Sådan har du ikke set kvinders orgasmer før

Kvindelige fotografer giver bud på, hvad orgasmen betyder for dem

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Her sidder kvindens orgasme.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan er kvinders orgasmer --

Både mænd og kvinder jagter kvindens orgasme.

For manden handler det ofte om, at han føler sig som en rigtig mand, når hun jordskælvs-kommer med tilhørende himmelhenrykte lyde, kramper og ansigtsudtryk. Samtidig ser han den også som et udtryk for, at hun giver sig helt og aldeles hen, til øjeblikket, til sin krop, til ham.

Kvinden vil bare gerne komme. Fordi det er dejligt. Og fordi så bliver partneren så glad.

Men hvordan ser kvindens orgasme ud?

Man kan tilgå den udefra ved for eksempel at filme kvindens ansigt, når hun kommer. Det har et site som beautifulagony.com specialiseret sig i.

Her oploader brugere fra hele verden deres orgasmefjæs. Sitenavnet er passende, idet de fleste ansigter er fortrukket i, nåja, smuk smerte.

Man kan også gå en lidt mere kunstnerisk vej, hvor man tolker begrebet orgasme. Feministsitet refinery.com har bedt syv kvindelige fotografer om at tage fotos, som viser, hvad orgasmer betyder for dem.

Feminist, fotograf og art director Daantje Bons har taget dette selvportrært, angiveligt i orgasmeøjeblikket. I hvert fald vender hun det hvide ud af øjet, der med lidt god vilje også kan minde om en vagina.

- For mig handler kvindelig nydelse om selvkærlighed og styrke. Det er noget, som jeg kan føle, jeg har totalt kontrol over, og som kan få mig til at føle mig magtfuld. Det føles stadig som en aktivistisk handling at handle på seksualitet og at nyde nydelsen. Det er noget, jeg føler, jeg skal kæmpe for at udtrykke eller bede om.

- En orgasme er ikke noget, jeg altid skal have ud af kvindelig nydelse, men når jeg får en, føler jeg mig fuld af energi og stærk. Den er også meget personlig for mig. Jeg føler, den er en gave til mig selv, det får mig til at føle mig hel og fri som kvinde, siger Daantje Bons, der på sin instagram også har et selvportræt af, hvad man kunne kalde et billede på mandens orgasme:

Alexandra Kacha, der i lighed med de andre syv fotografer bonner ud på begreber som feminisme, queer, kropsdiversitet og kønsbehåring, har leveret et afdæmpet foto af et kvindeansigt, der næsten forsvinder i et badekar med mælk og roser (det er i stil med fotoet over artiklen her). Den medfølgende tekst forklarer det:

- Jeg fik tårer i øjnene første gang, jeg fik en orgasme, helt uden grund. Jeg følte mig sårbar og usikker på, hvordan jeg skulle opføre mig. Ideen om en orgasme var ukendt for mig, den var opslugende, som et offer, som en gave, næsten som at drukne.

Se også: TV: Sådan ser vi ud, når vi kommer

Udfordrende
Mathilda Hill-Jenkins har fotograferet sin tilbagelænede, topløse veninde, der kigger udfordrende ind i kameraet, mens hun har hånden nede i sine hvide trusser.

Hill-Jenkins forklarer, at hun altid har haft kæmpemæssige og sikre orgasmer solo, men sammen med partnere har hun haft det svært.

- Nu og da føler jeg, at sex er så performativt eller forbundet med noget, jeg har set i film, at jeg har svært ved at fortabe mig i sanserne. Hvilket er forklaringen på, hvorfor mine soloorgasmer er så bestyrkende for mig. Jeg drager omsorg for mig selv og sørger for, jeg kommer.

- Det er frustrerende, at vi fodres med sådan en urealistisk og overfladisk glansbilledversion af kvindelig onani og nydelse. I virkeligheden er det hverdagsagtigt, akavet og kan endda se fjollet ud. Men det handler ikke om, hvordan det ser ud, men om hvor fantastisk det føles.

Sexperterne - 29. apr. 2016 - kl. 23:26 TV: Kvinde - sådan onanerer du dig til orgasme

Ansigter
I 2017 lavede den brasilianske fotograf Marcos Alberti en helt fotoserie med kvinder, der kommer. Skudt i halvtotal lige før, under og efter orgasmen.

Det, man ikke kan se, er, at deltagerne stimulerer sig selv med en vibrator, leveret af sponsoren Smile Makers, der gør sig i seksuel sundhed (læs: sexlegetøj).

Fan Yang fra Smile Makers udtaler:

- Alle de deltagende kvinder var vildt imponerede over deres fotos, især det sidste, hvor de stråler og gløder. Det sidste billede, hvor en stærk kvinde ser smilende ind i kameraet, er lige præcis det, folk gerne vil se. Vi håber, at alle, der ser dette projekt, vil få mere selvtillid omkring deres krop og seksualitet.

Alberti er inde på noget af det samme:

- Jeg er vild med, at vi kunne tale så åbent om sex og nydelse med disse kvinder. Når man nærmer sig et så tabuiseret emne som sex med humor, begynder folk at åbne sig og være mere frie, hvilket kan føre til store ændringer hos folk.

Sex & samliv - 26. okt. 2018 - kl. 22:51 Sådan er dit orgasmeudtryk

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere