Sådan finder du lykken i dit parforhold

Filosof mener, at vores romantiske ideer om kærlighed ødelægger vores chancer for at finde den

Det er ikke altid lige nemt at blive klog på parforhold, men filosoffen Alain de Botton kan måske hjælpe lidt på det. Foto: Shutterstock
Det er ikke altid lige nemt at blive klog på parforhold, men filosoffen Alain de Botton kan måske hjælpe lidt på det. Foto: Shutterstock

Du er på jagt efter 'Den Store Kærlighed' med 'Den Eneste Ene', som matcher dig og dine behov fuldstændig.

Det er en blindgyde, der kun fører ulykke med sig, mener filosoffen Alain de Botton, der blandt andet har gjort det til en levevej at forsøge at oplyse os om, hvor kompleks og forunderlig kærlighed og samliv er.

Botton, der står bag konceptet theschooloflife.com, der handler om at udvikle vores følelsesmæssige intelligens, har forklaret i en klumme i New York Times om en række forskellige grunde til, vi så ofte vælger den forkerte partner. Han forklarer også, hvad man burde gøre i stedet.

Ifølge de Botton, der netop har udgivet kærlighedsromanen The Course of Love, er et af de store privilegier ved at være single, at man kan bilde sig selv ind, at man er ret nem at være sammen med. Hvilket blandt andet betyder, at vi har det svært med intimitet og uenighed, og så vælger vi den forkerte partner.

’Det skyldes dels de mange forvirrende problemer, der opstår, når man kommer tæt på hinanden. Vi virker kun normale på de mennesker, der ikke kender os godt. I et mere viist og selvbevidst samfund end vores ville et standardspørgsmål på en date lyde: Og på hvilken måde er du skør?’

I stedet sker der, ifølge Botton, det, at vi skrider, når de uforpligtende forhold truer med at afsløre vores fejl og mangler, hvorpå vi lægger skylden på partneren. Der heller ikke er bevidst om sig selv:

’Naturligvis prøver vi at forstå dem. Vi besøger deres familie. Vi ser på deres fotos, vi møder deres venner fra universitetet. Alt det giver en fornemmelse af, at vi har gjort vores hjemmearbejde. Det har vi ikke. Ægteskabet begynder som et håbefuldt, generøst og uendeligt venligt væddemål, indgået af to personer, der endnu ikke ved, hvem de er, eller hvem den anden er, og hvor de binder sig til en fremtid, de ikke kan forestille sig, og som de omhyggeligt har undgået at udforske.’

Se også: Romantisk tv ødelægger dit parforhold

Følelser

Botton kalder de moderne ægteskaber for følelsesægteskaber, idet de som udgangspunkt og i modsætning til fortidens sociale og politiske ægteskabet bygger på netop følelser.

’Det, der betyder noget i følelsesægteskabet, er, at to personer drages mod hinanden af et overvældende instinkt, at de i deres hjerter ved, at det er det rigtige.’

Men selv om vi tror, at vi søger lykke i et ægteskab, er det ikke så simpelt, ifølge Botton:

’Det, vi egentlig leder efter, er det velkendte - hvilket kan komplicere vores lykkeplaner. I vores voksne relationer søger vi at genskabe følelser, vi kendte i vores barndom. Men den kærlighed, vi smagte, var ofte blandet sammen med andre mere destruktive dynamikker: Følelsen af at ville hjælpe en voksen, der er ude af kontrol, at mangle en forælders varme, at være bange for en forælder, følelsen af at være for utryg til at kommunikere sine ønsker. Derfor er det jo logisk, at vi som voksne afviser visse ægteskabskandidater, ikke fordi de er forkerte, men fordi de er for rigtige. For balancerede, modne, for forstående og pålidelige. For i vores hjerter føles den slags fremmed. Vi gifter os med den forkerte, fordi vi ikke forbinder det at blive elsket med at føle sig lykkelig.’

Se også: Derfor finder du ikke den perfekte kvinde

Ubærligt

Alain de Botton mener, at vi også vælger den forkerte partner, fordi vi er ensomme. Ingen er i sin optimale bevisthedstilstand til at vælge en partner, når det at være single føles ubærligt:

’Vi bliver nødt til at have sluttet fred med udsigten til at være single i mange år for at være tilpas kræsen. Ellers risikerer vi at elske ikke at være single mere end at elske den partner, som reddede os fra den skæbne.’

Filosoffen anfører endnu en grund til, at vi gifter os med den forkerte: Vi vil gøre en rar følelse permanent: Vi forestiller os, at ægteskabet kan sætte glæden på flaske. Vi tror, at glæden, vi mærkede på den der romantiske date, hvor alt spillede, kan vare for evigt.

’Men ægteskabet bevæger sig ind i et mere administrativt plan, måske i et forstadshus, med en lang pendling til jobbet og irriterende unger, der dræber den passion, hvorfra de er opstået. Og den eneste ingrediens på den flaske er partneren. Som var den forkerte ting at sætte på flaske.’

Se også: Er du besat af dit parforhold?

Fortabte

Åh gud, tænker du, jeg er fortabt, vi er fortabte.

Men nej. For heldigvis er Alain de Botton ikke kun en kritisk filosof - han er også pragmatiker:

Det gør ikke noget, hvis vi opdager, at vi har giftet os med den forkerte:

’Vi skal ikke forlade ham eller hende - vi skal kun forlade den romantiske ide om ægteskabet, som den vestlige verden har haft de seneste 250 år: At der findes en perfekt skabning, der kan møde alle vores behov og stille alle vores længsler.’

Botton ser gerne, at vi udskifter det romantiske syn med et mere pessimistisk, tragisk og humoristisk forståelse af, at alle mennesker vil frustrere os, gøre os vrede, irritere os, gøre os rasende eller skuffe os - og at vi vil gøre det samme for dem.

’Der er ingen ende på vores fornemmelse af tomhed og mangelfuldhed. Men det er ikke usædvanligt eller grund til skilsmisse. At vælge, hvem vi forpligter os til, handler blot om at identificere, hvilken slags lidelse vi helst vil ofre os selv for.

’Denne filosofiske pessimisme kan hjælpe med at løse mange af konflikterne omkring ægteskabet: Pessimismen lindrer på det voldsomme forestillingspres, som vores romantiske kultur lægger på ægteskabet,’ lyder det fra Botton, der afslutter med denne svada:

’At en partner ikke kan redde os fra sorg og melankoli, er ikke et argument mod den person og heller ikke et tegn på, at dette forbund fortjener at fejle eller blive opgraderet. Den person, der passer bedst til os, er ikke den person, vi deler fuldstændig smag med (denne person findes ikke), men en person, der kan navigere i disse smagsforskelle på en intelligent måde – en person der er god til at være uenig, ’skriver Botton, der mener, at vi ikke skal tro på ideen om, at man komplementere hinanden totalt.

Derimod er følgende en markør for den ikke fuldstændigt forkerte partner:

Evnen til generøst at tolerere forskelle.

Kys & kærlighed - 25. feb. 2016 - kl. 21:57 Dette er tegn på, du er i et lykkeligt forhold

Ifølge Mikael Hoffmann er kvinder afhængige af deres mænds begær. Når manden begærer sin kvinde, udvikler han både sig selv, sin kvinde og parforholdet, forklarer han. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 28. jan. 2015 - kl. 12:29 Terapeutens opråb til mænd: Tag ansvar for dit parforhold

Kys & kærlighed - 22. jun. 2017 - kl. 20:59 Telefontjek ødelægger dit parforhold

Se også: Her er de tre vigtigste ting i et parforhold

Kys & kærlighed - 22. maj. 2017 - kl. 10:16 13 ting alle par med godt sexliv gør

Se også: 'Impotens er et udtryk for respekt'

7 kommentarer
Vis kommentarer