Åh gud, ikke mere, tænker du. Du er stopfodret med samtykke.
Du har forstået, at du skal spørge først, også selv om du føler, at det tager lidt af spontaniteten af glæderne.
Du har set den der lærerige animation om te og samtykke:
Du har læst den der artikel om, hvordan swingere bruger samtykke på en måde, du kan lære af.
Og du har endda også læst, hvordan BDSM-folket også har en lang tradition for samtykke.
Alt i alt er det noget med at sikre sig, at alle involverede synes, det er sjovt, og at man til hver en tid kan trække sig ud af legen. Det er faktisk ret sexet.
Nu går store navne fra den amerikanske pornobranche ind i samtykke-debatten med hårdtslående argumenter.
Kongen af analporno, John ‘Buttman’ Stagliano, der har forsynet den ganske verden med saftige produktioner fra sit selskab Evil Angel i en menneskealder, står bag den kombinerede dokumentar og pornoslasker ‘Consent’ ('Samtykke').
Sammen med instruktør og model Dana Vespoli undersøger han ifølge xbiz.com samtykke og feminisme i forbindelse med virkelig hård sex, der involverer spyt, bid, lussinger, kvælning, gagging og dyb analsex.
- Hård sex er et emne, der skiller vandene, siger Dana Vespoli.
- Som en, der har skudt og optrådt i mange hårde sexscener, har jeg mødt en udbredt kritik, ikke kun fra konservative, men også fra feminister, som fortæller mig, at jeg ikke kan være feminist og lave den slags scener, eller at jeg ikke kan have været ved mine fulde fem, og at jeg derfor ikke har kunnet give samtykke.
Blev bedre elsker med samtykke-robotten
Stjerner
I filmen ‘Consent’ taler flere producenter og stjerner som Emily Willies, Ivy Lebelle og Whitney Wright om deres vilde sexlyster, hvorpå de så udlever dem foran kameraet med specialister udi rough sex: Mick Blue, Markus Dupree, Bill Bailey og Manuel Ferrara.
Ivy Lebelle kalder hård sex for en dans, mens Emily Willis fortæller om sin ret til at være pervers, og London River forklarer, hvorfor en person, som vil prøve ekstremsex, er bedst tjent med at gøre det med en professionel i sexbranchen.
- Som sexmodel har jeg hele tiden vetoret over alt, hvad min medspiller gør ved mig.
Et andet stort amerikanske produktionsselskab, Wicked Pictures, som var tidligt ude med obligatorisk kondombrug, har lige indført et obligatorisk kursus om adfærdsregler i forhold til overgreb på filmoptagelser.
Ejer Steve Orenstein forklarer til avn.com, at de vil bestræbe sig på, at modeller føler sig respekteret og trygge på et set.
- Mens vi styrker retten til kropslig selvbestemmelse på settet, er vores mål klar kommunikation og respekt.
Danske Misse om god porno: Vi får begge orgasme
Dansk samtykke
Herhjemme er den danske producent og model, Elvira Friis fra elvirafriis.dk, helt bevidst om at sikre samtykke på produktionerne:
- Jeg har oplevet modeller sige nej masser af gange, og det er jeg rigtig glad for. Det er meget vigtigt for mig, og for at det bliver en god film, at modellerne tænder på det, vi laver, så jeg opfordrer altid modellerne til at sige fra, når de føler for det.
- Når man arbejder med sex, er det vigtigt, at man er god til at mærke efter og siger nej, når man får tilbudt noget, man ikke synes, lyder frækt eller ophidsende, siger Elvira.
Nej - pornoen er ikke blevet mere voldelig