Ny dating-app: Her betaler du pr. date

Dansk iværksætter lancerer nyt datingkoncept, der handler om at få dig ud af butikken hurtigt

Med den nye datingmodel burde chancerne for, at daten forløber godt være større. (Foto: shutterstock.com)
Med den nye datingmodel burde chancerne for, at daten forløber godt være større. (Foto: shutterstock.com)

Du kan swipe dig træt, og date dig endnu mere udmattet på diverse datingportaler og apps i jagten på den eneste ene. Men nu kommer der et nyt dansk koncept, som vender hele forretningsmodellen og datingen på hovedet.

Det hævder Kasper Hjorth, iværksætter bag BeautifulPeople.com og nu også Snugspot.com.

'Langt de fleste eksisterende online dating-services kræver abonnementsbetaling. Kunderne betaler måned efter måned, mens de leder efter den rette partner. Det betyder, at virksomhederne bag tjenesterne dybest set ikke er interesseret i at hjælpe deres kunder ordentligt. For finder kunderne, hvad de søger, så forlader de butikken og kommer ikke tilbage foreløbig,' lyder det i pressemeddelelse fra SnugSpot.

Kasper Lausen og Kasper Maxmiling Hjorth står bag det nye datingkoncept SnugSpot.
Kasper Lausen og Kasper Maxmiling Hjorth står bag det nye datingkoncept SnugSpot.

Deres model er anderledes. Her betaler du først, når der er gensidig interesse:

'Brugeren betaler ikke abonnement, men kun et lille beløb på ca. 10 kroner, såfremt vi finder et match til brugeren, som er så godt, at begge parter har lyst til at mødes. Det betyder at vi som virksomhed er nødt til at anstrenge os og sørge for, at brugerne får succes - ellers tjener vi ikke en krone. Det er en mere fair model.'

Og begge parter skal betale for at vise deres interesse. Hvis den ene part ikke vil betale, så skal den anden part heller ikke. Således kan man undgå, at falske eller useriøse profiler spilder ens tid.

Ikke nok med at man kun betaler ved gensidig interesse - man får kun tilbudt et muligt match om dagen:

'Hvor de traditionelle services på markedet er en gigantisk, uoverskuelig buffet, så er SnugSpot dating-industriens svar på en slow-food restaurant. Vi sender kun ét match til dig hver dag… Så du kan enten tage et grundigt kig på det match eller vente 24 timer, før du får serveret et nyt.

Når man har udfyldt personlighedstesten, kan man se, hvordan man passer sammen andre profiler.
Når man har udfyldt personlighedstesten, kan man se, hvordan man passer sammen andre profiler.
 

Vi spurgte Kasper Hjorth, om der overhovedet plads til nye datingkoncepter efter Tinder kom på banen:

- Efter MySpace var der så overhovedet plads til andre Social Media sites? Det troede de færreste indtil Facebook overhalede indenom, Microsoft Messenger dominerede peer-to-peer chat indtil Skype kom og åd markedet. Og så kom WhatsApp og åd Skype. Der er altid plads til udfordrere - specielt til dem, der gør tingene anderledes.

SnugSpot er et meget anderledes koncept end Tinder og vil sandsynligvis appellere til et andet - men overlappende - segment. Det vil i højere grad appellere til dem, som ønsker et fast forhold med mere substans end den typiske Tinder-date, mener Hjorth.

- En vigtig pointe er, at på SnugSpot bladrer du ikke igennem hundredvis af profiler. Her udvælger systemet nogle matches til dig, ud fra en række kriterier, som udover din alder og dit geografiske område også tæller dit udseende og din personlighed. Det betyder, at når du på SnugSpot kigger på en anden profil, så kan du se en grafisk sammenligning af jeres personligheder.

SnugSpot lærer din smag at kende - så hver gang du accepterer eller afviser en matchende profil, bliver systemet bedre til at forudse hvilket match det skal servere for dig næste dag. Det er derfor, vi kalder det algoritme-dating, siger Hjorth, der oplyser, at der er planer om at lancere SnugSpot i udlandet.

SnugSpot er både desktop og som app til mobilen.

Ordet Snug har to betydninger: Et sted der er hyggeligt og trygt. Noget der sidder tæt til kroppen og passer perfekt.

Se også: Smil og scor med dansk dating-app

Kys & kærlighed - 27. jan. 2016 - kl. 09:37 Sker der for lidt på Tinder? Så prøv uartig dansk dating-app

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen