Så ærlig skal du være i sengen

Her er par situationer, hvor en lille hvid løgn er at foretrække

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Gør din elsker bedre --

Ærlighed varer længst, siger man, og vi har alle lært, at man ikke må lyve - men en hvid løgn kan fungere som nødvendig glidecreme i sociale sammenhænge, herunder sex.

Det mener sexterapeuten Tracey Cox, der ikke har meget til overs for folk, der præker og lever udfra devisen om, at man altid skal 100 procent ærlig - uanset om det er i eller udenfor sengen.

Under sex er vi nøgne på alle planer og derfor ekstra sårbare og følsomme overfor kritik, der ikke fremføres med pli og sensibilitet.

Cox lister her en række tre sexsituationer, hvor en hvid løgn er bedre end den brutale sandhed. Du kan også læse Sexpertens bud samt tre læseres tanker om, hvornår man skal være ærlig.

Se også: Mænds 10 løgne om sex

Prøvet før
Din kæreste har fået en ide, som han gerne vil afprøve sammen med dig i sengen. Det er nyt for ham. Du har været der, men derfor behøver du ikke at gøre ham opmærksom på det, mens han forsøger sig frem:

- Skat, det der prøvede min ekskæreste også...

Det eneste, du får ud af det, er, at han automatisk ser dig og din eks for sig i øm omfavnelse/orgasmisk hengivenhed, hvilket ikke er befordrende for noget som helst.

Vi har alle en sexfortid, men det betyder ikke, at vi behøver at male det fulde billede for kæresten hver gang.

Virker ikke optimalt
Nu og da gør din kæreste noget i sengen, som ikke får dig helt op at ringe. Det er ikke noget, som du decideret ikke kan lide, det er snarere noget, der efterlader dig lidt kold. Du elsker det ikke, du hader det heller ikke.

Her er Cox' råd, at du lader det passere under paraplyen 'at gøre noget for sin partner.' Hvis han nu eeeelsker at stikke en finger i røven på dig, når han er ved at komme, og det ikke tænder dig af, så bær over med det.

Omvendt: Hvis han nu eeelkser at stikke en finger i røven på dig, når du er ved at komme, fordi han tror det bringer dig i mål, men det faktisk spolerer din orgasme, er det på sin plads at gøre ham opmærksom på det.

Se også: Kvinders største sexløgne

Størrelsen
- Skat, ser min røv for stor ud i den her?
- Elskede, er min pik for lille?

Her er svaret som bekendt: Nej.

Muligvis er røven for stor, og muligvis kunne du ønske dig en megasvaber, men når vi taler om ting, der grundliggende ikke kan ændres, får du intet ud at være hensynsløst ærlig.

Du kan virkelig få styrtet din partners selvværd i grus på et øjeblik, og det tager meget længere at bygge den op igen.

Fanget af fortiden: Det er ikke altid en god ide at fortælle alt om sin seksuelle historik. (Foto: colourbox.com) Sex og samliv Ærlig sexsnak ødelagde forholdet

Det fortæller vi om vores sexfortid
Fire læsere forklarer, hvad de fortæller til kæresten om eks'er - og om hvad de vil vide.

Rikke: Inspiration
Jeg fortæller ikke alt om min seksuelle fortid til min kæreste, da det er min fortid, og jeg synes, det er ok at have sine egne minder. Det er meget forskelligt, hvad jeg fortæller, og hvad jeg ikke gør. Jeg fortæller oftest, hvad jeg har prøvet, og om det var godt og skidt, men undlader som regel altid med hvem.

Vi fortæller begge to om hvad og hvor, da det er med til at give inspiration og gør det klart for hinanden, hvad vi bestemt ikke har lyst til at gøre igen.

Jeg synes, det er fint nok at vide, hvad der ikke har fungeret for ham, og at han ved, hvad han absolut ikke skal prøve ved mig. Men synes det er for privat at sætte navn på, da det gør det mere personligt, især hvis man kan risikere at møde vedkommende. Jeg synes ikke, det er fedt at vide, hvem der har givet ham stof til fantasier, som han muligvis bruger til at stimulere sig selv.

Se også: Er din kæreste glad for jeres sexliv?

Lars: Ingen relevans
Jeg synes ikke, det er vigtigt at fortælle ens nuværende partner om ens seksuelle fortid. Hvad man lavede med andre, er ikke relevant for det, man sammen laver i sengen nu.

Der kommer dog som regel et tidspunkt, hvor en kvinde føler, det er nødvendigt at spørge, og der forklarer jeg hende, at det virkelig ikke betyder noget.

Hvis det lykkedes hende at få det ud af mig, så er det næsten lige meget, hvad jeg svarer, så bliver hun skuffet. Jeg lyver ikke omkring, hvor mange kærester jeg har haft, eller hvor mange jeg har været sammen med. Jeg kan faktisk ikke huske det præcise tal, men jeg har sjældent haft den snak med en pige, hvor hun siger 'det er ok, jeg har også haft mange kærester'.

Så derfor spørger jeg hende, om det er noget, hun er sådan lidt nysgerrig over, eller om hun bare piner sig selv. Efter jeg har sagt det, så svarer jeg kun konkret på de spørgsmål, hun stiller, uden at uddybe, så er hun selv ansvarlig for, hvor skuffet hun vil være.

Jeg er ikke specielt interesseret i selv at få at vide, hvad hun har lavet før. Medmindre det kan hjælpe mig eller er vigtigt for, hvordan hun opfører sig. Hvis hun har nogle tricks i posen fra at tidligere forhold, så er det jo bare selvpineri at tænke på, hvor hun har det fra. Så hellere nyde, at hun gør det sammen med mig nu.

Michael: Fortæller det meste
Jeg fortæller vist det meste. Jeg har været sammen med min nuværende partner i et år, og vi har haft mange snakke om sex og om vores tidligere forhold. Jeg fortæller vist lidt om det hele, lige fra underlige og mærkelige oplevelser til hvilke nogle former for sex jeg har prøvet, med hvem og med hvor mange.

Jeg prøver på ikke at gå i alt for mange detaljer, og hvis jeg har haft en bedre oplevelse end med hende, er det heller ikke det, vi lige snakker om. Men som sagt så er jeg meget åben over for min partner.

Da jeg var yngre, kunne jeg virkelig blive jaloux, hvis en partner fortalte om, hvor mange hun havde været sammen med, eller hvis hun havde prøvet mere end mig. Jeg kunne ikke rigtig tackle det. Men nu er jeg blevet ældre og kan bedre klare at høre om min partners fortid. Jeg vil gerne høre om, hvor mange hun har været sammen med, men jeg har ikke lyst til at høre alt for meget i detaljer, det har jeg det stadig svært ved, men det bliver nok bedre endnu.

Amanda: Vil ikke selv høre
Jeg fortæller det, han vil vide, altså, hvis han selv spørger om noget, så svarer jeg ærligt. Egentlig vil jeg ikke høre om, hvad han har lavet, før han mødte mig, men man er jo lidt nysgerrig. Måske finder man noget den ene eller begge ikke har prøvet, som man kan føre ud i livet.

Kvinde - dette må du ALDRIG sige ham

Vores Sexpert Tomas Roar har tidligere skrevet denne klumme om ærlighed:

Ærlighed er normalt en god ting. Men man kan også være for ærlig - især når man har fået en ny kæreste, og alt i een skriger på blive eet med objektet for ens forelskelse.

Du har simpelthen lyst til at vide alt om din udkårne og føler også ubændig trang til at dele dine inderste hemmeligheder. Men visse ting er det bedst at udelade. Det er ikke det samme som at lyve - det er mere et spørgsmål at tage hensyn til din kæreste.

Vi lister her seks ting, som du som kvinde - for din egen, din kærestes og jeres forholds skyld - ikke skal sige til din NYE partner.

Det hele handler om, at mænd er meget, meget skrøbelige.

1. Min eks havde en kæmpe diller
Dette er hovedreglen! Lige meget hvor lidt I begge går op i størrelser, og lige meget hvor stor din kæreste er, er alene hentydninger til, at din forrige var mægtigt udstyret, et no go.

Muligvis kan han ikke lade være med at spørge. Så må du tale udenom og sige, at dine tidligere pikke alle har været ganske almindelige, eller at du ikke rigtigt har lagt mærke til det (riiiight).

2. Min eks var helt vildt pervers
Det kan heller ikke anbefales, at du fortæller, at din eks havde nogle bizarre sexlyster. Umiddelbart er det jo ikke så truende for hans skrøbelige maskuline selvfølelse.

Problemet er bare, at din nye kæreste kan føle, at du dermed gør grin med din eks og således viser manglende loyalitet med eksen - hvilket får din nye mand til at frygte, at du kan finde på det samme, hvis I en dag må skilles...

3. Min eks havde en mini diller
Jamen altså, hvor skal det nu være et problem at sige en sandhed, der ikke burde være farlig?

Jo, denne kombinerer punkt et 1 og 2. På den ene side viser du, at du går meget op i størrelsen, hvilket kan øge din nye mands eventuelle mindreværd i den sammenhæng - og på den anden side udviser du en manglende loyalitet overfor eksen, som din kæreste frygter du selv vil udvise overfor ham.

4. Min eks knaldede mig hele tiden
Når du fortæller, at din eks var et testosteronstruttende sexmonster, kan din nuværende høre det, som om han ikke knalder dig nok.

Så vil han måske forsøge at gøre det endnu mere (hvilket du måske slet ikke er interesseret i), eller også vil han føle sig såret på sin ømme maskuline stolthed, hvis han rent faktisk ikke kan eller vil have mere sex, end han dyrker.

5. Min eks gav mig de vildeste orgasme og sexoplevelser
Igen: Alle referencer til, hvor godt sexliv du havde med din eks, vil lyde som kritik af dit nuværende. Just don't.

6. Jeg har været alle mine ekser utro
Muligvis siger du det for at fortælle, at det kunne du netop ikke finde på med din nye - men egentlig hører han, at du er en notorisk sidespringer og sandsynligvis vil knalde ved siden af igen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen