Sexologen har svaret: Dette burde alle mænd vide om kvinder

Her får du et par sandheder om kvinders seksualitet, du vil kunne bruge i sengen fremadrettet

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Sexologen Katrine Berling har gennem de seneste år haft over 250 kvinder igennem et af sine såkaldt Yoniverse-forløb, der sætter fokus på kvindens seksualitet og lyst.

Kvinderne kommer, fordi de er nysgerrige på deres egen seksualitet, og de har et ønske om at nyde sex mere og få bedre orgasmer, forklarer Berling.

- En af de ting, jeg gang på gang støder på, er spørgsmålet ‘hvordan fortæller jeg min mand det?’ Derfor fik jeg den ide at skrive ud til alle de kvinder, der har gået på et af mine Yoniverse-hold med spørgsmålet ‘hvad ville du ønske din mand/en mand vidste om din krop?’ Og så væltede det ind med mails.

Disse mails er nu blevet til små videoer, hvor Berling taler om emnerne og sætter tingene i perspektiv. Herunder fortæller sexologen om to typiske emner, som kvinder ønsker, at mændene ved.

Privatfoto
Privatfoto
 

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 9. feb. 2019 - kl. 21:59 Ti sexhemmeligheder din kæreste ikke har fortalt dig

Intimitet og nærvær er vigtigt
- For mange kvinder er det vigtigt, at der har været en form for kontakt eller intimitet i løbet af dagen, for at de kan åbne sig op seksuelt.

- Kvinden kan nogle gange have svært ved at være til stede under sex, hendes tanker flyver rundt. Men hvis dagen har været fyldt med kontakt og nærvær, kan hun ofte slappe mere af og nyde sex mere. Så et godt tip her er, at forspil begynder ved den sidste orgasme, og forspil er også små søde sms’er, en kærlig berøring, et knus eller en kop te. Hun vil gerne føle sig set.

'Manden er ikke kun ude på at stikke pikken i noget varmt og omsluttende. Han er faktisk interesseret i det, der er udenom.' Foto: shutterstock.com. Sexperterne - 12. mar. 2013 - kl. 20:17 8 ting alle kvinder burde vide om mænd

Gå langsomt frem
Kvindekroppen tændes ofte langsomt, og lyst skal gerne aktiveres hos kvinder, forklarer Berling:

- Derfor har mange kvinder også brug for flere kys og kærtegn for at komme i kontakt med deres lyst. Jeg plejer at sige, at en mand skal tænke udefra og ind, når han elsker med en kvinde.

- Start med kys og kærtegn, inden du går til de mere erogene zoner. Når du når dem, så begynd også udefra og ind. Gå ikke direkte til brystvorten, men start med brystet, og bevæg dig indad. Begynd ikke med klitoris eller med en finger i skeden, men brug tid på inderlår, mave og kønslæber.

- Jeg hører igen og igen fra kvinder, at når hele deres krop får lov at komme i spil, får de meget mere ud af sex og meget bedre orgasmer. Så vi snyder alle sammen hinanden ved at skynde os.

I næste uge vil Katrine Berling fortælle om orgasmepres og rejsninger.

Kys & kærlighed - 25. maj. 2016 - kl. 20:32 Mandeblogger: Det her skal kvinder vide om mænd

65 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere