Sådan er det gode kys

Mænd og kvinder har åbenbart ikke samme præferencer

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv Classic: Kys til hverdag og sex --

Kysset. Det blide, det våde, det dybe, det tørre.

Der er mange slags kys, og vi er ikke alle enige om, hvad der er det gode kys.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra datingsitet match.com, der har spurgt brugere over hele Europa, heriblandt 1000 danskere, om deres kyssepræferencer:

Og det viser sig, mænd og kvinder ser lidt forskelligt på kysseriet:

'Fx er for meget mundvand et turn off for kvinderne, mens mændene bliver skuffede, når læberne kun får lov til at møde hinanden flygtigt. 7 ud af 10 kvinder (71 procent) mener, at et dårligt kys er ’for vådt’, mens det for over en fjerdedel af mændene er ’for kort’ (28,5 procent),' står der i pressemeddelelsen. der også oplyser, hver tredje mand føler, at et godt skys kan lede til sex, mens kun hver femte kvinde har den oplevelse.

Og så er kvinder rimeligt offensive: 63,3 procent lærer gerne partneren, hvordan det gode kys er, hvis han kysser forkert, hvor fire ud af ti mænd gør det samme, hvis hun har skruet kyssetøjet på forkert.

Men hvad er et godt kys så?

'Både mænd og kvinder er enige om, at et godt kys kræver, at den anden part er passioneret, at det giver følelsen af at være mere end bare et kys, samt at det ikke må være for sløset og dovent,' fremgår det af undersøgelsen fra match.com.

  Sexperterne Derfor skal der kysses igennem nu

Hengivent
Vi har fået den danske 'erotolog', debattør og forfatter Lucy Vittrup til at komme med sit bud på det gode kys:

- Et godt kys er blødt, roligt og hengivent. Det foregår med lukkede øjne, eller mens man ser på den anden - ikke bare ud i rummet!

- Det varer længe, det sætter tiden i stå, det tjener sit eget formål. Det vil sige, det fantastiske kys er ikke bare opvarming til at komme videre til noget andet. Det er med en rolig tunge, der danser med den andens tunge, det kan også være grådigt på en 'jeg vil have dig-'måde.

- Men det bliver dårligt, når tungen karter rundt hysterisk, når den er hård ind og ud. Det værste er det kys, hvor den anden virker fjern, enten med blikket væk fra den, de kysser eller med en stemning af lad-os-nu-se-at-få-deet-overstået. Fx ved at man halvlunkent forsøger at skubbe den anden væk uden reelt at gøre det. Den døde tunge er også katastrofal - tungen der bare lægger sig i den andens mund, siger Vittrup, der mener, at kys kan forbinde hjerter.

- Det kan skabe liderlighed. Det kan give et venskab en ny dimension. Kysset er indgangen til enhver nærværende fysisk erotisk oplevelser. Men hverdagskysset er lige så centralt. Mange bruger kysset som forspil i stedet for en daglig nærværende kontakt.

- Hvis man kun kysser, når man er liderlig, som invitation som sex, så ender det med, at parterne kun kysser, når de er sikre på, at de vil have sex. Og pludselig kysser de sjældent og mister både hverdagsintimitet og hverdagserotik, lyder det fra kysseentusiasten Lucy VIttrup.

Det første kys er vigtigt. (Foto: Peter Hove Olesen) Videnskab Forskere: Så vigtigt er det første kys

Sexperterne Kys dig lykkelig

- Når man ikke ved, hvad gode og dejlige kys kan gøre for ens lyst, fordi man bare aldrig er blevet kysset på den måde før, hvor det går direkte i underlivet, så savner man det naturligvis heller ikke. Men i dag, hvor jeg har været sammen med flere mænd, der forstår kunsten, så vil jeg længere ikke bare nøjes, siger Lilly. (Arkivfoto: shutterstock.com) Sex & samliv Godt kys vigtigere end stor diller

15 kommentarer
Vis kommentarer