Single? Få den rigtige kæreste i 2020

Seks gode råd der kan hjælpe dig til at gå all in på kærestefronten i det nye år

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Få mere ud af første date.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Blot dig selv på første date --

De der ekstra kilo på sidebenene taber jo ikke sig selv, og kæresten dukker ikke bare op ved et trylleslag/et swipe.

Nu er det nu. I det nye år skal du have styr på dit shit.

Sexterapeut Tracey Cox hjælper dig med at gøre 2020 til dit bedste sex- og datingår nogensinde. Eller bare en smule bedre end sidste år. Eller i hvert fald ikke værre…

1. Smid bollevennen ud af sengen
En bolleven eller -veninde kan være som at tisse i bukserne for at holde varmen. Varmende til at begynde med, men på længere sigt er det en kold fornøjelse.

Ja, det er rart at have ham/hende ved hånden i trængende og trængte situationer (læs: når du er fuld og/eller liderlig), men bollevenskonceptet forhindrer dig også i at satse mere seriøst på at finde en kæreste.

Derfor: Vil du have en kæreste, må du fravælge den nemme bollevensløsning og de tomme kalorier i uforpligtende sex og gå all in på kærestejagten. Din hudsult vil gøre dig mere åben for et længerevarende forhold.

Se også: Fem grunde til du stadig er single

2. Kræsen
Dur ikke - væk. Nogle singler stiller med tiden større og større, urealistiske krav til potentielle kærester. Ingen slipper gennem nåleøjet, for lille, for fed, for fattig, forkert.

Men sandsynligvis har du overset, at du selv spiller i røven af fjerde division, selvom du prøver at bejle til superligaen.

En smule selvindsigt og større åbenhed overfor mulige partneres fejl og mangler vil give dig flere dates og dermed større sandsynlighed for få den eftertragtede kæreste.

Se også: Sådan bliver din 1. date en succes

3. Altædende
Det omvendte kan også ske for panikramte singler. Man tager hvad som helst. Hvilket ender med, at man går fra det ene lunkne forhold til det næste, og/eller at man erklærer sig kærester efter to-tre dates og halvandet knald - begge dele med skuffelse og desperation oveni.

Her er rådet at have ro i maven og lade tingene udvikle sig, så I når at mærke hinanden på tænderne, og hvor der ellers skal mærkes efter.

4. Listen
Denne liste over ting, singlen kan gøre for at få den rigtige kæreste, indeholder selvfølgelig et punkt, hvor du skal lave en liste. Faktisk to lister. Den ene er en must have, den anden en nice to have. Det kan være ting, som du mener, din kommende kæreste skal være. Omsorgsfuld, sjov, eventyrlysten etc.

Enhver potentiel date ska ramme syv ud af ti på nødvendighedslisten, og fem ud af ti på 'det kunne være rart'-listen.

Viser listerne sig at være for urealistiske, så se punkt 2.

5. Sex på din præmisser
Man skal være åben overfor nye ideer og måder at gøre tingene på, og kanter skal lige slibes af, før man falder helt i hak. Men hvis du ikke har lyst til sex før date nummer X, eller hvis du ikke bryder dig om analsex eller tempoet, så er det mere end rimeligt, at du gør opmærksom på det. Er han/hun værd at samle på, har vedkommende også forståelse for det.

6. Slap af
Har du tendens til at gå fra 0 til 100, når du møder en ny? Smider du alt, hvad du har i hænderne, og kaster din tid og dine tanker efter den nye partner i noget nær besættelse?

Så prøv denne gang at tage det lidt mere med ro, så du ikke kvæler forholdet ved fødslen. Husk dine venner. Lav noget hver for sig. Giv dig tid til at mærke efter, hvad han eller hun betyder for dig.

Sexperterne - 25. feb. 2017 - kl. 22:59 Dating - der er bare noget, vi leger

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere