Mor til to i desperat opråb til sin mand: Jeg har brug for mere hjælp

En 38-årig mor fik nok en aften, da hendes mand mente, han var færdig med at passe babyen efter 20 minutter. Nu går hendes direkte opråb til ham verden rundt

Celeste Erlach har to små børn - og en mand, der ifølge hende ikke altid lige husker at hjælpe til og værdsætte alt, hvad hun gør. Nu langer hun ud efter ham på de sociale medier. Foto: Privat
Celeste Erlach har to små børn - og en mand, der ifølge hende ikke altid lige husker at hjælpe til og værdsætte alt, hvad hun gør. Nu langer hun ud efter ham på de sociale medier. Foto: Privat

Celeste Erlach, en engelsk mor til to, har skrevet et opslag på Facebook, som mange småbørnsforældre med garanti kan relatere til.

Den 38-årige kvinde er den i forholdet, der har størstedelen af ansvaret for hendes og mandens to sønner, hvoraf den ene er fire år gammel og den anden stadig er en lille baby.

’Kære husbond. Jeg. Har. Brug. For. Mere. Hjælp’ indleder Celeste Erlach, der er den flittige morblogger bag facebook-siden ’Celeste Erlach – The Ultimate Mom Challenge’ sin dybtfølte bøn til sine børns far.

Opslaget er gået viralt på siden Breastfeeding Mama Talk, hvor bloggeren beskriver de ting, hun efterhånden desperat har brug for fra sin mand i sin ret trængte periode med konstante bleskift og evigt søvnunderskud.

’I aftes var svær for dig. Jeg bad dig om at se efter babyen, så jeg kunne gå tidligt i seng. Babyen græd. Vrælede faktisk. Jeg kunne høre ham ovenpå, og min mave knudede sig sammen ved lyden, og jeg overvejede, om jeg skulle komme derned og aflaste dig eller blot lukke døren, så jeg kunne få noget desperat tiltrængt søvn. Jeg valgte det sidste’, skriver Celeste Erlach.

Tæt på kæmpe skænderi
Det er ikke første gang, at mor-bloggeren skriver om sin mand – i et indlæg hos Scary Mommy listede hun tidligere fem grunde til, hvorfor det er fantastisk at have en mand, der er ældre end sig selv.

Selvom Celeste Erlach aftenen forinden valgte at prioritere sin søvn aftenen før hun skrev ’brevet’ til sin mand, var det ikke en fornøjelse, der varede længe. Hun beskriver, hvordan hendes mand efter 20 minutter med den grædende baby i sin varetægt kom ind til hende, lagde drengen i vuggen, som han skubbede et par centimeter i hendes retning.

’En klar gestus om, at du var færdig med at passe ham’, skriver hun i opslaget, der på få dage er blevet delt over 3000 gange. Flere medier, blandt andre Independent og underholdningssitet Bored Panda, har skrevet om det virale opslag.

Den handling, beskriver den udmattede mor, var tæt på at få hende til at starte et kæmpestort skænderi. Men i stedet valgte hun altså dagen efter at skrive sine tanker ned.

’Måske spiller vores venner rollen i offentligheden og kæmper i al hemmelighed. Måske led vores mødre i stilhed i årevis, og nu, tredive år senere, kan de simpelthen ikke huske, hvor hårdt det i virkeligheden var. Eller måske, og dette er noget, jeg bebrejder mig selv for hver eneste dag, er jeg bare ikke så kvalificeret til jobbet som alle andre. Og selvom jeg krummer tæer bare ved at tænke det, så siger jeg det nu: Jeg har brug for mere hjælp.

Er helvedes træt
Celeste Erlach lister derefter de ting, som hun kunne tænke sig, at hendes mand kunne gøre for at hjælpe hende. For eksempel at spørge hende, om hun kunne tænke sig at hvile sig et øjeblik eller at rydde af bordet uden at hun skal bede ham om det først.

’Jeg er et menneske, og jeg kører på fem timers søvn, og jeg er helvedes træt. Jeg har brug for dig’, skriver Celeste Erlach

Læs hele den desperate mor-bloggers virale opslag her:

Da Tina stod i køen i Føtex, hørte hun noget, der fangede hendes opmærksomhed. Det fik hende til at skrive en hyldest til en af kassmedarbejderne.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen