Tag denne samtale og få bedre sex & samliv

Men først skal du lære dit eget kærlighedssprog at kende

Gør som sexologen siger og bliv en bedre kæreste.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Dette gør den gode kæreste --

Du har nok hørt det før, men måske har du tænkt, at det ikke gælder for lige præcis dig og dit forhold.

Men det gør det.

Vejen til et sprudlende og intimt sexliv og et rummeligt og kærligt forhold går via ordentlig og ærlig kommunikation.

Det forklarer psykolog og kommunikationsforsker Jennifer Priem, der tager udgangspunkt i teorien om, at vi alle har et foretrukkent kærlighedssprog - og at der er afgørende at kende sit eget og ikke mindst sin partners.

For når man ved, hvordan kæresten helst modtager og giver kærlighed, er det meget lettere at finde fælles fodslag i parforholdet.

De fem kærlighedssprog, som i sin tid blev lanceret af parterapeut Gary Chapman er; 'Anerkendende ord', 'Tid til hinanden', 'At modtage gaver', 'Tjenester' og 'Fysisk berøring.'

Tag en test her for at finde dit primære kærlighedssprog.

Man kan godt være tosproget eller mere typisk have et primært og sekundært sprog.

Humlen er, at når du har lært dit eget og din kærestes sprog at kende, kan du bedre forstå vedkommende og arbejde på at blive bedre til at tale din partners kærlighedssprog, selvom det ikke nødvendigivis ligger naturligt for dig.

Se også: Få bedre forhold med dansk sex-app

Samtalen
Og det er her, samtalen kommer ind i billedet.

Før du taler med din partner om, hvilke ting, der får ham eller hende til at føle sig elsket og værdsat, så tænk over dine egne behov i den retning:

Hvilke ting gør din kæreste, som får dig til at føle dig set, hørt, accepteret, værdsat, draget omsorg for og elsket. Find helt konkrete situationer frem som eksempler og tænk over, hvorfor denne adfærd betyder noget for dig.

Tænk på, hvad du mangler fra din partner - det giver mulighed for at finde ud af, hvor kæresten kan møde dine behov.

Dernæst kan du bede din elskede om at tænke over sit kærlighedssprog. Vær nysgerrig, og husk, at det ikke handler om finde alle de måder, han eller hun gør noget ‘forkert'.

Spørg fx om, hvilke ting du gør, som får ham/hende til føle at sig elsket og særlig.

Se også: Fem ting du kan gøre for at redde dit forhold - allerede i aften

Tænk over, hvilke måder, du prøver at vise din kærlighed på og spørg, hvad din kæreste tænker om de tiltag. Hvis din kæreste fx har været stresset for nylig, og du så for at hjælpe har ordnet ting og sager for vedkommende, så spørg, hvad han/hun føler og tænker om det. Gå lidt dybere og find ud af, hvad der er dejligt ved, at du viser kærlighed på den måde.

Måske viser det sig, at din kæreste ikke ser og føler den adfærd som et tegn på kærlighed, så spørg, hvad du i stedet kunne gøre.

Spørg kæresten: ‘Hvordan prøver du at vise din kærlighed til mig?’ Det er et interessant spørgsmål, for du skal huske på, at vi typisk viser kærlighed på den måde, vi gerne selv vil elskes.

Lyt og lær, deltag i samtalen på den måde, du gerne ser, at din partner gør. Så når du har forstået, hvad der er bedst for din kæreste, og hvad der ikke mærkes som kærlighed, kan du fortælle om dig selv og dit eget sprog.

Husk, at det handler om, at I begge elsker hinanden, og at I derfor gerne vil give hinanden en fornemmelse af at være elsket. Men hvis man ikke ved, hvad der virker/hvilket kærlighedssprog kæresten taler, risikerer man at tale forbi hinanden på trods af en stor indsats.

Kærlighedens 5 sprog

Mindfulrich.com har disse forklaringer på, hvad de fem kærlighedssprog går ud på:

Anerkendende/værdsættende ord: Hvis du og/eller din partner scorer højest på anerkendende/værdsættende ord, så kan I med fordel skrue op for ros, opmuntrende, venlige og ydmyge ord. Ligeså vigtigt er det at skrue ned for bebrejdelser, kritik og skænderier, idet de på det følelsesmæssige plan kan oversættes til 'Jeg elsker dig ikke'.

Tid til hinanden/kvalitetstid sammen: Hvis du og/eller din partner scorer højest på tid til hinanden, så giver det mening at få sat tid af i kalenderen løbende. Nogen gange nogle timer og nogen gange en hel weekend. I hverdagen kan det også blot være 15-30 minutter, hvor I prøver at være nærværende sammen. Det er også vigtigt at få en dialog om, hvad kvalitetstid er for jer hver især.

Fysisk berøring: I nutidens samfund tales der rigtig meget om sex, og der ligger næsten et pres om, at man altid skal have lyst til sex. Samtidig har en travl hverdag, stress og manglende nærvær en ugunstig indflydelse på sexlysten.

Men fysisk berøring behøver jo ikke kun være sex. Bliv kreativ med hensyn til typer af fysisk berøring og kommuniker, hvad du kan lide og drømmer om. Spørg din partner hvad han/hun drømmer om.

At modtage gaver: Udfordringen ved gaver er, at det ofte er tanken bag gaven der betyder noget. Det gør det særligt svært idet man sjældent er tankelæser. Det gælder derfor om at gøre sig umage med at finde ud af, hvad ens elskede sætter pris på, og finde ud af ønsker løbende.

Tjenester: Tjenester kræver tanke, planlægning, tid, kræfter og energi. Hvis man gør det på en kærlig og positiv måde, kan de være et udtryk for kærlighed, med mindre det blot bliver vaner. Det, der er virkelig vigtigt at vide om tjenester, er følgende.

Hvis man anvender tjenester som et udtryk for kærlighed, så skal det være en tjeneste den anden part ønsker sig, og udført på den måde modtageren ønsker sig det. Ellers vil det ikke være et udtryk for kærlighed.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen