Parforholdet tørrer langsomt kvinden ud

Derfor er monogami svært - også for kvinder

Advarsel: Det kan være farligt at åbne forholdet.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Efter tur i swingerklub - nu bliver hun kun våd af fremmede mænd --

Mens dokumentarer på både TV2 og DR viser, at en del danskere prøver at åbne deres forhold, med større eller mindre succes, så mener fagfolk, at monogami i sig selv er skyld i, at mange parforhold drænes for erotik og tilsidst dør.

Senest har vi skrevet om den amerikanske forfatter Wednesday Martins seneste bog ‘UNTRUE: Why Nearly Everything We Believe About Women, Lust, and Infidelity is Wrong and How the New Science Can Set Us Free.’

Martin, og andre eksperter som parterapeuten Esther Perel, mener, at kvinder har brug for variation, nye ting og seksuelle eventyr mindst lige så meget som mænd, hvis ikke mere.

Og hvis de ikke får det, lukker de ned.

- Især kvinder kæmper med de institutionaliserede kønsroller og sexoller og hjemlig hygge mindsker deres begær.

Martin mener, at hele diskursen omkring, hvad der er ‘naturligt’ for mænd og kvinder er fejlagtig:

- Vi er ikke naturlige på nogen måde, når det handler om sex. Og der er ikke en slags sex, som vi er udviklet til at foretrække. Vi er udviklet til at være yderst fleksible seksuelt og socialt. Det er jo netop en grundene til, at jomo sapiens er så en succesfuld som art, siger Martin, der så mener, at mange forskere er begyndt at forstå seksualitet som både biologisk, kulturel og kontekstuel.

- Når vi virkelig indser, at den kvindelige seksualitet finder sted, hvor klitoris møder kultur, vil vi være bedre til at forstå alle dens mange varierede udtryk.

Se også: Dansk forfatter: - Sex med mange kan gavne dine sociale evner

Biologi
Den danske sexolog Bastian Larsen, der i mange år som journalist har bevæget sig i swingermiljøet, mener, at monogami er mindst lige så svært for kvinder, som det er for mænd, hvis ikke endda sværere:

- Jeg mener, når vi ser på vores biologi, så er mænd egentligt designet til at have sex, der varer gennemsnitligt syv minutter, mens kvinder er designet til at kunne have sex i timevis. Så det giver ingen mening at tænke det monogame topersoners forhold som den naturlige måde at leve på.

- Der er mange forskere, som Christopher Ryan, (https://en.wikipedia.org/wiki/Sex_at_Dawn) som der mener, at vi har fungeret seksuelt mere som dværgchimpansen, også kaldet bonobo-chimpansen, vores nærmeste slægtning i naturen. Her er sex i høj grad et socialt bindemiddel i gruppen.

Se også: Mille lever i åbent forhold: Jeg er gift med Gerhard og kæreste med Andreas

Mono
Larsen mener, at grunden til, at vi har myter om, at mænd vil have sex hele tiden, og kvinder aldrig vil have sex, er, at vi har en cirka 10.000 år lang tradition for at kontrollere kvinders seksualitet, da vi overgik fra jæger/samler il landbrugssamfundet, hvor det pludselig fik betydning hvis børn, der kom ud af kvinden:

- I dag hvor vi egentligt burde have seksuel ligestilling, er kvinder bare blevet deres eget sexpoliti og undertrykker deres sexdrive. Vi er lavet til at have sex, og nok ikke med den samme partner hele livet. Desuden er den tryghed og ensformighed, vi oplever i parforholdet, meget dræbende for vores sexdrive.

- Der er også en grund til, at kvinder, der har et onenightstand udenfor parforholdet, pludselig bliver gravide i et hug. Kroppen reagerer simpelthen på det nye og spændende, siger Larsen, der mener, at kvinder har lige så meget brug for god sex som mænd.

- Forskellen er tit, at når de ikke får det, så lukker de ned seksuelt og får ry for at være frigide. Men kvinder begynder at tage ansvaret for deres egen seksualitet, og så småt er den ligestilling ved at snige sig i vores sexliv. Men det går langsomt.

Utro

Ifølge Larsen er vi af de mest utro nationer i verden:

- Vi er jo utroligt tryghedssøgende, og blandt andet derfor er det desværre stadig nemmere at være sin partner utro, end det er at lukke op for posen og rykke rammerne lidt for det traditionelle sexliv.

- Det behøver jo ikke være enten eller, man kan godt have trygheden i parforholdet samtidigt med, at man af og til går ud og prøver noget spændende og fremmed.

- Men det kræver, at man har modet til at tale med sin partner om det og bryde tabuet, om at sex altid hører til i soveværelset lørdag aften. I stedet for blindt at tage udgangspunkt myten om den evige parforholdslykke, så kan man jo prøve at mærke efter, hvad det er man har brug for og så være loyal overfor det.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 29. apr. 2018 - kl. 00:23 Danske eksperter: Derfor har non-monogame bedre sex

Dansk forfatter: Man bør være generøs omkring sex

Forfatteren Niels Lyngsø udgav for et par år siden bogen Himlen under jorden, der blandt skildrer et seksuel frisindet samfund. I den anledning fortalte Lyngsø Ekstra Bladet om sit syn på seksualitet:

- Det er da tankevækkende, at vores nærmeste naboer genetisk set, bonobo-aberne, bruger sex på en langt bredere og mere rekreativ og social måde. Også i andre menneskelige samfund end de patriarkalske har man et mindre bornert forhold til seksualitet, hvor sex kan have andre acceptable formål end reproduktion.

- Jeg tror, verden kunne blive et bedre sted, hvis vi kunne genopdage den der tabte side af os selv. Sex er en øvelse i empati, en meget intens måde at være sammen på, hvor man lærer at udveksle subtile signaler. Jeg tror, det kan gavne ens sociale evner, hvis man har mange sexpartnere og masser af sex. Man udvikler en social musikalitet. Man lærer, at folk er forskellige, at hvert eneste menneske er enestående, siger Niels, der selv lever i et åbent forhold.

- Jeg opfatter sex som noget dejligt, man bør være generøs omkring. Jeg har en socialistisk indstilling til det: Hvis man har noget, så deler man det. Hvorfor dog holde på det? Det er da en underlig nærig måde at være på! siger Niels, der tror, at det tager en masse spændinger ud af parforholdet.

For alle mennesker, om de er i monogame eller åbne forhold, vil opleve at begære andre.

- De fleste vælger den løsning, at de lover hinanden ikke at gå i seng med andre. Og det er jo fint nok, hvis det fungerer. Jeg har intet imod monogami, jeg er ikke missionær.

- Men hvis man vælger det, så vælger man også at sige, at alt det, vi har bygget op sammen - børn, fælles liv, hjem - kan forsvinde med et slag, hvis du knalder med en kollega til julefrokosten. Så er det forbi. Jeg synes, det er mærkeligt, at man vælger at installere sådan en rød knap i sit forhold, som man kan trykke på, og så eksploderer hele lortet.

- For mig har det åbne forhold kun øget min begær efter min partner. Men selvfølgelig skal man mærke efter, hvad der rart og ikke rart. Og man skal ikke ud fra en eller anden ideologi kaste sig ud i alt muligt, man ikke har lyst til, siger Niels,

Det er med til at normalisere det åbne forhold, hvilket også er en af grundene til, at Niels har det meldt det ud. Men det handler ikke bare om sex:

- Vi tillægger sex al for megen betydning, som om sex er anderledes end alt muligt andet. Hvad nu hvis ens partner fik et meget nært venskab til en anden person - det kunne man da også føle sig jaloux over. Hvorfor er det kun sex, vi føler os truet af?

- Det er en kulturel norm. For 100 år siden var man blevet lige så ked af det, hvis ens partner dansede med en anden. Nu er det så sex, man bliver ked af. Der er en kulturel norm, det er ikke nogen naturlov, at det skal være sådan.

22 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere