Valentinsdag: Intet siger ‘jeg elsker dig’ som et pornopostkort

Panik på Store kærlighedsdag? Vi kommer dig til undsætning med denne lille vifte af romantiske ideer

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sexperternes bedste Valentinstips.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sexologens bedste Valentintips --

Du kan lige så godt overgive dig, al modstand er håbløs: Valentinsdag er kommet for at blive.

Det behøver ikke at ordnes med blomster fra tanken, et Happy Meal fra Mac D eller et kroophold i Sønder Bøvelse - vi har fundet tre ting, der redder dig og din kærestes eller din potentielle kærestes Valentinsdag.

1. Den hurtige og billige løsning
Denne her kræver næsten intet af dig - men en god portion overskud af din kæreste eller din udkårne.

Mastodonten pornhub.com, der er blevet verdens største pornoside i kraft af en velsmurt markedsføringsmaskine, har lanceret en valentinspostkortsgenerator.

Du indtaster blot navnet på din valentinsdate og vælger en af tre modeller, Asa Akira, Rod Jackson eller Ryan Creamer.

Og vupti, en så får du en lille postkortvideo, hvor din elskedes navn optræder, som du kan sende til din elskede. Han eller hun får så tilmed et gratis pornhub premium abonnement, hvor filmene er i HD.

Fordi intet siger ‘jeg elsker dig’ som et pornopostkort og gratis slaskere i HD.

Screenshot: Pornhub.com
Screenshot: Pornhub.com
 

Foto: Shutterstock.com Sex og samliv Sådan pornosurfer danskerne

2. Den følsomme løsning
Du har nok hørt om de fem kærlighedssprog, som har fyldt utallige dameblade (og også disse sider) siden Gary Chapman i 1992 lancerede konceptet i bogen ‘The Five Love Languages: How to Express Heartfelt Commitment to Your Mate'. Alene den engelske version solgte 11 millioner eksemplarer.

Det handler om, hvordan vi helst vil elskes, og om at man typisk giver den type kærlighed, man ønsker at modtage. Desværre er det ikke sikkert, at kæresten taler samme sprog.

For at hjælpe dig med at finde ud af, hvilke kærlighedssprog du og din kæreste taler, har landets største sexshop, sinful.dk, udviklet en app. I den svarer du og din partner hver især på en række simple spørgsmål som dette:

Til sidst regner algoritmerne sig frem til, hvilket sprog du taler og giver en kort forklaring på, hvad det indebærer. Og den kan du så sende til kæresten, som dermed får at vide, hvad han eller hun kan gøre for, at du føler dig elsket. Og så kan vedkommende selv tage testen.

De fem kærlighedssprog er:

Tid og nærvær - du bliver glad af at tilbringe kvalitetstid med din partner.

Søde ord - du bliver glad af at få anerkendende ord, ros og opmuntring.

Tjenester - du føler dig elsket, hvis din partner er betænksom og gør ting for dig.

Gaver - du bliver glad af at få konkrete, håndfaste beviser på, at din partner elsker dig.

Fysisk kontakt - du føler dig elsket, når din partner giver dig kys og kram, eller når han/hun rører ved dig.

For intet siger ‘jeg elsker dig’ som 'hvordan vil du elskes?'

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 23. feb. 2019 - kl. 21:13 Tag denne samtale og få bedre sex & samliv

3. Den frække løsning
Nå, er kæresten blevet lidt skuffet over dine to Valentins-tiltag? Havde han/hun sat næsen op efter noget med lidt mere schwung?

Jamen, så går du blot ind på swingerguiden.dk og tjekker kalenderen for 14. februar, hvor du kan finde den nærmeste (eller fjerneste, hvis du ikke vil møde naboen og din kollega) swingerklub, der har et særligt Valentinstema.

I Tucan mellem Kolding og Vejle klæder de klubben i rødt og opfordrer gæsterne, både singler og par, til at komme i rødt, altså udklædt i for eksempel røde trusser. Er du rigtig fantasifuld og fræk, kan du endda vinde en flaske Asti.

Du kan også vinde et gavekort på 500 kroner i en særlig leg. Ved tjek-ind får du mulighed for at deltage ved at tage imod klubbens hjerte-mærke:

‘Mærket kan gives til en anden, for ‘en god gerning’, en lille fræk ydelse, et kys, eller blot til en med et sødt smil. Det er helt op til hver enkelt person. Måske er det DIG, der modtager et mærke fra en eller flere andre.’

For intet siger ‘jeg elsker dig’ som en tur i den lokale swingerklub.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere