Annonce:
Annonce:

Sådan løser du de fem sexdilemmaer

'Skal jeg skride, hvis jeg ikke får orgasme' og andre svære valg i det moderne parforhold

Mandeterapeut forklarer, hvordan I kan fremme polariteten i parforholdet.
Annonce:
Følg Sex & Samliv

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Styrk forskellene og få mere sex --

Livet består af valg. Således også sex- og samlivet, hvor mange forsøger at navigere mellem sexlyster og kærlighed, mellem at få indfriet sine drømme og såre sin kæreste.

Her kan du stå overfor dilemmaer, der vil være egnede til Mads og Monopolet, hvis det ikke var, fordi nogle af dem er så intime, at P4-folket vil få formiddagskaffen galt i halsen.

Den britiske Joan Ørting, Tracey Cox, lister en række klassiske dilemmaer og kommer med bud på, hvad du skal gøre.

Skal jeg forlade ham, fordi han ikke giver mig orgasme?
Især denne er klart til kvinder, idet de fleste mænd ikke har problemer med at få orgasme.

En ting er, hvis han rent faktisk overhovedet ikke gør forsøg på at tilfredsstille dig, og du i dine tidligere forhold ikke har haft orgasmeudfordringer.

Annonce:

En anden ting er så, hvis han gør en behjertet indsats, forfiner sin teknik, giver dig plads og tryghed og slikker sin tunge og nakke af led.

Men som Cox påpeger, er orgasmen ikke noget, man får, men noget man tager. Hvilket betyder, at du først lærer dig selv at komme, og derefter lærer ham det.

Så ind i kampen, kommunikér, og fortæl tydeligt, hvad der skal til for, at du kan komme i mål. Det er din orgasme og dit ansvar.

Og nu til dilemmaet: Der er mænd, der bare har styr på deres shit, og kan bringe de fleste kvinder til sexhimlen, men en sådan superelsker er ikke nødvendigvis den bedste kæreste - så at forlade en ellers dejlig mand, der ikke ved, hvad du har brug for i sengen, er som at smide en diamanthalskæde ud, fordi du ikke kan finde låsen.

Kedelig eller ingen sex?
Kedelig sex kan være så kedeligt, at man hellere vil undvære.

Og det er faktisk netop løsningen på det dilemma, ifølge Tracey Cox.

Annonce:

For er der noget, der kan rive os ud af triste vaner og sætte fut i nysgerrigheden og begæret, er det afholdenhed.

Begynd med et par ugers total sexforbud.

Derefter et par uger med sex uden penetration. Her må I gøre alt ved hinanden, bortset fra penis-i-skede-sex. Således får I fokuseret på forspil af alle slags, hvor I får (gen)opdaget hinandens kroppe. Man kan ret mange dejlige ting med hænder og tunge.

Og når I så endelig giver los og kaster jer ud i penetrationssex, vil det føles fuldstændigt forrygende.

Men hør hov, Cox er ikke færdig endnu: I skal herefter indføre andre sexdogmer i et par uger/en måned. Fx ingen oralsex. Det tvinger jer til at finde på nye lege, og nye måder at få orgasme - jo flere måder du kan få orgasmer, jo flere orgasmer får du, hævder sexterapeuten.

45-årig kvinde i orgasme-dilemma: Hvem skal komme først?

Skal jeg give oralsex?
Det korte svar er: Ja.

Annonce:

Det lidt længere er, at I skal give hinanden oralsex. For oralsex er en central og tilfredsstillende del af sex for de fleste. Ikke bare er det den mest oplagte måde for kvinder at opnå orgasme, det er også en måde at vise sit begær efter sin partner: 'Du er så lækker, at jeg har lyst til at spise dig.' Du viser din partner, at du favner og elsker dig partner med hud og hår. Således er oralsex den mest intime form for sex.

Så selv om du ikke som sådan tænder på at give det, givet det din partner stor nydelse og oplevelse af at blive elsket for den, han/hun er. Og husk ikke al sex handler om gensidig nydelse hele tiden.

Og lad ikke din kæreste tigge om at blive slikket. Vær proaktiv og generøs med din mund og tunge.

Således er dilemmaet, min kæreste vil ikke slikke mig, stort set det samme. Her kan issues som frygt for smag og duft ordnes med et bad, ligesom du som mand ikke skal presse pikken ned i hendes hals, hvis det er det værste, hun ved.

Skal jeg være utro for at redde mit forhold?
Det korte svar er ifølge Cox: Nej.

Det lidt længere svar er: Nej, fordi selve løgnen omkring affæren kan og vil forpeste jeres forhold. Også selvom det ikke opdages.

Annonce:

Utroskabssex kan være ekstremt godt, spændende, frækt, liderligt på grund af det forbudte og nyhedens interessen. Men prøv i stedet at genskabe de elementer med kæresten.

En af de ting, som affærer lærer os, er forventningens glæde. Man bruger tid på at planlægge og længes, fantasien får plads, hvad skal der ske, hvor, hvordan. Utroskabssex er med andre ord ofte planlagt, skemalagt.

Det kan man også med kæresten. Det er bare at sætte tid af i kalenderen og så begynde at tænke på alle de ting, I har lyst til at gøre ved hinanden.

Sådan kan du se, om din kæreste vil være utro

En trekant?
Drømmer du en trekant? Så er du ikke alene. Men skal du spørge din kæreste, og skal I prøve?

Annonce:

Det er straks lige mere kompliceret, for der er virkelig langt mellem fantasi og virkelighed her. For det første er der jalousien, som næsten uundgåeligt vil vise sit grimme ansigt hos mindst en af jer. Og så er der selve sexen, er det i virkelighedens hans pigesexfantasi, kan han rumme at se sin kæreste med en anden mands pik i munden og så videre.

Hvis du beslutter dig for at gå videre på trods, så spørg blot din partner, hvad vedkommende tænker om trekanter.

Måske er svaret: Adr, det er det værste, jeg kan forestille mig. Og så er den lukket ned.

Et andet svar som tja, ved ikke, hvad synes du, giver dig mulighed for at arbejde videre med projektet.

Et tredje svar kunne være: Har altid drømt om det - hvor finder vi en partner?

Hvis I så prøver at realisere den, er det vigtigt, at I sørger for regler og rammer, for hvad man må og ikke må, og samtidig sikrer, at I til hver en tid kan stoppe og sige: Hov, det der går ikke, stop!

TV: Min mand presser mig til hård sex

Polaritet i parforholdet

Den danske sexolog og parterapeut Rikke Thuesen har tidligere fortalt om vigtigheden af polaritet i et parforhold:

- Polarisering, Kali og krigeren, feminin/maskulin er forskellige udtryk, som alle dækker over, hvad der ofte skal til for, at man kan bevare passionen og den frådende sex og drivende lyst i et parforhold. Her samarbejder man om daglige pligter, bruger hinanden som sparringspartnere vedrørende udfordringer i livet og på arbejde, og hvor man måske er mere livspartnere og venner end passionerede elskende.

- Og det er sgu svært at gå fra at have hjulpet sin mand med, hvordan han skal håndtere konflikterne på arbejdspladsen til at være en kælen, overgiven hun på lagnet, der imponeres af hans kraft og maskulinitet, og det er svært at brøle som en gorilla og kaste hende rundt som et vilddyr, når hun lige har ordnet gårdspladsen og lagt fliser, mens han var på sansedag i børnehaven, lyder det fra Thuesen.

Men hvad gør man så?

- Han skal have et godt greb i sine nosser og virkelig tage fat i sin maskulinitet, han skal turde sige nej!, når hun vil have ham til noget. Han skal gå til hockeykamp med gutterne, og dyrke kampsport eller skydiving, han skal hive de gamle grimme trofæer fra 7. klasse ind på øverste hylde i stuen og nægte at vaske sig i rosenlavendelshampoo.

- Hun skal være lidt mere ubehjælpsom, hun skal bede om hjælp, hun skal lade, som om hun ikke kan finde ud af det, hun skal glemme ting og være lidt forvirret, hun skal danse, og hun skal plukke blomster, hun skal bruge tid på at lakere negle og lægge ansigtsmaske og glemme at gøre klar til aftensmaden, hun skal spørge, hvad han vil se på tv, hun skal smile blidt. når han lægger sig i sengen, siger sexologen, der dog ikke mener, vi skal fjerne lighederne, hvor de faktisk fungerer.

- Men i sengen, i romantikken, i respekten for forskellen på manden og kvindens styrker og svagheder, der tror jeg vi med gavn kunne vende tilbage til mere gammeldags kønsrollemønstre og få en del mere spontan lyst og lidenskab med som sidegevinst.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: