Tinder for bacon-elskere

Endelig en dating-app, der fokuserer på det vigtigste

Se reklamen for "Sizzl" her

Sizzl er den mundvandsvækkende lyd af røget, saltet brystflæsk, der steger lystigt på din pande. Det er også navnet på en dating-app for bacon-entusiaster.

Den Tinderlignende nyskabelse, lavet af kødproducenten Oscar Mayer, giver dig mulighed for at finde en ægte soul mate. For hvad kan være mere livsbekræftende og kærligt end at mødes over en pande med sprødstegt, fedtet bacon og se hinanden dybt i øjnene med snasket rendende ned ad hagen?

Fælles værdier er afgørende for, at kærligheden og erotikken kan vokse. Og her er det ikke nok, at man har læst den samme bog og synes, at Inger Støjberg er en Dødens engel/Guds engel.

Næ - kerneværdier omkring madpyramider, hvor bacon udgør sit eget bærende element, er langt vigtigere.

Når man melder sig til, skal man forholde sig til, om man kan lide svinet sprødstegt, og hvad man mener om det komplet misforståede koncept kalkunbacon. Og derfra er det bare gå i gang med at oploade baconselfies og at chatte om saftige svin, lige så saftig sex og evig kærlighed.

Det kan ikke gå galt.

Læs mere her

Se også: Bacon-glidecreme til feinsmeckere

Se også: Dette tang smager af bacon og er lige så sundt som kål

Se også: Så er det her: Bacon-kondomet

Se reklamen for Sizzl øverst i artiklen

2 kommentarer
Vis kommentarer