Skodvejr får dildopusherne til at juble

Når solen svigter og temperaturen daler, stiger salget af sexlegetøj til gengæld

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv: Sådan får du hed feriesex –-

Mens den almindelige dansker skutter sig i regnen og kulden, der mere minder om november end sommer, jubler dildopusherne. For ligesom rejsebranchen oplever øget salg, når sommervejret viser sig fra sin mest lunefulde side, mærker også sexshops, at kuldskære danskere søger væk eller inden døre

To danske sexshop melder om ekstreme salgstal.

Winkwink.dk har for eksempel oplevet en stigning i omsætningen på 31 procent i juni, og juli ser ud til at gå samme vej.

Indehaver Kristoffer Hjerrild mener, at stigningen skyldes det dårlige vejr:

- Normalt oplever vi et fald i omsætningen, når vejret er godt, da rigtig mange danskere er mere ude og derfor er sommermånederne normalt lavsæson for sexlegetøjsbranchen, men vi har aldrig haft mere travlt i juni og juli måned. Derfor har vi været nødt til at udskyde sommerferien, og vi tror, det er det dårlige vejr, som gør, at danskerne er mere indenfor, og det plejer typisk at udløse et øget salg af sexlegetøj.

Dobbelt så meget
Også hos sinful.dk, Skandinaviens største dildopusher, har de fået sved på panden i pakkeafdelingen. Medejer Mathilde Mackowski oplyser, at de sælger dobbelt så meget som sidste sommer:

- Vi havde regnet med vækst på 30 procent - fordi vi annoncerer så mange steder, både radio og hjemmesider. Men 50 procent er alligevel vildt. Og det skyldes klart det dårlige vejr. På dage med gråvejr sælger vi ofte over 40 procent mere, end de få dage vi har haft med solskin. Og vi ser lige nu, at folk shopper mest sexlegetøj søndage og mandage mellem 10-12, hvor det normalt er om aftenen omkring 21-23, folk køber mest. Mandag d. 3/7 og søndag d. 23/7 har været de to største dage, og begge dage har haft meget regn eller koldt.

- Især parprodukter går rigtigt godt denne sommer, nok fordi vi har tid til at være sammen og hygge os under dynen. Det er fx fjernstyrede sexæg, den vibrerende sexklemme We-Vibe og ting fra Fifty Shades-serien som blindfolds og håndjern.

- Sidste år, da vi også havde en super juli på grund af halvskidt vejr, kunne vi faktisk konstatere, at salget flyttede sig lidt geografisk, så vi sendte mere legetøj til sommerhusområder end ellers, siger Mackowski til Ekstra Bladet.

Han vil sælge billige dildoer
Sexlegetøj behøver dog ikke at handle om kendte mærker for at være gode produkter, mener Nikolaj Mackowski, der er ejer af Danmarks nyeste erotiske onlineshop MakeLove.dk.

- Det er faktisk ærgerligt, at fokus på mærkevarer er så stort indenfor sexlegetøj. Det er mærkeligt, fordi det bestemt ikke er mærket, der afgør hvor dejlig og sanselig en oplevelse du får med fx en klitorisvibrator. Det er virkemåden og designet, der er det afgørende, siger Nikolaj Mackowski i en pressemeddelelse.

Han køber sine produkter dels i Fjernøsten, hvor langt det meste sexlegetøj i dag produceres, og via grossister i Tyskland og Holland:

- Fordi et sexlegetøjsprodukt er designet og fremstillet i Fjernøsten, gør det det automatisk ikke til et dårligere produkt. Det holder omkostningerne nede, og det er det, det hele handler om. Det er derfor du med fordel kan købe et no brand-produkt og stadig få den samme kvalitative sexoplevelse til en tredjedel af prisen, siger Nikolaj Mackowski, der er grandfætter til ejeren af Skandinaviens største sexshop, Mathilde Mackowski fra sinful.dk.

Her er Danmarks billigste sexshop

Danske kvinders sommersex

Sidste år fik vi fem danske kvinder til at fortælle om sommerens frækkeste sex-oplevelse:

Katrina: Sex hele weekenden

Sommerens bedste sexoplevelse i år var for mig, da min sexpartner og jeg havde aftalt at være sammen en hel weekend. Hvor der bare skulle knaldes igennem. Så vi lavede ikke andet end at ha' sex, spise, sove og så ha' mere sex. Vi gik ikke ud for en dør (trods hedebølge) og gik nøgne rundt det meste af tiden. Vi havde sex stort set alle steder i lejligheden, også lige ved et vindue hvor naboerne kunne se os.

Catharina: Vild i haven

Sommerens bedste sexoplevelse var en date, jeg havde med en fyr fra et datingsite. Vi havde skrevet sammen et stykke tid, mødt hinanden et par gange offentligt, hvor vi havde været ude at spise is m.m. Men så inviterede han mig hjem for at spise hos ham. Vi satte os ude i haven, tændte op for grillen og så kom Astien på bordet.

Der gik ikke længe, før vi ikke kunne holde hænderne fra hinanden. Vi glemte alt omkring os, og jeg tænker blot, at det var heldigt, der var hæk rundt om haven. Det var særligt godt, fordi der var kemi og tiltrækning mellem os, så vi var som vilde løver, der overfaldt hinanden. Det var bare dejligt at give los for ens hæmninger og lyster og kun tænke på hinanden. Vi fandt i hvert fald ud af, vi er meget ens på mange punkter.

Inge: I Jylland

Sommerens bedste sexoplevelse var en spontan weekendtur til Jylland, som min mand og jeg var på. Vi boede på et hyggeligt lille hotel og opvarmningen startede i poolen, som vi havde for os selv. Og fortsatte på værelset, hvor vi var halvt i sengen, da det var to enkeltsenge og halvt på gulvet. Der var ingen forstyrrelser, og vi kunne bruge al den tid, vi ville kun på at nyde hinanden.

Så der blev også afprøvet lidt forskellige stillinger, som vi ikke har prøvet af et stykke tid.

Mia: Sommerhus

Min sommer har været travl med arbejde, hvilket min kærestes ligeså har været, så det må været en tur i sommerhus med familien, hvor vi endelig havde tid til hinanden og kunne få indhentet den sex, vi havde forsømt. En længsel, som nu kunne blive indfriet med den store lyst, der hurtig befandt sig.

Egentlig havde vi megen sex inden denne sexoplevelse, men denne må være den bedste! En sen aften efter en god og afslappet dag i et varmt spabad, helt afslappet og hyggeligt - egentligt kun med den mening, at vi skulle nyde hinandens selskab i form af snak, men varmen, den afslappede og hyggelige stemning af kærlighed i det dæmpede lys, udviklede sig hurtigt til nussen og kælen, som udviklede sig til et frækt og pirrende forspil, som endte ud i vild og voldsom sex med både legetøj involveret, analsex og god hård sex!

Lise: Vidunderlige orgasmer

Jeg kom hjem til min elsker, hvor han kom mig glad i møde entreen. Stillede sig tæt til mig, holdt om mig og kyssede mig blidt og tilpas længe til, at jeg nåede at blive tændt.

Som sædvanlig havde han lavet lækker mad, som jeg nød til fulde at spise sammen med ham på bænken i solen i haven, hvor hans fingre hele tiden berørte mig så pirrende omkring enden og inderlårene. Han tog min hånd og førte mig ind i soveværelset, hvor vi længe kyssede, mens ophidselsen blev stærkere.

Jeg knælede for ham, kiggede ham op i øjnene og smagte på det våde på hans glatte pikhoved. Mmm det smagte så godt, og jeg suttede meget på den og sugede den. Han pressede den dybt ned i min hals, jeg kunne ikke trække vejret, men det føltes så liderligt, at han kneppede mig i munden.

Vi lagde sig på sengen, og han kyssede og kælede for mig så intenst, at jeg kom med det samme, hans tunge rørte klitoris. Han smagte, duftede og legede lidt med min fisse, også ned mod røven, så frækt og liderligt.

Han lagde sig på mig og trængte sin vidunderlige pik ind - mmm det gjorde så godt, og jeg kom igen. Vi kneppede, svedte, kyssede, savlede, stønnede og flød sammen i et af intensitet og liderlighed, indtil vi samtidig kom i krampetrækkende, kuldegysende, forløsende, vidunderlige orgasmer.

Sådan dyrker vi sex i det fri  

Dildosælgere glæder sig: Skodvejr er sexvejr

Hede tips til fræk sommersex

Derfor skal du undgå sommersex

DR fik salg af sexlegetøj til at eksplodere

Dette par har 150.000 stykker sexlegetøj på hylderne

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.