Pligtsex? Nej, prøv med vedligeholdelsessex

Sexologen fortæller, at man skal tage en for holdet, når man har lyst til at have lyst

Relateret SEXPERT-tv fra arkivet: Dette holder passionen i live.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sexologens bedste tips til at bevare lidenskaben --

En afvisning gør nas. Mange afvisninger kan sætte sig som frustrationer, vrede og manglende selvværd, og man holder op med at tage initiativet til sex, sexlivet går i stå, hvorpå forholdet virkelig kører mod afgrunden.

Her har den danske sexolog Rikke Thuesen et begreb, hun gerne vil dele, nemlig vedligeholdelsessex - som ikke er det samme som pligtsex:

- Man holder ikke længere i hånd eller putter i sofaen, eller ligger i ske inden man skal sove, fordi angsten for afvisning er blevet så stor, at man hellere afholder sig fra kontakten. Den ene er bange for at blive afvist, og den anden er bange for at skulle afvise igen-igen.

Hverdag
Thuesen oplever, at det, der er er sket i disse situationer, er, at hverdagen har tage over.

- Praktiske gøremål, to do-lister og pligter og opgaver fylder mere end spontanitet, nærvær og opmærksomhed på hinanden. Der er tryghed og samarbejde og fællesskab, men ingen spænding, passion og letsind.

- Dermed daler lysten til sex ofte, og den gammelkendte ‘jeg MÅ ha dig’- fornemmelse er forsvundet, man har ikke længere lyst til sex. Men man kan godt have lyst til at have lyst.

Og netop her mener Thuesen, at konceptet vedligeholdelsessex er et nøgleord.

- Vedligeholdessex er en god ide, hvis du mærker lyst til at få lyst, for så er det ofte et spørgsmål om mindset og om at arbejde med krop og tanker og bare gøre det, som aktiverer lysten til sex.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 23. apr. 2018 - kl. 23:35 Vær modig og få dit livs bedste sex

Lidenskab
Parterapeuten tror ikke, vi som art er bygget til, at vi skal have den spontane opslugende lidenskabelige sexlyst med den samme partner resten af livet.

- Jeg tror på, at tryghed og praktik kan være en dræner for sexlysten. Jeg tror på, at det, at vi ikke længere har brug for hinanden for at kunne overleve, også afmonterer den utryghedsfaktor, som desuden er en driver for sexlysten og for det at skulle gøre sig til for den anden for ikke at miste.

- Mange af de par, der besøger mig, som stadig har et hedt og passioneret sexliv efter en del år, rummer ofte også en vis del dramatik og en usikkerhed på, hvor man har hinanden. Måske denne usikkerhed også puster til sexdriften og sex som tilknytningsredskab, så man føler et tilhørsforhold.

Kys & kærlighed - 30. nov. 2017 - kl. 20:43 Lær at sige nej til sex - og få et bedre sexliv

Nøgne
Rikke Thuesens erfaring, både personligt og med klienter, er, at vedligeholdessex er gavnlig for forholdet.

- Hvis det altså udspringer af en indre lyst til at få lyst. Jeg har ikke lyst til sex lige nu, men jeg har lyst til at få lyst - med det mindset kan man arbejde meget med sig selv og sin egen lyst, og det starter jo længe før, man ender nøgne i sengen.

- Det begynder med, hvordan du ser på dig selv og din egen seksualitet. Mærker du kontakten til din sexualitet, er du sensuel sammen med dig selv, opfatter du dig selv som et seksuelt væsen, kan du lide din egen krop, og bevæger du dig i verden med kontakt til din seksualitet? Hvordan ser du på din partner? Er vedkommende dit praktiske bagland, eller ser du stadig den person, du tændte på.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 11. feb. 2018 - kl. 22:51 Pligtsex gør dig bitter

Gør dette
Hvis ikke, så begynd at kigge efter det, så du minder dig selv og din krop om den gamle tænding.

- Opsøg flirten og legen og ikke mindst jagten. I starten af et forhold er jagten og afvisningen en stor del af seksualiteten: Hun lægger op, han prøver, hun afviser, han accepterer, men giver ikke op, hun inviterer igen, han prøver, hun afviser, han accepterer, men giver ikke op... Og til sidst er denne æggende leg af lyst blevet til et seksuelt møde, siger Thuesen.

- Faktisk tror jeg, at det er denne JAGT- og AFVISNINGS-leg, der oftest forsvinder i det etablerede parforhold, og dermed forsvinder sexlysten også. Men med lidt held er lysten til lysten der, og så er det en god ide at finde vejen til en mere frit flydende tilgang til lysten. At være bevidst aktiv både i tanke og handling.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 22. apr. 2018 - kl. 21:01 Sådan skal du afvise sex

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere