Porno er farligt - men våben er ikke

Republikanske beslutninger i delstaten Florida mødes med undren

Spano mener, at porno er usundt. Våben er ikke. Flere amerikanske delstater har de seneste år erklæret, at porno udgør en trussel mod folkesundheden, blandt andet South Dakota og Utah. Foto: AP
Spano mener, at porno er usundt. Våben er ikke. Flere amerikanske delstater har de seneste år erklæret, at porno udgør en trussel mod folkesundheden, blandt andet South Dakota og Utah. Foto: AP

Repræsentanternes Hus i den amerikanske delstat Florida vedtog tirsdag en erklæring om, at porno udgør en trussel mod folkesundheden - og samtidig afviste de konservative politikere at debattere et lovforslag om at gøre visse angrebsvåben ulovlige.

Det skriver washingtonpost.com.

I kølvandet på det tragiske skoleskyderi i sidste uge på Marjory Stoneman Douglas High School, i byen Parkland, Florida, hvor 17 mennesker omkom, havde Demokraterne i den republikansk styrede kongres håbet på, at deres lovforslag om våbenkontrol ville få momentum.

De blev skuffede og måtte i stedet se flertallet i Repræsentanternes hus afvise overhovedet at debattere forslaget - og kort efter vedtage en resolution, der erklærer porno for en trussel mod folkesundheden.

Republikaneren Ross Spano, der sigter efter at blive justitsminister i Florida, præsenterer sin antipornoerkæring med ordene:

- Porno kan føre til mental og fysisk sygdom samt afvigende eller problematisk seksuel adfærd.

Demokraten Carlos Guillermo Smith spurgt derefter Spano, om han nogensinde havde hørt om nogen, der var blevet fysisk handicappet af porno:

Til medierne udtalte Smith følgende:

- Kun fem dage efter at 17 mennesker blev skudt ned på en skole i Florida, vedtager Repræsentanternes hus desværre en lov, der erklærer pornografi for en trussel mod folkesundheden. Grundliggende har de besluttet, at dette er Republikanernes fokus i 2018: Spilde vores tid med debat og lovgivning om porno som farligt. Og imens kan vi ikke engang få en debat, en høring eller en afstemning om noget, der er relateret til angrebsvåben. Det er virkeligt sørgeligt.

Debatten på de sociale medier raser, omend langt de fleste ryster voldsomt på hovedet:

 

 

153 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere