Så lidt ved vi om penisstørrelser

Det viser sig, at penisstudier er yderst fejlbehæftede

Sexologen anbefaler disse sexteknikker til mindre pikke.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Lille diller? Så knald på denne måde --

Er du som de fleste andre mænd, har du givetvis forsøgt at måle din penisstørrelse i stiv tilstand.

Har du gjort det flere gange, ved du også, at resultatet ikke altid er det samme, dels fordi der kan være forskellige måde, du måler den på, dels kan ting som temperatur og liderlighed have indflydelse på erektionen.

Det faktum er vigtigt at huske på, når du hører om gennemsnitsstørrelser. For videnskaben omkring dette er ikke særligt præcis. Langt fra.

Se også: Damernes dom over penis: Gørelse frem for størrelse, tak!

Mange undersøgelser hviler på selvrapporteringer fra mænd, som måske også kan finde på at puste tallet lidt op.

Der er således mange mulige fejlkilder, når vi taler penisstørrelser. Og sådan har det været siden de første videnskabelige undersøgelser.

I en af de første af sin slags fra 1942 undersøgte amerikanske læger penislængden hos 1500 drenge og mænd. Her anvendte de den teknik, hvor man strækker i penis helt ud i sin fulde længe, ud fra en tanke om, at det svarer til den erigerede penislængde. Penis blev målt med en trælineal placeret ved roden på oversiden.

Allerede her viste det sig, at fx temperaturen i lokalet havde indflydelse på længden.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 28. aug. 2017 - kl. 23:54 Det synes mænd om deres diller

Den berømte sexforsker Alfred Kinsey udkom i 1948 med resultatet af sine penisundersøgelser, som kom frem til  en gennemsnitslængde på 15,77 centimeter. Men det tal hviler på mangelfulde data.

Han sendte 18.000 spørgeskemaer ud til primært hvide collegestuderende og bad dem måle selv. Kun 3500 svarede, og siden har andre målinger peget på et gennemsnit på en til to centimeter kortere. Det kan skyldes, at flest mænd med stor selvtillid i forhold til længden valgte at deltage, eller at deltagerne overvurderede lidt, eller at de målte med forkert teknik.

Forskerne
Således er selvrapporteringer ganske upålidelige, men hvad så når forskerne gør det?

Det kræver sin mand at få en naturligt stærk erektion i et laboratorium, mange får præstationsangst eller måske ikke den maximale erektion.

I nogle studier har man så pumpet vand i penis for at skabe en kunstig erektion, hvilket faktisk kan give en unaturligt stor diller.

I et af de største og nyeste studier, som var en gennemgang af tidligere studier med samlet 15.521 mænd, kom forskerne frem til et globalt gennemsnit på 13,10 -  hvor 68 procent ligger mellem 11,4 og 14,7.


Problemet med den undersøgelse er, at metoderne i de forskellige studier afveg fra hinanden. Og selvom mange af dem brugte teknikken med at strække penis, er udfordringen her, hvor hårdt man skal hive. Og andre studier har faktisk har fundet, at der ikke altid er længdekongruens mellem erigeret og udstrukket penis.

Og så er der det med, hvor man måler penis - og med hvad: Trykker man linealen hårdt ned ved roden helt ind til kønsbenet eller ej? Og hvis pikken er skæv den ene eller den vej, skal man så bruge et målebånd og på hvilken side? Også her er der fejlmuligheder.

Se også: Ny forskning: Sådan ser en flot penis ud

Bedre
Et af de bedre selvrapporteringsstudier er fra 2014, hvor omkring 1600 mænd både sendt mål og fotodokumentation opmålingen til forskerne. Her var gennemsnittet 14,2.

Dog viste det sig, at de mænd, som meldte, at de havde fået oralsex i forbindelse med målingen, gennemsnitligt var længere.

Og så har vi de to største udfordringer til sidst: De mulige racemæssige forskelle, samt at det absolut ikke er sikkert, at de mænd, der deltager i sådanne studier, er repræsentative. Man kan sagtens forestille sig, at flere veludrustede mænd vælger at deltage.

Som den anerkendte sexforsker Nicole Prause siger:

- Ingen studier har endnu mål en naturligt erigeret penis, så vi ved i virkeligheden ikke, hvad gennemsnitspikken er.

Eller sagt på en anden måde: Vi ved ikke, hvordan en vild pik opfører sig i sit naturlige habitat.

Prause håber på, at man kan lave et studie med 3D røntgenscanninnger af en mand, der onanerer til porno alene i et lukket rum (som således minder ret meget om det virkelige liv) - det vil også give mulighed for at måle pikkens omkreds, der ikke får lige så meget opmærksomhed.

Man kan også spørge sig selv, om det nu også betyder så meget med de der par centimeter fra eller til.

For mange mænd en hel del. De er nemlig parate til at gennemgå smerter i hele og halve år med en penisforlænger. Et nyt studie, der gennemgår tidligere undersøgelser om teknikker til at gøre pikken tykkere og længere, peger på, at psykoterapi er et sikrere og bedre bud på, hvordan man får den pik, man gerne vil have.

Dog viser undersøgelsen også, at et af de bedre bud på at få en centimeter eller to ekstra er ved at bruge en penisforlænger, som strækker penis ud.

HERUNDER KAN DU SE, HVORDAN EN PENISFORLÆNGER VIRKER:

Det synes kvinder
Forskere fra USA har forsøgt at finde ud af, hvad kvinder egentlig foretrækker, når det handler om mandens bedste ven.

I forbindelse med studiet 'Women's Preferences for Penis Size: A New Research Method Using Selection among 3D Models' viste man 75 kvinder flere forskellige 3D-modeller af penisser. Altså en slags dildoer.

Kvinderne skulle vælge både længde og tykkelse på penis i forhold til, om den skulle sidde på en one night stand eller på en kæreste.

Det viste sig, at kvinderne - i gennemsnit - ville vælge en penis på 16,3 centimer i længden og 12,7 centimeter i omkreds, hvis det var til brug ved et engangsknald.

Hvis det handlede om et langtidsforhold, var valget en penis på 16 centimeter i længden og 12,2 i omkreds.

Som det fremgår af denne artikel er langt de fleste penisser i verden mellem 12 og 16 centimeter i længden og mellem 11 og 13 i omkreds, og man man kan altså konstatere, at kvinder på papiret vil gå efter den marginalt større diller, uden det dog er voldsomt divergerende i forhold til gennemsnitpikken.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen