Undgå utroskab med disse ti spørgsmål

Stop dig selv, når du føler dig berettiget til at være utro, og se i stedet på din egen rolle i forholdet

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Du har mange undskyldninger og bortforklaringer, når du fucker up. Du søger at retfærdiggøre handlinger, som du inderst inde ved, er forkerte. For eksempel utroskab.

De kan føles rigtige og valide for dig, men faktum er, at dine handlinger taler sit eget tydelig sprog for din partner.

Så næste gang du føler dig berettiget til at knalde ved siden af - og der bliver en næste gang - så er det en god ide lige at stoppe op og stille dig selv nedenstående ti enkle spørgsmål.

Se også: Fristet til utroskab? Sådan undgår du at falde i

Terapeut og forfatter Susan Pease Gadoua, der står bag listen, forklarer, at der typisk er tre hovedgrunde til, at folk er deres partner utro: Konfliktskyhed, en følelse af at være uden magt i forholdet, en følelsen af at være særligt berettiget.

I dette eksempel er alle tre grunde i spil: Du føler, at der aldrig bliver lyttet til dine behov og at din partner bestemmer det meste. Du føler dig dig uden magt i forholdet. Men du tør eller vil ikke tage de konflikter, som vil følge med, hvis du siger fra. Så for at tage magten tilbage over dit liv føler du dig berettiget til at være utro, fordi din partner, i dine øjne, har taget magten fra dig.

Med andre ord er magtforholdet i parforholdet helt centralt i megen utroskab.

Bukserne på
Her er de ti spørgsmål, du skal stille dig selv. De vil afsløre, om du er i farezonen for være utro, i og med at de stiller skarpt på konfliktskyhed, magt og berettigelse.

1. Hvem har bukserne på i dit forhold?

2. Hvis du ikke føler, du er på lige fod med din partner, har du så gjort noget for at udjævne det? Og hvorfor har du ikke gjort noget?

3. Føler du, at du skylder din partner noget, at du ikke tager din del af byrden. Det kan fx være både økonomisk og omsorgsmæssigt?

4. Føler du dig berettiget til visse ting i livet, fordi du føler, at du yder mere end andre?

5. Er du i stand til at dele din ulykke eller utilfredshed med din kæreste?

6. Føler du dig tryg og bekvem, når du er er uenig eller skændes med din kæreste? Hvorfor ikke?

7. Er der magtdynamikker i dit forhold, som du gerne vil ændre?

8. Føler du dig berettiget til at gøre ting, som du på et eller andet plan ved er forkerte eller endda umoralske?

9. Tager du dig selv i at beklage dig over din kæreste til andre men uden at tage problemet op direkte med din partner?

10. Er grunden til, at du ikke er mere direkte i forhold til din kæreste, at du er bange for, hvordan vedkommende vil reagere?

Ups, fandt du faktisk ud af, at du er konfliktsky, at du føler dig som den lille i forholdet, og at du synes, at verden og din partner skylder dig noget? Så er det vist på tide, du gør noget ved det, før du ender med at være utro.

Se også: Kongen af utroskab: Sådan undgår du sidespring

Undgå at blive taget i utroskab
Nå, så har du alligevel besluttet dig for, at utroskab er vejen frem. Det skal jo så helst ikke opdages, hvis du har dit liv og dit forhold kært.

Så følg blot disse råd, som den kendte britiske sexterapeut Tracey Cox har givet. Hun har godt nok vinklet den anderledes: Hendes råd går på, hvad man skal holde øje med ved sin partner, hvis man mistænker vedkommende for utroskab.

Det er jo lidt paranoidt - så vi vender den om og råder altså i stedet den utro, så sidespringet ikke opdages.

1.  Hold mund
Når du bliver betaget af fx en kollega, kan du komme til at fortælle lidt for meget om ham eller hende. Så sagde han dit, så gjorde han dat. Det er i sig selv mistænkeligt. Og når du så rent faktisk går i seng med vedkommende, holder du pludselig op med at nævne vedkommende, fordi det er så hemmeligt og skamfuldt. Og så bliver det dobbelt mistænkeligt.

Derfor: Tal aldrig om den person, du har tænkt dig at knalde.

2.  Hold mund II
Ja, du savner spænding og eventyr, fest og vildskab, sex og romantik. Du længes efter den, du var, dem I var. Du er traaaat af, at forholdet mere er et 'Projekt Familie' end kærlighed og kildevand.

Her kan du gå to veje: Tag det op med partneren og find en fælles løsning (men det er for svært for dig). Eller holde mund - for hvis din kæreste ved, at du er utilfreds med tingenes tilstand, vil hun eller han være mere obs på, hvad du går og laver og måske tro, at du kunne finde på at være utro.

Advarsel: Din kæreste kan finde på at være utro, fordi han eller hun savner ømhed, spænding og romantik.

3: Ingen humørudsving
Et klassisk tegn på utroskab er, at man har gået rundt og været sur og irritabel, fordi man er utilfreds med parforholdet, og når man så pludselig er småforelsket i en tredjepart, bliver man overstadig og sprudlende.

Lad være med det. Forbliv dit sure selv.

Advarsel: Det kan betyde, at din partner i stedet bliver så træt af dit mukkeri, at han/hun finder noget bedre end dig.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 24. feb. 2018 - kl. 21:16 Otte grunde til at være utro

4. Vaner
Nye vaner vil automatisk gøre din partner mistænksom. Arbejder du nu over, selv om du aldrig før er gået hjem senere end 16.30, kan det virke sært, og skal du pludselig møde nogle kollegaer/venner/veninder hver torsdag aften, selvom kæresten ved, at du foragter dem alle sammen, så ser det også suspekt ud.

Så hvis du absolut skal knalde med en anden end din kæreste, må du gøre det på tidspunkter, der ikke kræver nye vaner.

Og det betyder også, at du ikke skal skifte hele garderoben ud, fordi du gerne vil imponere den nye flirt.

5. Kontanter
'Skat, hvorfor er der trukket 1500 kroner på et hotel sidste måned?', hører du kæresten sige, da hun 'kommer til' at læse brevet fra banken. Du vil nødig konfronteres med hendes bebrejdende blik, når hun står med en lingeri- eller restaurant-kvittering, som er fundet i din lomme ved tøjvask og udbeder sig en forklaring.

Brug kun kontanter og gem aldrig kvitteringer.

6. Mobilen
Mobilvaner er meget afslørende: Ikke noget med at pludselig sige, 'jeg ringer tilbage senere', når du taler med flirten, og kæresten kommer ind ad døren. Og ikke noget med at tage mobilen med på toilettet. Og husk: Lad den altid ligge med skærmen opad (men for guds skyld - ingen notifikationer!)

7. Brug kondom
Det er bare svært at komme med gyldige forklaringer på, hvorfor du prøver at liste medicin ned i din kærestes morgenkaffe, fordi du har fundet ud af, at du har klamydia.

Ja, det er lidt besværligt. Du kan jo også bare lade være med at være utro.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen