Sådan gør du sextragedien til en lystig erotik-komedie

Et tragisk faktum om mænd og kvinders sexlyster behøver ikke at være et problem

Sexpert-tv fra arkivet: Sådan holder I liv i lysten.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hold liv i lysten med disse tips --

Har du været i et længerevarende forhold, har du givetvis erfaret det på den hårde måde.

Kvinden mister lysten til sex, som tiden går, mens manden vedbliver at have en høj, stabil sexlyst i forholdet.

Nyt studie foretaget af nogle af sexforskningens pinger, blandt andre Roy Baumeister, slår igen fast, at kvindernes sexlyst generelt falder i takt med, at forholdet bliver længere. Og det skyldes ikke bare børn, stress og andre lignende faktorer.

Denne lystdiskrepans er muligvis seksualpolitisk ukorrekt, og nogle fagfolk mener da også, at hvis det overhovedet er tilfældet, at kvinders lyst mindskes, skyldes det kulturelle normer og dårlig sex.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 18. sep. 2018 - kl. 23:03 Forsker: Naturen har gjort manden sexnaiv

Sexlyst
Forskerne lavede to undersøgelser, der fulgte over 200 par over flere år. De udfyldte diverse spørgeskemaer om sex- og samliv og blev interviewet flere gange i løbet af perioden. Det ene studie varede et år, det andet fire.

Mænd havde allerede som udgangspunkt større sexlyst til at begynde med end kvinder. Og lysten blev ikke mindre med tiden. Det gjorde kvindernes derimod. Begge dele gjaldt både lyst til sex med kæresten og til sex generelt.

Sådan ser de tragiske fakta ud sort på hvidt:

 

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 26. feb. 2019 - kl. 19:22 Monogami er værst for kvinder

Når der kom børn med i billedet, var faldet meget markant for kvinder, men børn kunne dog ikke forklare hele nedturen.

Ydermere fremgår det, at stress og depressioner heller ikke kan forklare kvinders mindre sexlyst over tid.

Mens andre studier har peget på, at mindre sexlyst og mindre tilfredshed med forholdet påvirker hinanden begge veje, peger dette studie på en ensrettet kausalitet: Mindre sexlyst medfører mindre tilfredshed med forholdet. For begge køn.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 7. nov. 2018 - kl. 20:02 Her er det bedste tip til at få et lykkeligt forhold

Derfor
Forskerne har et par mulige evolutionære forklaringer på, hvorfor kvinden mister lysten. Efterhånden, som hun bliver tryg og sikker på, at manden reelt investerer i forholdet, er det ikke længere nødvendigt at holde ham til fadet med sex.

Samtidig mener forskerne også, at kvindens seksualitet i højere grad end mandens er kontekstuel og super-følsom overfor både sociale og relationelle (hvordan går forholdet), kulturelle (normer omkring kvinders seksualitet) og biologiske (hormonelle udsving) faktorer. Studiet viste nemlig langt større individuelle forskelle kvinderne imellem end mænd imellem.

Forskerne mener, at man med fordel kan undersøge, hvorfor nogle kvinder vedbliver med at have høj sexlyst, og dermed måske lære af dem.

Måske har de sex af flere årsager end bare ‘jeg er liderlig - giv mig noget pik.’ Måske drejer det sig om, at de også lægger vægt på at dyrke sex som en måde at komme tæt på partneren og øge intimiteten, at de er mere villige til at møde partneres behov, at de ved, at sex kræver en indsats og at godt sexliv ikke kommer af sig selv, og at de erkender, at sexlysten har ebbe og flod.

Vedligeholdelsessex
Den danske sexolog og parterapeut Rikke Thuesen erkender, at kvinder ofte mister lysten i det langvarige forhold. Praktiske gøremål, to do-lister og pligter og opgaver fylder mere end spontanitet, nærvær og opmærksomhed på hinanden. Der er tryghed, samarbejde og fællesskab, men ingen spænding, passion eller letsind.

Parterapeuten tror ikke, vi som art er bygget til, at vi skal have den spontane opslugende lidenskabelige sexlyst med den samme partner resten af livet.

- Dermed daler lysten til sex ofte, og den gammelkendte ‘jeg MÅ ha dig’- fornemmelse er forsvundet. Man har ikke længere lyst til sex, men man kan godt have lyst til at have lyst.

Og her mener Thuesen, at konceptet vedligeholdelsessex er et nøgleord.

- Vedligeholdessex er en god ide, hvis du mærker lyst til at få lyst, for så er det ofte et spørgsmål om mindset og om at arbejde med krop og tanker og bare gøre det, som aktiverer lysten til sex.

- Jeg tror på, at tryghed og praktik kan være en dræner for sexlysten. Jeg tror på, at det, at vi ikke længere har brug for hinanden for at kunne overleve, også afmonterer den utryghedsfaktor, som desuden er en driver for sexlysten og for det at skulle gøre sig til for den anden for ikke at miste.

- Mange af de par, der besøger mig, som stadig har et hedt og passioneret sexliv efter en del år, rummer ofte også en vis del dramatik og en usikkerhed på, hvor man har hinanden. Måske denne usikkerhed også puster til sexdriften og sex som tilknytningsredskab, så man føler et tilhørsforhold.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 27. sep. 2018 - kl. 22:05 Dansk psykolog: Vis din mand, at hans pik er skøn - og se så, hvad der sker

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere