Terapeuterne afslører: Her er kvindernes største klager over mænd

Kan du genkende disse problemer i dit forhold?

SEXPERT-TV CLASSIC: Vis din lyst på denne måde.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan vil hun have, du viser dit begær --

Man kan have mange gode grunde til at gå i terapi. En af dem af er at læsse af. Man er i et rum, hvor der er plads til, eller hvor der endda opfordres til, at man åbner for alle sluser og deler sine sorger, bekymringer, ærgrelser, skuffelser og vrede.

Man bliver lettet og får endda i processen ny indsigt i sig selv og sit parforhold. Derfor kan det være lærerigt at se på, hvad kvinder, som går i parterapi, typisk klager over i forhold til deres mænd. Så kan du lære af disse kvinders nød.

Her følger en række amerikanske parterapeuters bud på, hvad deres kvindelige klienter typisk har af klagepunkter over deres mænd.

Se også: Her er danskernes største parkriser

Han trækker ikke sin del af læsset
Nu er USA alt andet lige et mindre ligestillet samfund end det danske, men mon ikke en del danske kvinder har det på samme måde: Manden passer ikke i samme omfang som hende de huslige pligter som børnepasning og støvsugning.

Men det er mere end blot tidsforbruget, som kvinderne klagerne over. Kvinderne føler, at de lægger mere mental og følelsesmæssig energi i at køre projekt familie og parforhold med alt fra forældreintra til gaveindkøb til vennepleje og familiers fødselsdage.

Denne mentale arbejdsbyrde handler om det usynlige arbejde, der ligger i at holde styr på husholdning og familie. Det forventes, at kvinden har styr på det hele og uddelegerer, hvad der skal indkøbes, hvem der skal til lægen hvornår, skole-hjem-samtaler etc.

Ja, hun kan bede sin kæreste om hjælp, men det betyder stadig, at hun har rollen som styrmand og endda risikerer at blive kaldt en emsig brokker.

Mulig løsning: Klar plan med fordeling af pligter.

Se også: Her er dine største sexudfordringer

Han fortæller mig ikke, hvad han føler og tænker
Kvinder (og ja, også nogle mænd) har tendens til at føle mere samhørighed med kæresten, når de kan tale med partneren om følelser og tanker. Og ikke kun hendes: Hvis det bliver ensidigt, mærker hun det som en manglende forbindelse:

- Følelsesmæssig samhørighed styrker de positive tanker i forhold til selvværd og parforhold. Men hvis en kvinde føler sig emotionelt frakoblet kæresten, kæmper hun med at føle sig vigtig, elsket og tæt på sin partner, siger parterapeut Jennifer Marsh, der påpeger, at kulturelle normer påskriver, at mænd ikke taler om følelser.

Mulig løsning: Parret skal jævnligt sætte tid af til at kommunikere og stemple ind hos hinanden. Det skal helst ske med en ikke-dømmende og accepterende tone i samtalen, så begge parter kan føle sig trygge ved at åbne op.

Se også: Her er kvinders største sexbekymringer

Min kæreste ser mig ikke seksuelt længere
Alle par oplever seksuelle bølgedale, og det er absolut ikke kun mænd, der klager over manglen på intimitet og sex. Som terapeuten Deborah Duley siger om de kvinder, som klager over at ikke blive begæret, som de gjorde engang:

- De synes, at jo længere de er sammen med partneren, desto mere usynlige føler de sig. I parterapien viser det sig ofte at bunde i, at livet som sådan er kommet i vejen, og at de har glemt at pleje parforholdet.

Mulig løsning: Flere date nights og sjove fælles aktiviteter. Kvinden kan også forsøge at booste sin egen følelse af sexiness ved at gøre ting, der lige netop virker for hende, om det er at træne, gå ud at danse eller klæde sig sexet. Fælles fokus på kys, kærtegn og sex er heller ikke af vejen.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 20. jan. 2018 - kl. 21:20 Knas i kærligheden? Vælg dine kampe

Min kæreste kalder mig tosset og irrationel
Ja, der er biologiske og kulturelle forskelle på mænd og kvinder, men for mange kvinder er det decideret nedværdigende og sårende, når kæresten affærdiger hende med, at hun er irrationel og faktisk småtosset.

Parterapeut Laura Heck siger:

- Det er et tarveligt forsøg på at manipulere store følelser, typisk fordi manden føler sig utryg ved disse følelser hos andre. Når man oplever vrede, bliver ked af det eller frustreret, søger man støtte hos kæresten. Men kæresten kan være skræmt over disse følelser og vil gøre hvad som helst for at hindre dem i at komme ud.

Mulig løsning: Kvinden skal spørge sig selv 'Hvad siger min kærestes reaktion på mine følelser egentlig om ham?'

Kys & kærlighed - 28. okt. 2016 - kl. 06:59 Kvinde om at have PMS: 'Jeg er forfærdelig, og jeg hader hele verden'

Min kæreste er ikke kærlig overfor mig mere
Parterapeuten Laura Heck bliver altid forundret, når en kvindelig klient kritiserer kæresten voldsomt og derpå siger: ‘Du er aldrig kærlig og omsorgsfuld.’

Kvinden har forsøgt at række ud efter sin kæreste for at få nærvær, kram og nus, uden at han helt har opfattet det. Til sidst bliver hun vred og langer ud efter ham i et håb om at få opmærksomhed - også selvom det ikke er i den form, hun ønsker. Faktisk er mandens svar i den slags situationer sjældent omsorg og kærlighed.

Mulig løsning: Værdsæt i stedet alle hans små udtryk for kærlighed, omsorg og hengivenhed og beløn det ofte. Det, vi belønner, får vi mere af. Det, vi giver, får vi oftere tilbage.

Den danske parterapeut Frej Prahl har fortalt Ekstra Bladet, hvordan en af hans kvindelige klienter netop klagede over kærestens manglende omsorg og kærtegn, hvortil manden svarede: ‘Hvem har lyst til at kramme en kaktus?’ Læs hvad det betyder her.

35 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere