Terapeuternes råd til nygifte par: Sådan undgår I skilsmissen

Det royale bryllup er overstået, og snart viser hverdagen sit trætte ansigt. Så hvordan sikrer nygifte sig mod at ende med, hvad cirka 50 procent af alle ægteskaber gør - skilsmisse?

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Gør dette hvis du vil være en god kæreste --

I Danmark ender hvert andet ægteskab med skilsmisse, og så er der alle de parforhold, hvor man ikke har papir på hinanden, hvilket betyder, at statistikken ikke levner dit nye kærlighedsforhold særligt store chancer i det lange løb.

Men I kan gøre noget, der forbedrer jeres odds for at leve lykkeligt til jeres dages endeligt.

Det mener den danske sexolog og parterapeut Christiane Meuhlengracht, har sine bud på, hvordan man sikrer sig mod skilsmissen.

- Da jeg blev gift første gang, sagde min far i talen til os: 'lad aldrig solen gå ned over jeres vrede.' Og det havde han ret i. Nogle af de udfordringer som vi løber ind i, sker vi kan have tendens til at blive fanget af 'hverdagen'. Det viser sig ofte ved, at vi med tiden får mere fokus på alt det praktiske, vi skal nå frem for at give hinanden og parforholdet nærvær. Det medfører ofte resultatløse skænderier, ensomhed, stress, utroskab og meget andet skidt, der yderligere undergraver jeres forhold.

Bevar nysgerrigheden
Sandsynligheden for, at I allerede har boet sammen længe, er stor, forklarer Meuhlengracht:

- Derfor kender I hinanden godt. Men parforhold - og mennesker - er dynamiske. Vi udvikler os hver dag. Noget af det forunderlige, når vi er forelskede, er, at vi får lov til at udforske et andet menneske. Bevar den undren og interesse. Lad være med at tro, at ham eller hende, som du giftede dig med for flere år tilbage, er den samme. Det er du heller ikke.

- Du tror også, at du kender dig selv. Men det længerevarende parforhold er det sted, hvor du får den allerstørste personlige udviklingsmulighed forærende. Hvis du tør at tage imod den. Det sker som regel, når det er allermest svært at være i.

Meuhlengrachts opfordring lyder:

- Bliv ved med at lade dig forundre og glædes over nye ting, som du opdager ved dig selv og din partner. Især når det til tider kan føles, som om I glider fra hinanden. Din åbenhed på at være nysgerrig og rummelig overfor dig selv, din partner og din sårbarhed vil afgøre, hvordan du kommer igennem jeres små og store kriser. I kan fx aftale, at I hvert halve år bruger to timer på at fordybe jer i, hvor I gerne vil hen, og hvad jeres drømme og ønsker for netop jer to er. Det er en god vane, som er vigtig at holde fast i.

Se også: Sådan undgår du skilsmisse

Skab en hverdag, der fylder jer op
Hverdagene er der flest af. Særligt når der kommer børn, bliver de vågne timer hurtigt fyldt op med praktiske gøremål. Det bliver nemt drænende for jeres nærhed, intimitet og sexlyst, fortæller parterapeuten:

- Vi kan ikke opretholde en nær forbindelse baseret på to kæresteweekender om året. Det er hverdagen, der er vigtig. Skab en hverdag, som du glæder dig over. Og vid, at det er netop jeres. Det er jer, der har magten over at skabe den så inspirerende og optankende som muligt. Også selvom der er mange ting, som du føler, at du 'skal.'

- Jeres rutiner og måden, hvorpå I håndterer alt det udefrakommende, skal formentlig justeres med tiden, mens I udvikler jer. Det er fantastisk, for sådan får I lov til at være cheferne i eget liv. Husk at få taget fat på det, der ikke virker hurtigt, så I kan tage konflikter og udfordringer, mens de stadig er små.

Den bedste måde at skabe en god og nærværende hverdag er at tale sammen, kig hinanden i øjnene og huske at opretholde kyssene og berøringen lyder det fra Meuhlengracht.

- Og husk: du bestemmer selv dit humør og hvilken livsindstilling du har. Ikke din partner eller nogen anden.

Elsk jeres forskellighed
De fleste par har det, Meuhlengracht kalder et konflikt-tema:

- Det er en tilbagevendende diskussion, som I aldrig bliver enige om. I kan muligvis ikke se det lige nu, men det kommer. Det kan være børneopdragelse, hvordan og hvornår vi rydder op, graden af frihed, svigerfamiliens betydning og indflydelse osv.

- Når I kommer dertil, er det vigtigt at erkende, at I er forskellige. I kommer sandsynligvis ikke til at løse den problemstilling - snarere vil den ene eller begge gå (for) meget på kompromis for at begrave uoverensstemmelserne midlertidigt. Det kan være fint, bare I er bevidste om, at det er kortsigtet.

Brug hellere energien på at snakke – og lytte – til hinandens forskellighed med interesse og omsorg:

- Brug det som en gave, at I er forskellige frem for noget, der skaber splid mellem jer. Kommunikationen mellem jer er det vigtigste, I har. Brug den til at bygge jer op frem for at nedbryde jer, Christian Meuhlengracht, som du kan læse mere om her.

Aller første skridt for at undgå en skilsmisse er at lære at genkende signalerne, som peger på, at det går rigtigt skidt. (Foto: colourbox.com) Sexperterne Sådan undgår du skilsmissen

Fire råd
Den australske psykoterapeuten Gad Krebs giver herunder sine bud på, hvad I kan gøre for at sikre jer bedre odds. Først og fremmest skal I ikke lytte til andre. Det kan virke lidt selvmodsigende, når det kommer fra en terapeut. Men det er dine venner og familiens velmenende råd, som de gerne giver uopfordret, Krebs hentyder til.

Det er meget muligt, at de faktisk selv kæmper med et problematisk forhold. Eller måske har de fundet den ægteskabelige lykke, det er bare næppe sandsynligt, at deres formel kan presses ned over jeres forhold. For alle forhold er forskellige og har forskellige udgangspunkter.

- Det skyldes parrets to unikke personligheder og måden, de interagerer på. Det, der virker for et par, kan være en katastrofe for et andet, siger Krebs.

Sig aldrig 'aldrig' og 'altid'
Når et par skændes, kan man komme til at sige ting, der blot forværrer tingene.

Når det hele koger, sker det ofte det. at man ændrer fokus fra de helt konkrete problematikker og klager til mere generelle: 'Du kommer ti minutter for sent,' bliver let til 'du kommer altid for sent.'

- Kritik kan blive giftig, når et problem bliver identitetsdefinerende. Det er ikke bare, hvem han/hun er - det er hvem han/hun altid er.

Vis din kærlighed hver dag. (Foto: colourbox.com) Sex & samliv 5 trin mod et bedre parforhold

Spørg om vej
Mange par er lidt lorne ved at søge professionel hjælp, men netop parterapi kan hjælpe, når krisen kradsen. Og ligesom vi går til lægen, når vi er syge, burde man ikke holde sig tilbage for at gå til terapeuten, når man har en udfordring i relationen:

- Konflikter i parforholdet er uundgåelige. Selv om nogle uenigheder kan løses af parret selv, kan andre ikke. Det er her, hvor par burde være modne nok til at erkende deres udfordringer og få hjælp udefra, forklarer Krebs.

En god terapeut kan bistå det kriseramte par og give dem nye perspektiver på problemerne og samtidig udstyre dem med brugbare værktøjer. Lad ikke stoltheden forhindre jer i at søge hjælp.

Sammenlign ikke
På dine daglige ture på facebook er det uundgåeligt at falde over venner og bekendtes opdateringer, der afspejler et tilsyneladende perfekt parforhold og familieliv. Du misunder dem, du bilder dig ind, at de har fundet lykken, og du tror, du skal kopiere dem.

Just don’t.

For alle par har udfordringer. De viser dem bare ikke på facebook.

- Det er ikke bare udmattende at misunde andre par, det er også misforstået. Lær i stedet jeres eget kærlighedssprog, og byg jeres lykke på, hvad der er i overensstemmelse med jeres værdier og personligheder, siger Krebs.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere