Seks tegn på du ikke længere elsker din kæreste

Måske har du faktisk aldrig gjort det...

Syv tegn på, at dit forhold holder

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Få tjeklisten: Holder dit forhold? --

Når du tænker, jeg elsker ham, men… er der fare på færde. For en ting er, at man ikke kan svæve rundt op lyserød forelskelsessky hele tiden, noget andet er, hvis der kun er venskab og børn og en fælles fortid tilbage.

Det forklarer parterapeuten Stephen J. Betchen, som lister en række tegn, du skal være obs på - i forhold til om du ikke længere elsker din kæreste. Og det er vel at mærke dine egne reaktioner og følelser.

Apatisk
Kærester, som elsker hinanden, virker som om, de har energi og overskud til at gøre ting med deres partner. Man vil gerne gøre kæresten glad, og man finder på nye og spændende ting til og med dem. Hvis du ikke har lyst til at udforske verden (bogstaveligt og i overført betydning) med din partner, kan det skyldes, at du faktisk ikke længes efter eller har brug for hans selskab.

Afstand
Når man elsker sin kæreste, vil man helst tilbringe så meget tid som muligt med vedkommende. Man kan næsten ikke vente med at komme hjem fra arbejde og ser frem til weekenderne sammen. At gå ud at spise sammen er i selv en dejlig oplevelse.

Men hvis du i virkeligheden holder din partner lidt på afstand, er det ikke sikkert, du elsker ham.

Kys & kærlighed - 25. aug. 2017 - kl. 17:11 Fire ting der smadrer dit forhold

Intimitet/sex
Når man elsker sin kæreste, har man også lyst til sex for elskovens skyld. Man nyder at give sin partner nydelse og ikke for at booste vedkommendes ego, men fordi man vil vise, at han/hun er begæret, eftertragtet og værdsat. Og man ser frem til at gøre det.

Hvis du virkelig elsker din kæreste, er du oprigtigt interesseret i, hvad der tænder ham, og du gør en indsats for at finde ud af det.

Hvis du ikke nyder at være tæt på din kæreste, og hvis du ikke er interesseret i at elske med ham, kan der virkelig være noget galt.

Fokus
Man har en tendens til at fokusere på sin kæreste, hvis man elsker personen. Man tænker tit på partneren og giver måske vedkommende en lille gave bare for at vise, at man tænker på ham. Hvis du viser oprigtig omsorg, hvis kæresten er ked af det, du prøver at gøre noget, elsker du ham givetvis.

Men hvis du ikke tænker på din kæreste særlig ofte, elsker du ham måske ikke.

Se også: Sådan finder du lykken i dit parforhold

Værdsætte
Sætter du pris på din kæreste og føler dig heldig over at have vedkommende i dit liv, elsker du ham nok. Uanset om konceptet er virkeligt, tænker du gerne, at din partner er din soul mate, at skæbnen førte jer sammen, og at I passer og hører sammen.

Tænker du derimod på ham, som at han kunne have været hvem som helst, elsker du ham nok ikke.

Respekt
Respekterer du din kæreste? Så er der stor sandsynlighed for, at du også elsker ham. Du støtter og beundrer ham. Fordi du respekterer ham, er du også bedre til at lytte, forhandle og indgå kompromis med ham. Der er færre konflikter og mere samarbejde.

Hvis du behandler din partner, som om han ikke bringer noget rigtigt af værdi til bordet, elsker du ham nok ikke.

Kan du sætte flueben ved alle seks punkter, anbefaler Stephen J. Betchen, at du tager et alvorligt blik på dig selv og dit forhold og enten afbryder det eller finder ud af, hvordan du igen kan finde din kærlighed frem. Han advarer dog på forhånd: Når første flammen er døet helt ud, er den meget svær at vække igen.

Dette kropssprog viser, om I elsker hinanden

Du elsker din kæreste. Eller du er da i hvert fald ret glad for vedkommende.

Og forholdet er skam også helt fint, men du kan jo godt komme i tvivl, om det nu også er heeelt rigtigt - især fordi dine venner og veninder konstant laver forelskede opdateringer på facebook, og fordi du og de er bollet op på urealistiske Hollywood-idealer om den Store Romantiske Kærlighed.

Du behøver ikke tvivle længere: Inspireret af denne artikel har vi udarbejdet en lille tjekliste, som handler om jeres kropssprog, der viser, om dit forhold er sundt og levedygtigt, eller om det er på tide at søge hjælp eller andre græsgange.

Øjenkontakt - har I ofte øjenkontakt i og uden for sengen, er det et tegn på, at I ikke skjuler noget for hinanden. Øjenkontakt er også en måde at anerkende hinanden og samhørighed, at vise respekt. Manglende øjenkontakt kan være tegn på vrede, afvisninger, hemmeligheder.

I sidder ved siden af hinanden - når I fx sætter jer i sofaen ved siden af hinanden for at stene tv, viser det, at I har behov for at være fysisk nære, og forholdet giver jer ro og afstresning. Er I i hver ende af sofaen eller endda i hver sit møbel, kan det signalere afstand og anspændthed.

I det hele taget er det problematisk, hvis  I kun sjældent har kropskontakt.

Kram - når jeres overkroppe er tæt på hinanden ved et kram, er I nære rent følelsesmæssigt. Hvis I læner jer forover til et goddag og farvel-kys, i stedet for at gå ind i krammet, er der afstand mellem jer.

Når I krammer og jeres underliv mødes hinanden, er det et tegn på, at I har et godt sexliv med høj frekvens. Hvis der er tæt kontakt fra skuldre til knæ, har I en perfekt balance mellem sex og kærlighed.

Mødes jeres pander, når I krammer eller skal kysse, viser I stor tillid til og ømhed for hinanden.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen