-- Over artiklen relateret Sextech-tv fra arkivet: Du kan give sexdukken orgasme --
Du kan få dit behov for sex og orgasmer stillet ved hjælp af porno, virtual reality, sexlegetøj og sexrobotter - men hvad sker der med dit behov for intimitet? Kan sextech hjælpe eller er teknologien snarere med at øge ensomheden?
Det er nogle emnerne, som seksualitetsdebattør og forfatter Lucy Vittrup tager fat på i en workshop på denne uges store Techfestival i København. Hun mener nemlig, at vi står midt i en stor ensomheds- og intimitetskrise:
- Så vi vil blandt andet gennemgå, hvordan seksualitet udfolder sig teknologisk/digitalt i dag og diskutere, hvordan man kan få teknologien til at arbejde for os i stedet for imod os, siger Vittrup.
Ensomhed
Forfatteren bag ‘Erogi’ (en bog en erotisk energi) mener, at emnet er ekstremt vigtigt:
- Fordi mennesker dør af ensomhed. Fordi sextech er i gang med at ændre vores evne til at interagere menneskeligt med mennesker. Fordi unge lider af depression og stress mere end nogen anden gruppe. Så derfor må vi alle sammen sætte mere spot på, hvordan vi vender tendensen.
- Man burde deltage i den her workshop specifikt og i debatten omkring det mere generelt, fordi der ikke er andre, der opfinder facitlisten. Det er os, det er nu, det sker.
- Workshoppen er en sjælden mulighed for at møde mennesker fra andre verdenshjørner, som interesserer sig for samme emne, fordi det er ligeså vigtigt at orientere sig om, hvad der foregår på tech-fronten, som kan smadre menneskers liv, som det er at sætte sig ind i, hvorfor det er usundt at ryge.
Den intelligente vibrator svulmer op, når hun har brug for det
- Du var jo selv til en lignende workshop på Techfestivalen i 2017 - har den ændret noget?
- Den gav mig en stund til for alvor at tænke over, hvordan en verden i den teknologiske seksualitet egentlig ser ud. Jeg lærte helt konkret noget om, hvordan mennesker lever i den. Jeg mødte et par, der levede som kærester i hver deres ende af verden og lærte, hvordan de brugte teknologi til at have sex og styre ægløsning med videre.
- Vores workshop dobbeltklikker nu på det, som er larmende i dag, nemlig ensomhed og intimitetskrise, og vi sætter direkte fokus på, hvordan vi kan få teknologi til at arbejde FOR os - indtil videre går det ikke nødvendigvis supergodt.