Politik og dating: Hellere en pizza som præsident end Trump

Men Francis Underwood slår dem alle...

De ti forskellige præsident-filte. (Foto: bump.com)
De ti forskellige præsident-filte. (Foto: bump.com)

Pornofolket i USA er overvejende venstredrejede - endda med Bernie Sanders som favoritten. Og nu viser det sig, at amerikanske singler, der bruger datingappen Bumble, også mest er til det Demokratiske parti.

Bumble lod ifølge huffingtonpost.com deres fem millioner brugere vælge mellem ti forskellige filtre, der så lagde sig på singlernes profilbillede.

Man kunne vælge rigtige politikere som Hillary Clinton og Bernie Sanders, Donald Trump og Ted Cruz. Samt en fiktiv karakterer som den ultrakyniske Francis Underwood fra serien 'House of Cards', ligesom brugerne også kunne pege på en pizza som præsident (dog uden nummerangivelse - men med hvad der ligner pepperoni).

Dataanalytikerne på Bumble målte så på, hvilke filtre folk swipede til højre og venstre på, ligesom man opgjorde, hvilke filtre der var mest anvendt.

Og Pizza for President fik flere højre-swipes end Trump-filtret. Og Trump-filtret fik også flest venstre-swipes.

Underwood for President var både det mest anvendte filter og det mest højre-swipede.

Hvilket altså kunne indikere, at de amerikanske vælgere - efter en b-skuespiller som leder af nationen og en realitystjerne som præsidentkandidat - nu omsider er modne (rådne?) til en morder...

Det kunne også betyde, at man er så træt af kyniske og hykleriske politikere, at man lige så godt kan pege på en fiktiv person, der repræsenterer alt det.

Mest sandsynligt er det dog nok, at House of Cards-referencer signalerer god smag i visse kredse (unge, liberale veluddannede).

Magtfulde mænd på Wall Stret trænger til pisk. Sex & samliv - 25. feb. 2016 - kl. 09:18 Dominaer pisker Wall Street på plads: Stem på Bernie

Sex & samliv - 17. apr. 2016 - kl. 19:36 Porno og politik: Se hvem sexmodellerne stemmer på

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere