Se hvem din kæreste er utro med

Måske har du grund til at være på vagt

Taget på fersk gerning - men med hvem? Foto: Shutterstock
Taget på fersk gerning - men med hvem? Foto: Shutterstock

Den lille uskyldige flirt med en ven kan udvikle sig til et meningsløst knald, den daglige frustration over kæresten kan gøre dig modtagelig overfor kollegaens humor og overskud.  Utroskab sker - både i det harmoniske og velfungerende forhold og idet mere dysfunktionelle.

Det kan ske for dig eller din kæreste.

Men hvem mon I vil være utro med?

Et muligt svar på det kan du finde i nyt amerikansk studie, hvor forskere har trukket data fra en større befolkningsundersøgelse med flere end 13000 repræsentativt udvalgt borgere.

Deltagerne blev i år 2000 og 2016 spurgt, om de havde haft udenomsægteskabelig sex og med hvem i så fald.

Kys & kærlighed - 15. maj. 2017 - kl. 21:41 LISTE: Derfor er mænd utro

Falder i
Det viste sig, at de fleste af de utro havde været det med en nær personlig ven (53,5 procent), mens 29,4 procent valgte en nabo/ven/langtidsbekendtskab. Og således viser det sig, at det er mindre udbredt at 'falde i' med et tilfældigt engangsknald eller lignende (21 procent). Transaktionssex (altså sex hvor der er penge mellem de involverede) var anført af 7,9 procent af deltagerne i studiet. 8 procent angav 'andet.'

Deltagerne kunne sætte kryds ved flere svarmuligheder. Der var ikke de store forskelle på mænd og kvinders svar. Dog: Flere mænd (24,3 procent) end kvinder (15,5 procent) havde haft utroskabssex med en person, de lige havde mødt. Og også flere mænd end kvinder betalte penge for sidespringet. Og det er jo ikke overraskende al den stund, mænd generelt er mere åbne overfor uforpligtende sex og købesex.

Først og fremmest viser de amerikanske tal, at de fleste er utro med nogen, de kender, fx nær ven, en bekendt eller kollega. Det kan skyldes, at der flere muligheder for at være utro med nogen, man ser ofte. Det kan dog også være udtryk for, at når man begår utroskab, søger man ofte andet og mere end sex. Man leder efter intimitet og følelsesmæssigt samhørighed - og det er alt andet lige lettere at finde med en, man kender i forvejen.

Kys & kærlighed - 13. apr. 2016 - kl. 19:40 7 tegn på du skal tilgive utroskab

Derfor er man utro
Du tror måske, at din kæreste er dig utro, fordi vedkommende ikke får nok sex.

Men manglende sex er faktisk kun en af mange grunde til, at folk har sidespring.

Det fortæller sexterapeuten Tracey Cox.

Nyt liv i sengen
Cox hævder, at nogle affærer ikke så meget handler om, at den utro part er besat af en anden. Snarere er sidespringet et sidste desperat forsøg på at vække kæresten, romantisk og seksuelt:

- Kæresten opdager det, bliver ked af det, ødelagt, men pludselig værdsætter vedkommende sin partner, og sexlivet blusser op igen, forklarer Cox, der påpeger, at den slags affærer derfor også dør, og måske endda opnår det ønskede resultat.

I andre tilfælde smadrer forsøget blot forholdet.

Tjekke markedet
Nogle - og ifølge Tracey Cox gælder dette mest kvinder - er utro, fordi de vil undersøge, at der er en bedre løsning derude:

- Det gør de, fordi visse følelsesmæssige og seksuelle behov ikke bliver mødt derhjemme. De sammenligner den nye elsker med partneren for at se, hvad de går glip af, forklarer terapeuten, der opfordrer personer, der er utro af denne årsag til at tage en belutning og vælge: Hvor er du lykkelig?

Udgang
Forholdet er utilfredsstillende, og man vil vil egentlig gerne ud af det, men vil ikke selv tage den voldsomme beslutning - derfor vælger nogle at være utro, hvorpå de så håber, at kæresten opdager det og siger, så er det slut.

Nok en lidt fej version, og Cox opfordrer da også til, at den utro i stedet bare skrider frem for at overlade det til kæresten.

Kedsomhed
Og så er der den slags utroskab, som handler om, at man nok som sådan er glad for sit forhold og elsker sin kæreste, men keder sig:

- Man vil ikke forlade forholdet, men har brug for den spænding, som en affære giver.

Man elsker altså sin partner, men måske er vedkommende ikke interesseret i at dyrke sex, eller måske vil man ikke forlade relationen på grund af børn eller de økonomiske konsekvenser. Den slags affærer kan i princippet stabilisere forholdet, men jo længere de varer, jo større sandsynlighed er der for, at de bliver opdaget.

Hævn
Hævnmotivet ligger bag en del sidespring: Man har opdaget, at kæresten har været utro, og så gør man det selv, for hævn, for oprejsning.

Midtvejskrise
Var det virkelig det, livet skulle være? Har jeg opnået det, jeg ville? Det er spørgsmål, man kan stille sig selv midt i livet, når man sidder fast i huslånet, jobbet og den konstante trummerum.

Så prøver man noget nyt og desperat - køber en motorcykel, finder en elskerinde.

I det lange løb er det billigere med en motorcykel.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 24. feb. 2018 - kl. 21:16 Otte grunde til at være utro

Smutvej
Egentlig vil man helst bare skride, men har ikke mod og kræfter til at tage den voldsomme beslutning eller forsøge at rette op på forholdet, så man har en affære for at holde det ud.

Fordi man fortjener det
Du er en super kæreste, ikke sandt? Du er betænksom og kærlig, og et skaffedyr og sød mod ungerne. Og det er også dig, der tager opvasken.

Så du tænker et lille engangsknald i ny og næ er din ret. Because you're worth it. Det er der ingen, der opdager.

Men det er der nok alligevel.

Manglende sex
Han eller hun mangler noget i sit forhold. Føler sig tager for givet, savner sex og omsorg. Og de ting prøver man så at finde i en affære.

Ifølge Cox skal man droppe affæren, hvis det viser sig, ikke at være vigtigt alligevel. Er det omvendt netop det, man savnede, så forlad kæresten.

Fetich
Måske drømmer han om om sex, som partneren ikke kan eller ikke vil eller ikke vil kunne være en del af, eller som han ikke tør fortælle om: Sex med en person af eget køn, en kinky fetich eller blot en påtrængende fantasi.

Nogle prøver det uden for forholdet. Måske viser det sig ikke at være så spændende alligevel, og så er den historie ude. Omvendt kan der ske det, at man erkender, at man ikke kan leve uden - så måske partneren alligevel vil kunne bistå i et eller andet omfang. Ellers må man forlade relationen.

Egoboost
Nogle tror, at en affære vil give dem mere selvværd, et egoboost. De vil se, om de stadig har det, der skal til. Og egoboostet kan da også give nyt liv med kæresten. Men det er en meget risikabel måde at pleje sit ego på.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 14. okt. 2017 - kl. 23:00 Det betyder kvinders utroskab

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen