Vælg en kæreste med dette træk, hvis du vil have et langvarigt forhold

En begavet mand er det bedste bud på en fast kæreste

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Dette her gør en mand sexet --

Måske du burde sørge for, at dine potentielle kærester udførte en IQ-test, for det ser ud til, at begavede mænd giver de bedste kærester.

I hvert fald er det en af konklusionerne på et finsk studie, der tager udgangspunkt i evolutionspsykologisk teori om, at (din partners) intelligens er en direkte markør for, at du og jeres afkom bliver støttet, og at intelligens hænger tæt sammen med, at han tjener mere (skaffer ressourcer) og derved har større mulighed at tage vare kvinden og afkommet. Med andre ord: En mand skal være intelligent for at tiltrække kvinder (der vil have børn).

Forskerne så på data fra 200.000 finske mænds militærpapirer, der indeholder deres intelligenstest. I stil med de de danske værnepligtige gennemfører ved session.

Da de finske mænd i alderen 18 til 45 udfyldte udfyldte testen, var to-tredjedele singler. Fem år senere så man så på deres civilstatus. Faktorer som socialklasse, indkomst, alder samt bopæl indgik også i datasættet. Også hvilken bil og hvor gammel den var, indgik, idet bileje kan være udtryk høj eller lav status.

Det viste sig, at intelligens og civilstatus hang sammen. Andelen af mænd, som blev gift og forblev gift, steg i takt med intelligensen. Dette var især udpræget i de yngre aldersgrupper.

Sandsynligheden for at blive gift var især relateret til verbal intelligens, og den mere generelle intelligens hang sammen med at forblive gift.

Og så var der det med bilen: Godt nok så det ud til, at en ny og stor bil bragte fordele på ægteskabsmarkedet, men intelligens var til stadighed den vigtigste markør.

Kvinder ser altså ud til at vælge kloge mænd, men de vil også gerne have mænd med smarte biler.

Kødmarked
Der kan drages flere konklusioner: At intelligens på kødmarkedet fungerer som påfuglehannens prangende halefjer og signalerer overskud, der er godt for forhold og afkommet. Bilen kan symbolisere overskud af ressourcer, som er gode for forholdet og afkommet.

Man kan også vende det på hovedet: Intelligente mænd, som endda kan udtrykke sig verbalt, er måske bedre til at tale om deres tanker, følelser og behov, når der skal skabes og vedligeholdes forhold.

Og så skal man huske på, at faktisk kan forholde sig således, at intelligente mænd bare har større sandsynlighed for at ville have længerevarende forhold, snarere end det skyldes, at kvinder tiltrækkes af intelligente mænd.

Se også: Intelligens er sexet

Kloge er mindre utro
Kloge mænd holder sig på den hjemlige måtte. Det har forskning tidligere peget på.

Evolutionsspykologen Satoshi Kanazawa fra London School of Economics and Political Science mener, at sammenhængen mellem monogami og intelligens har sit afsæt i evolutionær udvikling.

For hulemanden havde monogami ikke den store tiltrækning. Her gjaldt det om at være gavmild med godterne og at have så mange seksuelle partnere som muligt. At være løs på tråden var indkodet i manden med lændeklædet. Det gav evolutionær bonus. Samme bonus får den moderne mand med mange seksuelle partnere ikke.

Ifølge Kanazawa er det kun de intelligente mænd, der er i stand til at overkomme den evolutionære kodning, der vil have manden ud og sprede glæderne blandt mange. Høj intelligens giver med andre ord den moderne mand mulighed for at slippe hulemandens bagage og nyde godt af et forhold til én kvinde. Det samme kan ifølge forskerne ikke siges om de mindre intelligente testosteronbomber.

Kys & kærlighed - 15. maj. 2017 - kl. 21:41 LISTE: Derfor er mænd utro

Kreative
En helt tredje studie peger i samme retning: Det viser, at kreative mænd er mere attraktive - for kvinder.

Omvendt er kreative kvinder ikke synderligt attraktive for mænd.

Over tre forskellige eksperimenter blev deltagere blandt andet stillet overfor en række ansigtsfotos og tilhørende mere eller indre kreative fortællinger, som personerne på billederne angiveligt havde skrevet.

Deltagerne angive, hvor attraktive personerne på billederne var.

Og her fremgik det altså klart, at kvinderne syntes, at kreativitet er sexet: En helt almindeligt udseende mand, der kunne fortælle en opfindsom historie, ratede klart højere end den ordinære herre med den jævne fantasi. Den flotte mand med frodig fantasi toppede kvinders.

Mænd i studiet var ikke synderligt tiltrukket at kvinder med kreative evner. Faktisk trækker det direkte ned, hvis kvinden er almindelig af udseende. Har hun et smuk ansigt, lægger en kreative side en en lille smule ekstra attraktionsværdi.

Andre undersøgelser har peget på, at blandt humor og intelligens er vigtige egenskaber, når kvinder vælger partner, og da de træk siges at hænge sammen med kreativitet, er der måske noget om det.

Mon ikke dette ‘intelligens er sexet’-fænomen ligger bag konceptet Hot Dudes Reading, som hitter på diverse platforme som facebook og instagram, der har en million følgere.

Det er grundliggende fotos af mere eller mindre pæne mænd, der læser en bog, mens de er metroen. Der er endda lavet en bog og merchandise med de læsende mænd, som i kommentarerne seksualiseres i voldsom grad. Kvinder ser også på mænd som sexobjekter.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere