Sexnørdernes julegavetips

Er du ved at gå i gavepanik, så kommer vi dig her til undsætning. Vi bad en række af landets sexnørder om gavetips, der kan forsøde danskernes jul

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sexologens vilde gaveide: Vaginal udforskning.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Vild gave: Vaginal mapping --

Hvad giver du kæresten, slaven og teenageren, hvis gaven skal være andet end sweater, trusser og strømper?

Det kan du finde ud af herunder, hvor vi har fået nogle af Danmarks sexnørder til at komme med gavebud.

Den kærlige fra kæreste til kæreste
Signe V. Bentzen er sexolog og parterapeut fra sexologsigne.dk og tidligere en del af Ekstra Bladets Sexperterne. Hun foreslår fordybelse og mere tid sammen, tantraworkshop, meditation og hverdagsbrunch/hyrdetime.

- Fordi det er manglen på tilstrækkelig opmærksom tid sammen, der eroderer parforholdet. Ikke tid alene sammen foran diverse skærme hjemme, men tid hvor vi kigger hinanden i øjnene, deler vores rige, indre følelsesliv, og hvor vi lytter opmærksomt, interesseret og nysgerrigt til hinanden.

- Tid hvor vi kæler og kysser og gør kur til hinanden. Tid hvor vi ler sammen og smiler gennem øjnene til hinanden. Tid hvor vi leger og er kreative med måder at gøre det rart og nydelsesfuldt med hinanden. Og hvor vi har tid til at elske med hinanden midt på dagen og have god tid til at ligge og sludre og snakke.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 13. dec. 2019 - kl. 22:59 Her er det mest potente, du kan tage med i sengen

Den erotiske fra kæreste til kæreste
Katrine Berling, sexolog og orgasmeekspert fra katrineberling.dk, foreslår fællesoplevelser:

- Oplevelser skaber glæde og samhørighed, og det har alle parforhold brug for. Det vigtige ved oplevelsen er selvfølgelig at give det, som den partneren ønsker sig, og ikke det, som man selv gerne vil have.

Her er Berlings ideer til gaver, som I begge kan have glæde af:

  • En romantisk aften med god mad enten hjemme eller ude hvor du står for det hele.
  • En forkælelsesdag i spa uden børn hvor der er plads til at slappe af.
  • Den erotiske/seksuelle: Et klippekort til 10 erotiske massager.
  • Et klippekort til 10 forskellige seksuelle forkælelser, du ved han/hun vil elske, og som du gerne vil give.
  • Et gavekort til en sexolog, et kursus i tantramassage eller til en sexshop, så I sammen kan gå ind og vælge noget sexlegetøj, I begge kan få glæde af sammen.

Se også: 45-årige Frida er ikke i tvivl: Episk massage forbedrer dit sexliv

Legetøj til voksne
Voksne kan også godt lide hårde pakker, så derfor foreslår sexinfluencer og blogger JoanB selvfølgelig sexlegetøj, som hun selv har testet.

Fra ham til hende:

- Helt klart den orgasme-sikre Womanizer Premium. Er med berøringsfri stimulation, der er mere blid og skånsom imod klitoris end en almindelig klitorisvibrator.

- Og når man lærer sin Womanizer ordentligt at kende, så er det også muligt at opnå flere orgasmer i streg, oven i hinanden. Womanizer er for langt de fleste kvinder orgasmesikker. Ønsker hun, at partneren bruger den på hende, så er det nærmest umuligt ikke at ramme klit-plet, når stimulatoren først er blevet placeret på rette sted.

Foto: joanB.dk
Foto: joanB.dk
 

Joanb har testet Womanizeren her.

Fra hende til ham (og lidt til hende):

- Kvinden skal naturligvis give ham en af de bedste penisringe på markedet, en Atom penisring. Ønsker man som mand et ekstra boost i sengen, så brug en penisring. For lige så snart, ringen er blevet monteret, så vokser penis sig større, tykkere og mere spændstig end ellers, ligesom glans også fremstår større og mere blodfyldt end normalt. Et syn og en følelse, langt de fleste kvinder har svært ved ikke at begejstres over.

- Har man problemer med at opnå rejsning eller bibeholde den, så er penisringen desuden ens bedste ven i nøden.  

JoanB har testet Atom penisring her.

Fra top til bund
Saga, der er domina og leder af BDSMskolen.dk, er klar i mælet og ikke bange for at ødelægge sine slavers overraskelser. For her er, hvad hendes tre subs (den ikke-dominerende part i et BDSM-forhold, red.) får i år:

1: Specialfarvede reb i hendes yndlingsfarve fra rebtossen.dk.

2: Et gavekort og dermed oplevelse i Dark Secret, en swingerklub på Fyn.

3: En fotosession med en professionel fotograf.

Sagas veninde, som også er domina, får to piske fra Hotgirl i special London-farve.

- Den vildeste gave, jeg nogensinde har hørt en bund give sin top, er et specialfremstillet whiskeyglas med bundens blod i. Sidste år fik jeg nogle gode bøger på engelsk om BDSM, og en bund havde ladet sig tatovere med mit navn.

Se også: Saga og Heidi åbner S/M-skole

Fra voksen til teenager
Psykologistuderende Roselil Aalund, der underviser børn og unge om seksualitet for Sex & Samfund, har følgende bud på gaver til teenageren:

- Man vil helst give de unge mennesker held og lykke, respekt, selvsikkerhed til at være den, de er - især seksuelt - og gode oplevelser. Det bedste, du kan give din teenager i julegave, er en opmærksom og kærlig snak om sex, seksualitet, nydelse og respekt for sig selv og andre.

- Men hvis der skal fysiske gaver under juletræet, foreslår jeg bøgerne ‘Glæden ved skeden’ af Nina Brochmann til pigen og ‘Kend din krop, mand' af Kaare Christiansen til drengen, masser af kondomer, en klitorismodel, og inviter dem så med ind til Art and Porn udstillingen på Charlottenborg, der kører til 12. jan. Det kan også lægge op til en god snak.

 

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 8. nov. 2019 - kl. 20:34 Sådan siger unge ja og nej til sex

Sexredaktørens bud
Leg er for voksne (og børn) et frikvarter fra verdens tyngde og det kreativitetsdræbende præstationsræs. Og samtidig er legen også en sjov måde at lære nyt på. Derfor har mine egne bud på kærestejulegaver legen i centrum.

1. ‘Skal vi spille Pik?’ Alene muligheden for at sige det er nok til at investere i pikspillet, som er en slags Gæt & grimasser kombineret med vendespil for voksne.

Pik, der er udviklet af danske Nanna, er perfekt til en frisk parmiddag, hvor man skal gætte og mime Piks mange penisser. Det er måske ikke ligefrem erotisk stimulerende, men par, som griner sammen, elsker sammen. Og så opdager man, hvor forskelligt dillere tager sig ud.

Privatfoto
Privatfoto
 

2. 'Forspillet' er for de mere avancerede par. Udviklet af det danske swingerpar Janne og Kim er det et parspil med 69 handlingsanvisende kort samt tilhørende sexlegetøj. Man kan spille det som par og sammen med andre par som en slags erotisk icebreaker. Som Kim med et smil har udtalt til Ekstra Bladet:

- Hvis du ikke ved, hvordan man vinder, har du ikke forstået spillet. Meningen er, at man spiller, til man ikke kan koncentrere sig om spillet mere... Så på den måde vinder alle.

Se også: Danske ægtepar bag nyt sexspil

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere