Midt i jeres samtale om, hvor I skal hen på ferie eller hvad der skete på jobbet, tikker en sms ind i på din mobil, som du læser og svarer på, mens kæresten taler videre, og fem minutter senere bimler hendes telefon, som hun også kort optages af.
En ganske almindelig hverdagsinteraktion, som bliver mere og mere udbredt og som har negative konsekvenser for parforhold.
Det fremgår af et nyere amerikansk studie, hvor 7 ud af 10 personer erkender, at mobilen forstyrrer deres parforhold.
Forskerne mener, at det at tjekke sin mobil, mens man interagerer med kæresten, indirekte viser vedkommende, at hun/han ikke er ligeså vigtig som telefonen.
Og selvom du føler, du bare multitasker, giver denne manglende udelte og dedikerede opmærksomhed problemer:
'Mobiltelefoner er designet til kommunikation, men kan ironisk nok hæmme snarere end at fremme kommunikationen og samhørigheden mellem kærester. Vores studie viser, at brug af mobilen er et stort problem. I og med at et velfungerende parforhold er en hjørnesten individuel og personlig lykke, skal man se på sin mobiladfærd i parforholdet,' skriver forskerne, der mener, at selv om det kan være svært at skrue ned for sin omgang med mobilen, især hvis det handler om arbejde, er det fornuftigt at gøre det, når man er sammen med sin partner.
'Hvis du udvikler selvkontrol og lægger mobilen fra dig og i stedet fokuserer på meningsfuld, fokuseret samvær med din kæreste, får du fordele, der langt overgår de negative konsekvenser af at gå glip en sms, email eller samtale.'
Glem sex – vi vil hellere ha' telefonen
Disse 15 minutter redder dit forhold
Knalder og sms'er på samme tid
HERUNDER TV-TREKANTEN om kontrolfreak: Mobilen ødelægger mit forhold: