Træn dig til bedre sexliv

Forskere er ikke i tvivl: Hård træning godt for potens og orgasmer

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Sommerferien venter lige forude, og så tænker du måske, at den skal tilbringes i størst mulig dovenskab, eventuelt kombineret med rigelige mængder alkohol og junk food.

Det er meget muligt, at det vil være rart for din sjæl, men det vil ikke gøre noget godt for dit sexliv.

For en helt ny videnskabelig undersøgelse påviser (igen-igen), at et godt sexliv i høj grad hænger sammen med hyppig motion. Ja, faktisk hævder forskerne, at motion decideret forbedrer mænds og kvinders seksuelle funktioner.

Se også: Sådan gør motion dit sexliv bedre

Flere end 6000 mænd og kvinder deltog i det amerikanske studie. Deltagerne, der alle var fysisk aktive, udfyldte diverse spørgeskemaer om, hvor meget pulsstimulerende og kalorieforbrændende motion de dyrkede (svømning, cykling, løb, andet) ugentligt samt om deres seksuelle funktioner såsom orgasmer og potens.

Selv når faktorer som høj alder, høj vægt, rygning og diabetes, som alle er kendt for at påvirke seksuelle funktioner negativt, blev medregnet, var der gevinst.

Jo mere motion, desto mindre sandsynlighed har mænd for potensproblemer.

De nævner som eksempel, at en mand på 70 kilo, der cykler 10 timer om ugen med 26 km/t., har 22 procent mindre risiko for impotens end en mand, der cykler to timer eller mindre.

Se også: Så mange gange skal du træne for at få mest sex

Det hele beregnes i kalorieforbrænding med den engelske term metabolic Equivalents (MET) - et udtryk for størrelsen af iltforbruget og forbrændingen under aktiviteten. 1 MET er en enhed, som svarer til energiomsætningen i hvile, hvor kroppen forbruger 3,5 ml ilt pr. kg kropsvægt pr. minut. 1 MET svarer til et energiforbrug på cirka 1,2 kcal/minut for en 70 kg tung person.

Jo mere intensivt, man arbejder, desto større bliver energiomsætningen: MET-tallet stiger til 5-6 ved gang og 10-12 ved let løb - man er altså 5-6 og 10-12 gange mere aktiv end i hvile.

I eksemplet med manden, der cykler ti timer, forbrænder han cirka 8000 kalorier/118 MET-timer.

For kvinderne i studiet gjaldt der de samme positive sammehænge mellem træning og sexfunktioner - og allerede ved 30 MET-timer (for eksempel et par timers cykling) om ugen ses resultaterne i forhold til at have færre seksuelle problemer: Kvinderne havde lettere ved at blive ophidsede og få orgasme.

Se også: Danske singler: Motion er sexet

Det er ikke første gang, studier finder lignende sammenhænge, hvilket får disse forskere til at turde vove påstanden: Mere motion, der øger forbrændingen, forbedrer de seksuelle funktioner.

I 2018 lavede andre forskere en gennemgang af en række tildigere studier, hvor de kom frem til, at motion øger kvinders lyst ligesom et 2015-stuide viste sammenhæng mellem god potens og fysisk aktivitet.

Forskerne mener, at forbedringen i både mandens potens og i kvindens ophidselse og orgasme kan skyldes øget blodcirkulation i det genitale område. Også den indirekte træning af bækkenbunden antages at have en betydning.

Man ved fra andre studier, at kvinder (og mænd) med et godt kropsligt selvbillede og selvværd melder om et bedre sexliv, og her kan motionen altså også være en faktor på plussiden.

Og i og med, at man ved, at fysisk aktivitet er med til at forebygge alt fra diabetes til hjertekarsygdom, er de forbedrede seksuelle funktioner altså endnu et plus ved motion.

Sex & samliv - 19. okt. 2016 - kl. 22:28 Yoga - vejen til et bedre sexliv

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere