Sådan får du mest ud af bøf & blowjobdagen

Klumme: Sådan kommer du igennem dagen som klimavenlig feminist

Sexpert-tv Classic: Han har bøffen, giver hun blæset?

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Den perfekte Bøf & Blowjobdag --

Klemt inde mellem klimabekymringer og #metoo ligger bøf & blowjobdagen og putter sig. Den gør ikke så meget væsen af sig længere: Tiden er ikke på dens side.

Spiser du en bøf, er du en klimasynder, og regner du med et blæs, kan du godt forvente et lille, men stædigt Facebookhold af frygtindgydende feminister på nakken, der nægter at se humoren i konceptet, og som synes, at din stive penis er lige lovlig påtrængende. Hvis den (dilleren og dagen) da ikke bare forbigås i larmende tavshed.

Derfor har vi lavet denne lille guide, der er både klima- og kvindevenlig.

1. Varm op
Hvis du glemte at gøre noget særligt ud af Valentinsdag, kan vi ligeså godt sige det, som det er: Din rejse mod det forjættede blæs/bøf bliver op ad bakke. Man skal altid huske at vande græsplænen.

Du har cirka et døgn til at gøre skaden god igen. Send lige fem kærlige sms’er, som ikke kun handler om, hvad du vil gøre ved hende i sengen. Bestil en weekend til Paris. Overrask hende med afhentning af unger og hav maden klar, når hun kommer hjem. Og ja, lyt interesseret, vær nærværende, giv en massage senere, du ved - vær en god kæreste.

2. Forventninger
Allerede her bliver hun måske mistænksom: Forventer han noget seksuelt af mig? Det skal hun så vidt muligt ikke tænke, for sexforventninger bliver til en følelse af pres, som bliver til stress, som bliver til vrede, som bliver til indtørrede slimhinder og bortvendt ryg.

Så du må med andre ord danse på den tyndeste line og være yderst spidsfindig. Du skal ikke nævne B&B-dagen, men du må gerne sørge for, at I har en fælles fritime i kalenderen torsdag.

Sexperterne - 7. feb. 2017 - kl. 21:05 Seks ting manden tænker, når han får et blowjob

3. Bøffen
Du skal ikke forvente, at din kæreste, hvor glad for både bøffer og blæsevejr hun end måtte være, går ned og køber en møghund af en bøf hos din lokale slagter i denne uge: Hun ved, at slagteren ved, at hun ved, at det er bøf & blowjobdag. Så regn ikke med hjælp derfra.

Og så er der jo det med, at du ikke vil være en Trumplignende klimasynder, som spiser de små børns fremtid.

Dit format bliver bedømt ud fra størrelsen af dit offer. Altså dropper du den tykke, saftige motherfucker af en entrecôte.

'Hør-hov', hviner du forsmået, forurettet og krænkelsesparat, kød er min ret. Kød er mandigt.

Ja. Det er det. Men i dag skal du lære at lave selleri-bøffer.

4. Det går lika bra med selleri
De svenske ‘tyske’ kokke Werner og Werner havde et fast tilbagevendende pay off i programmet Nöjesmassakren: ‘Det går lika bra med selleri.’

Du tager dem på ordet. Du køber en rodselleri. Det er dem, der ligner et kryds mellem en kartoffel på steroider og en roe. Så skærer du den i tykke skiver, to til tre centimeter, på tværs af fibrene …

Selleribøfferne dobbeltpanerer du og steger i urimelige mængder smør. Hvis du tager det klimaveganske alvorligt, vælger du selvfølgelig dansk rapsolie i stedet for animalsk fedtstof - med mindre du virkelig går all in og spiser din selleribøf raw, kun varmet op til feber-temperatur mellem dine blegfede lår.

Uanset hvad du gør, kan vi love en ting:

Det smager på ingen måde som en bøf.

Onde tunger vil sige, at det smager af … selleri.

Det er her, du bliver glad for, at det kun er (selleri-)bøf & blowjobdag en gang om året.

Sex & samliv - 22. feb. 2017 - kl. 08:45 Kvinder kan ikke lide blowjobs

5. Blæset
Bøffen er levnet på tallerknen. Den medfølgende naturvin, der smager af mugne ribs, er heller ikke drukket. Din kæreste er imponeret over din co2-indsats.

Du skal stadig ikke forvente, at hun sætter sig på knæ mellem dine ben og blæser i din veganske kødfløjte. Hun skal jo stadig føle, at der ikke er forventninger til noget.

For hvis hun forbarmer sig og slikker for din skyld, risikerer du det knastørre 'pæn pige, der keder sig-blow', som er værre end slet ikke noget blæs.

6. Efterspillet
Så du tager opvasken og nulrer hendes ører foran fjerneren, hvor hun falder savlende i søvn.

Du lister ud med hunden og finder den nærmeste kødpusher og trøstespiser, mens du drømmer om et bordel, som holder mærkedagen i hævd.

Er du single, hopper du bare direkte på bordel.

Synes du, at det på en eller anden måde føles forkert at blive forkælet af en sexarbejder, uanset om du er single eller ej, kan du investere i Autoblow 2, som Sexperterne har testet herunder:

HERUNDER fortæller danskerne om deres bøf & blow-vaner:

19 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen