Tre ting der styrker din potens

Få styr på de ting, der kan hjælpe på potensen

Over artiklen fræk reklame for dyreværnsorganisationen PETA: Veganere holder længere i sengen --

Et æble om dagen holder som bekendt doktoren væk, og nyt videnskabeligt studie peger endda på, at frugt og grøntsager holder penisdoktoren fra døren.

Flavonoider, som findes i citrusfrugter, æbler, abrikoser og bær, i peberfrugter, persille, tomater, løg, broccoli, grønkål, spinat, bladselleri og aubergine og sojabønner og kaffe og grøn te, ser ud til at være den afgørende faktor.

I det græske studie deltog mere end 300 mænd i alderen 18 til 40 år. De udfyldte et spørgeskema om deres potens, samt et om deres ernæring med særlig fokus på flavonoidholdig mad og drikke som kaffe og frugt.

Deltagerne blev inddelt i en gruppe med potensproblemer og en kontrolgruppe uden.

Det viste sig, at gruppen med svigtende potens havde et lavere månedligt indtag af flavonoider. Forskerne regnede ud, at 50 mg flavonoid formindskede risikoen for impotens med 32 procent.

Kontrolgruppen rapporterede om et større indtag af frugt og grønt samt lavere indtag af mælkeprodukter og alkohol og så røg de også mindre.

Selv om studiet er småt, og deltagerne ikke var repræsentative, vover forskerne bag påstanden om, at frugt og grønt er en billig måde at sikre sig mod potensproblemer for yngre mænd.

NB: Flavonoider, der også menes at have forebyggende effekt på hjertekarsygdomme og endda kræft, findes også i rødvin og chokolade.

Siger det bare.

Se også: Vegetarer er til oralsex

Se også: Et æble om dagen gør hende... våd

Mere mad
Du skal spise, som de gør omkring Middelhavet, hvis du vil bevare din potens.

Og nej, det er ikke den samme friture-mad, som du indtager, når du er på charterferie i Sydeuropa.

Det drejer sig derimod om den såkaldte Middelhavskost, som er grøntsager, olivenolie, fisk, skaldyr, nødder og fuldkorn - det giver angiveligt en optimal sammensætning af proteiner, vitaminer, fedtstoffer og kulhydrater.

Et nyt såkaldt metastudie, der gennemgår tidligere forskning på området, konkluderer, at Middelhavskost hænger sammen med færre potensproblemer end såkaldt vestlig kost. Vestlig kost defineres i studiet som meget forarbejdet kød og rødt kød, mælkeprodukter, hvidt brød, sukker og salt samt et mindre indtag af grønt, fisk og fuldkorn.

Udover de allerede kendte mulige risici ved vestlig mad, som hjertekarsygdom, blodpropper, diabetes og fedme og visse kræftformer, viser det nye studie, at middelhavskosten som minimum udsætter potensproblemer, der kommer med alderen, og måske også direkte styrker potensen.

Studiet peger også på, at overvægtige og fede mænd, der har problemer med potensen, med fordel kan indtage en diæt med få kalorier og lidt fedt. Denne diæt kan også øge de overvægtige og fede mænds testosteron-niveau, sandsynligvis som følge af vægttabet - mens den har modsat virkning på normalvægtige mænd.

Se også: Spis dette, hvis du vil dufte godt for kvinder

Knib dig op
Så har du fået styr på kosten. Næste og meget lettere trin er træning, bækkenbundstræning.

For videnskaben påpeger, at mænd burde træne deres bækkenbundsmuskler hyppigt for på den måde at booste sexevnerne. Forskerne bag det metastudie, der gennemgår de seneste års forskning på området, fremhæver, at det længe har været kendt, at knibeøvelser har positiv effekt på kvinders seksuelle funktioner.

Og nu mener de også, at der er tilstrækkeligt med beviser til, at man kan konkludere, at også mænd med fordel kan stramme op.

Fordelene ved at styrke sine bækkenbundsmuskler er store, simple, men omfattende, ifølge forfatterne: Øget kontrol over udløsningen og hårdere og længerevarende erektion.

Er du i tvivl om, hvordan du spænder op? Det er de muskler, du bruger til at stoppe strålen, når du tisser, og til at trække anus sammen.

Motion
Efter mad og knibeøvelser er turen kommet til motion. Det er således godt for potensen.

Det fremgår blandt andet af et studie, publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift 'Journal of Sexual Medicine.'

Her så forskerne på sammenhængen mellem motion og seksuel dysfunktion hos 295 amerikanske mænd.

Mere motion var forbundet med bedre potens. Og jo mere motion, desto bedre: Mænd, der hyppigt dyrkede en eller anden form for motion (alt fra en gåtur til hård træning), der sætter pulsen og forbrændingen i vejret, havde signifikant bedre potens.

HERUNDER SEXPERT-TV FRA ARKIVET: Mandeterapeutens øvelser, som styrker din potens:

10 kommentarer
Vis kommentarer