Parterapeut: Dette lille ord kan stoppe alle skænderier

Det simple lille ord, der effektivt stopper skænderier mellem par, bliver ikke sagt ofte nok, mener ekspert

Plejer du at sige noget sårende tilbage, når din kæreste sårer dig i et skænderi. Der findes et lille ord, som du i stedet kan bruge. Foto: Colourbox
Plejer du at sige noget sårende tilbage, når din kæreste sårer dig i et skænderi. Der findes et lille ord, som du i stedet kan bruge. Foto: Colourbox

Det kan hurtigt eskalere, når vreden bobler mellem dig og din partner. Og hvis din bedre halvdel siger noget sårende til dig i midten af konflikten, bliver du formentlig fristet til at give igen med en mindst lige så sårende kommentar.

Men vil du hellere stoppe konflikten på hjemmefronten end optrappe den, så findes der et lille, magisk ord, du kan bruge. Det siger parterapeuten Hal Runkel til Business Insider.

Det er ordet ’av’, der ifølge ham bliver brugt alt for sjældent, som kan udføre mirakler under skænderier.

- Når vi har en konflikt, er det uundgåeligt, at vi siger noget, der sårer den anden person, ved brug af den information, du har om dem eller de har om dig, siger Hal Runkel, og forklarer, at man i stedet for at svare igen med noget tilsvarende sårende blot skal sige ’Av’.

- På den måde bliver du ikke skubbet væk, du bliver inviteret ind ved at sige ’ved du hvad? Jeg er åben nok til, at du faktisk kan såre mig, så hvad med, at vi nu talte til hinanden som om vi elskede hinanden?’ siger Hal Runkel.

45 kommentarer
Vis kommentarer