Psykolog skyder myte om kvinders sexlyst ned

Skabelonsex er skidt for kvinders lyst, mener den danske psykolog Karina Lins

Sexolog-Signe forklarer: Derfor får lesbiske flere orgasmer.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Dette kan du lære af lesbisk sex --

Kvalitet fremfor kvantitet.

Hvis mænd forstod værdien af det, ville mange parforhold blive mindre konfliktfyldte.

Det mener Karina Lins, der er psykolog med sexologi som speciale, og som for nylig har udgivet bogen ‘Samtalen om sex', som italesætter seksualiteten i Sundhedsvæsnet, hvor den ellers glimrer ved sit fravær.

Lins er også træt af de mange myter om kvinders og mænds seksualitet, der florerer i medierne, især på de sociale.

En af de myter, som ifølge Lins kræver en ordentlig overhaling og nuancering, er den om, at kvinder har mindre sexlyst end mænd. Den bygger på en række misforståelser og forenklinger, som Lins her forsøger at udrede.

Misforståelse 1: Testosteron er det mandlige kønshormon
- Testosteron styrer lysten, ja. Men det gælder også for kvinder: Testosteron bliver set som et mandligt kønshormon, men man kunne faktisk bedre kalde det et sexhormon, for testosteron sørger for lyst, også hos kvinder. Kvinder producerer faktisk ti gange mere testosteron end østrogen. Der er også andre ting, der styrer lysten hos mennesker, forklarer Karina Lins.

- Vi ved fra forskning, at mennesker har hundredvis af forskellige grunde til at dyrke sex: Fordi de er nysgerrige, vil have nærhed, søger anerkendelse, er liderlige, alt muligt. Det mest afgørende for, om der opstår en seksuel kontakt, udover den kropslige lyst, er dog om situationen er til det, og det fornemmer vi bedst via kommunikation.

- Så lysten er multifacetteret, og derfor bruger vi nutildags det bio-psyko-sociale perspektiv i seksualforskningen for bedre at forstå de faktorer, der både giver, men også bremser, lysten, fortæller Lins.

- Kvinder oplever ikke orgasme særlig nemt blot ved penetration, og så lærer belønningssystemet i hjernen ikke, at 'det her er dejligt, lad os gøre det igen snart', som hos mænd, siger psykolog Karina Lins. Privatfoto
- Kvinder oplever ikke orgasme særlig nemt blot ved penetration, og så lærer belønningssystemet i hjernen ikke, at 'det her er dejligt, lad os gøre det igen snart', som hos mænd, siger psykolog Karina Lins. Privatfoto
 

Sex & samliv - 12. feb. 2016 - kl. 21:38 TV: Så ofte skal I knalde

Misforståelse 2: Lesbian bed death
'The lesbian bed death' er et begreb, der beskriver, at lesbiske par går død i sengen, fordi der ikke er en mand, der sætter gang i sagerne.

- Myten opstod i slutningen af 80’erne, hvor det stadig handlede meget om mandens ‘drift’ og kvindens passive seksualitet. Forestillingen er, at når to kvinder finder sammen seksuelt, ender de i længden med ingen sex at have, fordi manden ikke er der til at holde liv i lagnerne. Det er en forældet måde at se seksualiteten på - det er meget mere komplekst end som så.

- Men der er jo forskel på mande- og kvindeseksualitet: Cruising i parker for at få hurtig anonym sex er primært et mande/bøssefænomon - og undersøgelser peger på, at mænd hyppigere og mere konstant onanerer, ligesom studier viser, at mænd som udgangspunkt vedbliver med at have lyst til en høj sexfrekvens i det faste forhold, mens kvinders lyst ofte daler - hvordan forklarer du det?

- Ja, hvis man ser på det med frekvensen, så er det mænd, der har mest sex, både med kvinder og med hinanden. Kvinder, der har sex med kvinder, har ikke sex lige så ofte, frekvensen er lavere end hos bøsser, det er rigtig nok. Til gengæld bruger lesbiske meget mere tid i gennemsnittet, når de har sex, de mødes typisk ikke i en park til et hurtigt knald.

- Med hensyn til at masturbere er det rigtigt, at mænd i gennemsnittet masturberer en smule mere end kvinder. Dette tror jeg ikke nødvendigvis bunder i biologi, men er tillært: Drenge øver sig tidligt i at håndtere deres diller, mens piger stadig ofte får at vide, at de ikke skal røre ved sig selv, og mange skammer sig og ved ikke engang, hvordan deres vulva ser ud.

- Men forskningen viser faktisk, at mænd og kvinders lyst ligner hinandens meget mere, end den er forskellig fra hinanden. Det er der bare ingen salgstal i, siger Lins.

- Hvis man går væk fra kvantitet, og kigger mere på kvalitet, er det sådan, at lesbiske er meget bedre til at få orgasme. 80-85 procent af lesbiske seksuelle møder ender med orgasme. Der er heterokvinderne helt klart dem, der trækker det korteste strå:  60-65 procent af heterokvinder får orgasme ved seksuelle møder, og ved penetration er tallet helt nede på 30 procent.

- Mænd får orgasme 90-95 procent af tiden. Disse tal er i øvrigt bedre kendt som ’the orgasm gap’.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 3. sep. 2017 - kl. 21:01 Når den ene har større sexlyst end den anden - det kan I gøre

Misforståelse 3: Penetration er bedst
Ifølge Lins er heterosex, hvor fokus tit er på penetrationen, på den måde nærmest designet til at dyrke lav lyst hos kvinder:

- Mange heteropar taler ikke om, hvad de tænder på seksuelt, der er typisk nogle uudtalte spilleregler der bliver fulgt. Hos heteroer er det tit nærmest en prik-til-prik tegning, der bliver fulgt. Lidt kys, lidt slikken og så til penetrationen, som for mange stadig gælder som ‘rigtig’ sex.

- Men kvinder oplever ikke orgasme særlig nemt blot ved penetration, og så lærer belønningssystemet i hjernen ikke, at ‘det her er dejligt, lad os gøre det igen snart’, som hos mænd.

Lins peger på den hollandske professor i sexologi, Ellen Laan, der sætter det lidt på spidsen, når hun siger, at det kun er mænd, der får vaginale orgasmer:

- Men det er tankevækkende. Og ikke nok med det: Faktisk oplever halvdelen af heterokvinder nogle gange smerter ved samleje, men æder det i sig for at virke normale. Og hver tiende kvinde oplever smerter hver gang, men er bange for at sige noget til manden om det. Det er heller ikke særligt fedt for manden, der på den måde er uvidende og bliver holdt udenfor.

- Det er ikke så underligt, at kvinder har svært ved at sige et tydeligt ‘ja tak’ til sex. Alt for mange ved ikke, hvad der rent faktisk tænder dem, og følger bare den heteroseksuelle skabelon med uudtalte spilleregler, der stadig står i mandens favør.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 1. okt. 2018 - kl. 22:05 Sørgeligt, men sandt: Dette ødelægger kvinders sexlyst

Glem pikken
- Så det, du siger, er, at manden skal blive en bedre elsker med flere teknikker på paletten og glemme pikken lidt, for så kan det være, at kvinden får mere lyst til sex, og kvinden skal finde ud af, hvad hun kan lide - og så give udtryk for det?

- Præcis, mandens potens sidder ikke kun i pikken. Og det er i øvrigt de færreste pikke, der kan lave en ‘kom her’ bevægelse inde i skeden, hvilket man godt kan med en finger, og på den måde kilde bagvæggen af klitoris, altså det sted, der nogle gange bliver refereret til som G-punktet.

Karina Lins mener, at det ikke blot handler om teknik, det handler også om at se på konteksten:

- Er der overhovedet mulighed for at udfolde sig erotisk i den situation, man befinder sig i lige nu? Alt muligt kan stå i vejen for en seksuel eskapade. Og forøvrigt er de ting, som får nogen til at slå bremserne i for lysten, stærkere end de ting, der kan trykke på lystens gaspedal.

- Og ja, kvinder skal blive bedre til at finde ud af, hvad der tænder dem og for alt i verden ikke fake orgasmer. Men piger og kvinder hører stadig mest om de farlige sider af sex - de bliver informeret om prævention, og at de skal passe på deres grænser og lære at sige nej.

- De færreste bliver spurgt ind til, hvad de ønsker, hvad de kan lide og tænder på, og alt for mange kvinder er stadig opsatte på at tilfredsstille deres partner mere, end de er fokuseret på deres egen nydelse.

Stereotyp
Psykologen Lins mener, at der gemmer sig noget interessant i den stereotype skildring af en kvinde, der siger ‘Ikke i aften, skat, jeg har hovedpine’:

- Den kvinde undgår især at sige ‘Det vil jeg ikke’, hun skjuler sig bag et ‘Jeg ville jo gerne, men jeg kan ikke’. Hun er bange for at såre manden og får på den måde ikke den sex, hun i virkeligheden måske godt gad have. Så det handler også om meget mere kommunikation: Vi må blive bedre til at tale om sex med hinanden.

- Kvaliteten af et seksuelt møde afhænger på den måde ikke så meget af, hvilke teknikker nogen har i deres repertoire, for der kommer helt naturligt noget variation ind i billedet, hvis der oftere bliver talt om hvad, hvem har lyst til på et givent tidspunkt, siger Karina Lins.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere