Sex og følelser: Derfor kan du knalde uden at være forelsket

Forstå hvorfor nogle mennesker er i stand til at lægge one night stands bag sig hurtigere end andre

Hør hvordan du gør dit one-night-stand til et super-knald. Video: Ekstra Bladet (arkiv)

Ruminddeling.

Hvad har indretning med kærlighed og sex at gøre? tænker du måske.

En hel del, ifølge flere eksperter.

Du scorede fredag nat, I knaldede lystigt, alt var såre godt – men allerede her i begyndelsen af ugen er mindet om den vidunderlige partner ved at svinde, du har intet i klemme.

For en person, som er i stand til at compartmentalize – adskille sex og følelser og i det hele taget at ruminddele sine følelser - kan i langt højere grad dyrke uforpligtende sex uden at lade sig forstyrre af de der følelser, forklarer terapeuten Lisa Thomas på refinery29.com.

Med hurtige datingapps og en stadig stigende accept af uforpligtende sex er det meget nemmere at kompartmentalisere sex og følelser, fordi hele processen med at finde og score en partner er - potentielt set - kortere. Men tilgangen til sex er den afgørende forskel på, hvordan man reagerer på et one night stand, mener Thomas.

- Hvis man vil se på, hvordan man reagerer på et engangsknald, må man forstå motivationen for at have det.  Jeg tror, at dine evner til at skille sex og følelser fra hinanden hænger sammen med, hvad du generelt tænker og føler som sex, og om hvor meget sexerfaring du har. Hvis du ikke har meget erfaring med uforpligtende sex, er du mere sårbar i et one night stand, fordi det så får forholdsmæssigt større betydning.

Fem grunde til at hade engangsknald

Datingapp
Men selv om man måske har planlagt, at man ikke vil involvere sig følelsesmæssigt, kan der være biologiske forklaringer på, hvorfor man alligevel får blandet følelser ind i det. Og det er ikke kun kønsmæssigt betinget, som klichéen foreskriver, ifølge psykologen Rachel Needle:

- Hormoner som samhørighedshormonet oxytocin udløses under kys og kram og orgasmer, hvilket kan betyde, at nogle (fejl)fortolker de følelser af samhørighed som dybere, end de egentlig er.

Og det fysiske nærvær er ikke det samme som en ægte forbindelse, mener psykologen Kristin Zeising:

- I det hele taget er der faktisk fordele ved at kunne adskille sex og følelser. Non-monogame personer kan have flere partnere, der tilfredsstiller forskellige behov, følelsesmæssige såvel som seksuelle. Og monogame personer kan dyrke intim og passioneret romantisk elskov den ene dag, og mere hardcore lige på og hård sex den næste. Denne ruminddeling kan endda fjerne noget af det præstationspres, der kan ligge på sex, så man kan slappe mere af og bare nyde sexen.

Og hvad kan vi så lære af det?

Det handler om at kommunikere om, hvad man er ude på. Det kan forhindre de største skuffelser og værste følelser af at blive afvist. Med den berømte sexterapeut Dan Savages ord:

- Forlad alle dine sexpartnere i mindst i lige så god stand, som da du mødte vedkommende. Forhåbentligt vil dine partnere bestræbe sig på at gøre det samme.

Sandheden om engangsknald

Ja til sex med fremmede
For et par år siden lavede danske forskere et eksperiment:

Ny dansk undersøgelse bekræfter det, vi alle sammen havde på fornemmelsen. Mænd siger ofte ja til uforpligtende sex med kvinder, de ikke kender.

Vil du gå på date med mig i aften? Vil du hjem til mig i aften? Vil du gå i seng med mig i aften?

En række nogenlunde pæne mænd og kvinder stillede 173 mænd og 216 kvinder disse spørgsmål på strategisk udvalgte steder (diverse gågåder landet over) på nogle fine forårsdage i 2009.

Det er der kommet en dansk undersøgelse ud af, publiceret i ' Evolution and Human Behavior.'

Og betydeligt flere mænd end kvinder sagde ja til de to mere seksuelt ladede spørgsmål (’vil du hjem til mig i aften’ og ’vil du gå i seng med mig i aften??). På ’vil du på date med mig i aften?’ var der ikke nævneværdige kønsforskelle.

TV: Det her tænker kvinden under første knald

Udseendet 
Det viste sig også, at spørgerens udseende havde langt større betydning for, om vedkommende fik ja til en af de tre forespørgsler - hvis det var en mand. Jo bedre han så ud, jo større chance for succes.

Når en kvinde spurgte en mand om en date eller sex, betød det faktisk ikke noget, hvordan hun så ud.

For begge køn gjaldt det, at den allervigtigste markør for, om de sagde ja eller nej på de tre tilbud, var, om de adspurgte var i fast forhold eller ej.

Forskerne bag, psykologerne Gert Martin Hald og Henrik Høgh-Olesen, mener, at grunden til, at kvinder i så høj grad går efter udseendet er, at et godt udseende i et eller andet omfang signalerer sunde gener, hvilket er til gavn for det hypotetiske afkom. Mænd, derimod, vil bare sprede deres gener mest muligt.

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.