Slap bare af: Disse sexproblemer skal du ikke bekymre dig om

Det er faktisk helt normalt at ikke dyrke sex hele tiden

Perfektionisme ødelægger sexlivet.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Smid perfektionisten ud af sengen og få bedre sex --

Der er jo alt rigeligt at bekymre sig om - også i sexlivet: Får jeg sex nok? Er mit sexliv ikke lidt kedeligt? Er min frække fantasi om andre end kæresten tegn på, at der er noget galt?

Højst sandsynligt er der ingen grund til bekymring - problemet er snarere, at du har for høje forventninger til sexlivet.

Det mener sexterapeuten Tracey Cox, der lister de typiske vrangforestillinger, som faktisk kan ødelægge sexlivet. Vi har ladet os inspirere til følgende fem punkter:

For lidt sex
Du husker måske tilbage på jeres første vilde tid, hvor I tilsyneladende knaldede som kaniner på Ecstacy og Viagra. Du læser om andre danskeres jublende sex, og du føler, at den ene gang ugen, I mander jer op til udveksling af kropssekreter, er alt for lidt.

Diverse undersøgelser, videnskabelige såvel som mere folkelige, peger ofte på et gennemsnit. Men gennemsnit er ikke det samme som at alle gør sådan eller burde gøre sådan - sexlivet påvirkes nemlig i allerhøjeste af omstændighederne, stress, job, børn, hormoner.

Er der små børn og fuldtidskarierre og en træning til maraton, er sex en gang måneden ikke usædvanligt. Men har I lige mødt hinanden og har samme sexfrevkens, er der måske grund til bekymring.

Det er helt normalt, at sexfrekvensen daler efterhånden, som forholdet bliver længere. Sexfrekvens kan være en indikator på, at noget er galt - men så langt fra altid.

Se også: Her er danskernes største parkriser

For kedeligt
Tantrasex i timevis, avancerede BDSM-ritualer med kors, smæk og udstyr, partnerbytte, sexlegetøj, sprøjteorgasmer og rigelige mængder analsex - sådan dyrker alle andre end dig åbenbart sex, hvis artiklerne på sex&samliv er udtryk for, hvordan danskerne forlyster sig seksuelt.

Så du er bange, at jeres dejlige sex med tre faste stillinger er kedeligt. Også selvom du faktisk elsker det.

Men eksperimenter er ikke det samme til fuld tilfredshed og nærvær, og langt de fleste, også de vilde sexperimentalister, har også vaniljesex og hurtige knald på en flad onsdag.

Så slap bare af - ‘kedelig’ sex er kun et problem, hvis du vitterligt har brug for andre boller på suppen og din kæreste altid siger nej.

Du tænker på andre
Du elsker og begærer din kæreste. Derfor burde du jo også sexfantasere mest om ham, synes du.

Men det gør du ikke. I det daglige kan du tænde på kendisser og fremmede mænd, kollegaer og håndværkere, og de dukker også op (altså i tankerne), når du onanerer.

Og også det er helt normalt. Det viser blot, at du har en sund og nysgerrig seksualitet, som helt naturligt pirres af nye impulser - bare fordi du finder andre personer interessante, behøver du jo ikke gå i seng med dem.

Det er knap så hensigtsmæssigt, hvis du altid fantaserer om en anden, mens du har sex med din partner - det skaber distance og kan være tegn på, at du lige skal stoppe og se på, hvad du eventuelt mangler.

Sexperterne - 1. mar. 2016 - kl. 21:52 Drop dit brok over din uperfekte kæreste

Porno
Ja, den er i familie med ovenstående: Din kæreste ser porno, og du er bange for, at der går noget fra dig, at du ikke er god nok, lækker nok, fræk nok. Men det er der ingen grund til.

For ligesom dine sexfanasier er dine helt egne og ikke har noget at gøre med, at du ikke tænder på jeres sexliv, så er pornoen blot et tilskud til hans onani. Pornoonani er mestendels en form for erotisk meditation og afstresning.

Men hvis han til stadighed vælger pornoonanien fremfor dig, er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved det og finde ud af, hvad han mangler, og om der er andre problemer i jeres relation.

Fællesorgasmer
På film kommer parrene gerne i voldsomme simultanorgasmer. Det sker bare sjældent i din seng. Så du synes, der mangler noget.

Det gør der ikke, for simultanorgasmer er ikke normalen, ikke mindst fordi langt de fleste kvinder ikke kan komme ved penetrationssex. Det kræver oftest stimulation af klitoris - fx ved oralsex.

Her er der kun grund til bekymring, hvis du aldrig kan nå at få orgasme, før han har gjort sig færdig og dratter om.

I har forskellig smag
I den bedste af alle verdener tænder I fuldstændig på de samme ting, på den samme måde og på samme tidspunkt.

Men det gør I selvfølgelig ikke. Ingen matcher hinanden 100 procent, men forestillingen om, at man da burde gøre det, kan få de små lystforskelle til at føles større og værre end de er.

I et godt og kærlig forhold er der plads til, at man giver og tager og accepterer de små særheder og prøver at gå med på hinandens lege, 

Dog kan det være et problem, hvis du vitterligt trænger til smæk og bindelege hver dag, mens han hellere vil have en blid missionær hver anden uge. I så fald kan et kompromis komme på tale, hvor I begge anstrenger jer for at komme partneren i møde. Kompromisser har dog den mulige slagside, at ingen bliver tilfredse.

Perfektionisme dræber lysten

En britisk undersøgelse viser, at kvinder, som synes, at deres partner har perfektionistiske krav til sexlivet, føler mindre ophidselse, bliver mindre våde og føler mindre seksuel selvværd og mere sexangst.

366 kvinder i alderen 17 til 69 udfyldte spørgeskemaer om sexlivet, ligesom de skulle fortælle om egen og partners (forestillede) seksuelle perfektionisme.

De skulle blandt andet angive, hvor enige de var i udsagn som:

'Jeg har meget høje perfektionistiske mål for mig selv som sexpartner.'

'Jeg forventer intet mindre end det perfekte fra min sexpartner.'

'Min partner kræver intet mindre end det perfekte af mig som sexpartner.'

'Samfundet forventer, at jeg altid er en perfekt sexpartner.'


Efter mellem tre og seks måneder udfyldte kvinder en stor del kvinderne de samme spørgeskemaer igen.

Forskerne spekulerer på, hvorfor disse forestillinger om, at partneren har perfektionistiske sexkrav altså påvirker kvindernes sexliv i negativ grad:

Dels kan kan disse forestillinger (som altså ikke nødvendigvis betyder, at partneren rent faktisk HAR disse krav) føre til en form for præstationsangst hos kvinderne. Og præstationsangst hos både mænd og kvinder har tit negative konsekvenser for de seksuelle funktioner.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen