--Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan bliver du mere mand --
Filmen 'En frygtelig kvinde' har fået en del omtale på det seneste. Nogle mener, den har fat i noget sandt om dominerende kvinder og svage mænd, andre at den har et nedværdigende syn på kvinder. Men hvad er egentlig problemet i 'En frygtelig kvinde'?
Det forsøger mandeterapeut Jakob Kærgaard fra vitalunit.com at give et bud på.
For Kærgaard ligger der nogle basale mande- og kvindedramaer bag konflikterne - som betyder, at man ikke bare kan sige, at den 'frygtelige' og dominerende kvinde er skurken, og den rare og kuede mand er offeret.
Filmen får iscenesat kampen mellem en kvinde, Maria, der ender med at dominere den mand, hun ikke føler giver hende modspil, mens han, Rasmus, på sin side føler sig kastreret.
Det følgende er mandeterapeutens analyse. Han giver bud på, hvad man som mand kan gøre, hvis man selv oplever lignende dynamik i forholdet:
- Problemet er mest af alt, at Rasmus ikke får sagt fra. Nogle steder gør han, men på subtil vis får Maria alligevel sin vilje til sidst. Som med at få sit grimme, abstrakte billede op på væggen, eller få ham til at skemalægge sit liv i deres fælles kalender. Hvorfor siger han ikke fra overfor disse ting, kunne vi spørge?
Få svaret her: Sådan er en rigtig mand
Mangler kultur
Det er der flere grunde til, ifølge Kærgaard:
- Først og fremmest lider han af det, som vi kunne kalde 'fodbold-syndromet'. Han er sådan en type mand, som lever primært i sit hoved og sikkert også en del i sin pik. Han arbejder, han spiller fodbold og drikker øl med sine venner, og det lader i alt væsentligt til at være det, deres fællesskab består i. Sådan noget med at snakke lidt dybere ned i tingene og forholde sig til, hvordan man egentlig har det, er ikke noget de rigtig gør sammen.
- Det bliver tydeligt et par gange i løbet af filmen, hvor Rasmus desperat prøver at få noget feedback på sin situation fra sin bedste ven. Vennen spiser ham af med et par klassiske floskler om at 'ikke to parforhold er ens' og 'nu tager vi en øl' eller 'vi snakker om det i morgen'.
Kærgaard tolker dette som, mændene har ikke en kultur for virkelig at forholde sig til sig selv, mærke sig selv og sætte ord på det:
- Det betyder, at Rasmus, som det er tilfældet for mange mænd, ikke er trænet i at mærke sig selv særlig grundigt og nuanceret. Og det betyder, at når han står overfor Maria, som kører alle sine subtile spil af på ham, så kan han ikke rigtigt mærke, hvad fanden der foregår. Og han har ikke et sprog for at beskrive det. Han er også rimeligt konfliktsky og har ikke lyst til at tage kampen med hende, siger mandeterapeuten.
Resultatet bliver, at hun æder sig mere og mere ind på hans territorium og laver ham mere og mere om til den pæne, kontrollerede, tandløse pudelhund, han ender med at blive - ifølge Kærgaard.
TV: Sådan bliver du en rigtig mand
Fatter hat
Men hvorfor gør hun det? Kan kvinden, i filmen og helt generelt, ikke bare læne sig tilbage i stedet for at skubbe til manden, hver gang der et lille bitte magttomrum/svaghedstegn/afslapning fra hans side?
- Rasmus fatter ikke, hvad Maria har gang i. Det, som Maria i bund og grund udfører her, er kvindens urgamle, ofte ubevidste overlevelsesstrategi. Hun tester ham. Hun undersøger, om han kan stå fast, når hun prikker, stikker til og udfordrer ham.
- Og det gør hun, fordi hun i bund og grund har lyst til at mærke, at hun ikke kan flytte ham. At han har så meget integritet og står så solidt i sig selv, at han kan sige fra, når hun vader ind over hans grænser eller prøver at manipulere med ham. Hvis han kan det overfor hende, så kan han nok også i andre sammenhænge, og så kan hun stole på ham.
Ifølge Kærgaard er det sådan en urkvinde-agtig, instinktiv test for at finde ud af om manden er stærk nok:
- Er det her en mand, jeg kan regne med? Eller blæser han omkuld og mister sig selv, så snart jeg prikker lidt til ham? Som det fysisk svageste køn, der er designet til at bære afkommet, og som er særligt sårbar i den proces, giver det super god mening, at hun gør det.
Hun må prikke til dig og vise dig de steder, hvor du ikke kan mærke dig selv, er sårbar, ikke kan stå op for dig selv. Fordi så kan du arbejde med det og blive en bedre, mere bevidst, mere hel udgave af dig selv. Og så kan hun bedre give sig hen til dig. Det vil hun i virkeligheden gerne, mener mandeterapeuten.
- Hun længes efter at mærke, at du står solidt nok i dig selv til, at hun bare kan give slip. Men det kan hun ikke, hvis hun kan mærke, at du ikke har styr på dig selv, og i bund og grund er en forvirret hundehvalp.
En rigtig mand siger fra - og til
På plads
Så hun skal bare sættes på plads?
- Ikke for enhver pris. Så ender du jo bare som et gammeldags macho-røvhul, som bare siger nej for at sige nej. Det har vi brugt lang tid på at bevæge os væk fra, og der er ingen grund til at gå tilbage dertil igen.
- Den anden grøft er heller ikke nogen god idé, og det er dér Rasmus ender: At han gør alt, hvad han kan for at gøre Maria tilfreds, og han mister sig selv så meget i processen, at intet af det virker. For hun har brug for at mærke, at han kan mærke sig selv.
Løsningen er ifølge Jakob Kærgaard denne: Du skal være i så god kontakt med dig selv, at du rent faktisk kan mærke om en konkret test fra din kvinde - om det så handler om billedet på væggen, ungernes madpakker der ikke er smurt ordentligt, etc. - faktisk er over dine grænser, eller om det er mindre vigtigt. Og så må du sige til eller fra på baggrund af det.
- Så er du autentisk, for at bruge et moderne ord. Du står ved, hvem du er, hvad du vil være med til, og hvad du ikke vil være med til. Du er ikke en røv, men du er heller ikke bange for at tage konflikten, hvis det skaber uenighed. Det er reelt, og det er sexet.
Mandeterapeut til den danske mand: Ta' dig nu sammen!
Konflikt-angst
Det lyder jo umiddelbart nemt nok, hvorfor gør vi ikke bare det hele tiden?
- Det kan der være mange grunde til. En del mænd har aldrig for alvor fået løsrevet sig fra deres mor, og de dynamikker de har haft med hende, flytter derfor med ind i deres parforhold. Angsten for at fornærme partneren, skabe konflikt og potentielt miste forholdet, bliver så psykologisk lig med en angst for at miste mor. Og det er lig med døden for det lille barn, som sidder inden i os. Så får vi pleaser-manden, der prøver at undgå konflikten for enhver pris.
- En anden grund er som sagt, at mange mænd ikke rigtig er trænet i at mærke sig selv og sætte ord på det, de mærker, så nuanceret som de fleste kvinder er. Og det er simpelthen en muskel, der skal trænes. Mandegrupper, hvor man arbejder med liv, krop, seksualitet og maskulinitet, er et af de bedste værktøjer til at lære at mærke sig selv mere grundigt som mand.
Så det handler om at få bevidsthed om disse dynamikker, både for manden og kvindens vedkommende, mener Kærgaard.
- I mange parforhold udspiller de sig nemlig ubevidst. Især fordi de er mega politisk ukorrekte. Så mange vil have det svært med overhovedet at anerkende at disse dynamikker eksisterer.
Mandeterapeut om tabermanden: Ingen grund til panik – det går sgu meget godt
Kursus
Du underviser et kursus, hvor du lærer folk op i at håndtere disse dynamikker. Hvordan fungerer det?
- Vi uddanner først og fremmest folk i at se disse dynamikker, så man kan spotte dem, når de opstår. Det er første skridt. Og så gennemgår vi nogle af de typiske ubevidste reaktionsmønstre, som folk har i dem, og en række værktøjer, som man kan bruge til bevidst at løsne op for dem, så at sige.
Og så er det vigtigt for Kærgaard at pointere her, at det ikke kun er mænd, der skal lære at håndtere 'frygtelige kvinder', i de mangfoldige former de nu optræder:
- Vi træner ligeledes kvinder i at håndtere f.eks. knudemanden, pleaser-manden, den jaloux type, den aggressive, etc. Så træningen går begge veje. Det er en relationsskole, hvor vi træner at genkende de forskellige mønstre, der opstår i relationer og at kunne arbejde bevidst med dem.
- Problemet er, at de fleste af os i virkeligheden bare gerne vil kunne læne os lidt tilbage i vores forhold, og slappe af og have det rart. Det kan vi heldigvis også noget af tiden, men de ubevidste mønstre ligger altid på lur og klar til at bryde frem og lave rod i livet. Det forsvinder ikke. Det, vi kan gøre, er at lære dem at kende og træne os i at komme dem i forkøbet.
Det kan være hårdt arbejde:
- Især fordi du er nødt til at kigge på din egen andel i de mønstre, der udspiller imellem dig og en partner. Og det er ikke altid lige kønt. Men der er rigtig meget tid, krudt og energi sparet i at træne det, inden man er i en kæmpe konflikt og f.eks. på vej ud i en skilsmisse. Og heldigvis kan det også være sjovt! Ofte er det faktisk dét at kunne finde humoren midt i dramaet, som hjælper til at løsne op for det. Det er et vigtigt værktøj i relationsdramaer.
Læs om Jakobs Kærgaards kursus i relationsdramaer her
