Lucy, 48: Jeg vil gerne have en sexrobotkæreste

Gør sexrobotter mænd overflødige? Debattør og forfatter Lucy Vittrup ser fordele og ulemper i fremtidens sextech

Når og hvis en sexdukke udstyres med kunstig intelligens, bliver den så en konkurrent eller blot et supplement? Foto: realdoll.com og Krestine Havemann
Når og hvis en sexdukke udstyres med kunstig intelligens, bliver den så en konkurrent eller blot et supplement? Foto: realdoll.com og Krestine Havemann

Sexrobotter er i bedste fald stadig bare dukker med en digital båndoptager, indlagt varme og vibrerende kønsdele, men potentialet for sexrobotter er stort.

Så stort, at manderobotten til kvinder måske kan gøre mænd overflødige.

I forvejen har en kvinde teknisk set ikke brug for en mand til at gøre hende gravid. Og pengene tjener hun jo også selv, så hvis hun kan få sex, og hvad der dertil hører, uden det besvær (læs: brok, hår i håndvasken, tis på toiletbrættet) som en rigtig mand automatisk fører med sig, så er en evig potent sexrobot, der lystrer hendes mindste vink og lyst, lokkende.

Og hvis man så tager i mente, at mange mænd alligevel kun sidder forstenede foran skærmen, robotagtige, helt uden agens og fremdrift, så er der snart sagt ingen grund til, at kvinder ikke burde glæde sig til en sexrobot.

Det er i hvert fald helt muligt, at dens vibrerende sexteknik vil slå den fummelfingrede mand med flere dildolængder, så androiderne synger og orgasmerne sprøjter.

Se også: Arran er vild med sin sexrobot: 'Samantha' hygger med i familiens sofa

Behov
Vi tog fat i forfatter, seksualitetsdebattør, cuddlingdronning, sextechfetichist og digisexualist Lucy Vittrup, der er dybt fascineret af mødet mellem teknologiens muligheder og menneskets seksuelle og emotionelle behov.

- Kunne jeg tænke mig en robotkæreste? Ja! Tanken er så vild. En robot, der både henter te, støvsuger OG giver mig orgasmer. Og som - når vi kommer længere i udviklingen - også kan konversere og sige søde ting. Tanken er dybt fascinerende.

- Ønsker jeg at erstatte min kæreste med en robot? Nej! Min kæreste er min livspartner, som jeg kan sparre med - også kl. 3 om natten, når jeg får en idé. Min partner kan række mig en blød og varm hånd, når jeg er i sorg. Min partner kan jeg udvikle mig sammen med - vi kan få hinanden til at vokse som mennesker. Seksuelt kan vi udforske hjørner af os selv, vi ikke kendte, siger Vittrup.

Se også: Disse kvinder vil gøre fremtidens sextech bedre

Jalousi
Debattøren vil nu gerne have en robot alligevel:

- En slags avanceret dildo, der også gør rent. What's not to like. Næste spørgsmål er så, hvordan min kæreste vil forvalte det. Og dermed også hvordan jeg ville håndtere at komme hjem, og min kæreste hellere vil være inde på værelset med sin robot, som tilfældigvis har flottere bryster etc. end jeg.

- Vi kender jo allerede til en form for teknologi-jalousi, som bliver antændt af, at den, du er sammen med, konstant glor ned i sin telefon. Hvordan er det så ikke med en robot?

- Og endelig: Hvad så med dem, der ikke har kompetencerne - eller overskuddet - til at håndtere de konflikter, kompromisser og forhandlinger, som virkelige relationer unægteligt indebærer. Vil de vælge robotten - og dermed springe det led over, hvor de lærer at takle afvisning, formulere behov osv.? Og hvad hvis vores kolleger får robotkærester, som gør alt, hvad de siger - hvordan bliver de så lige at arbejde sammen med?

Se også: Så mange vil knalde en sexrobot

Gaver
Teknologien kommer med mange gaver - også inden for kærligheds- og sexlivet, mener Vittrup:

- I min optik er der p.t. mere fokus på det, jeg kalder 'orgasmeindustrien'. Den er jeg ikke bekymret for. Men jeg er bekymret for den manglende bevidsthed om, at teknologien er afhængigshedsskabende, og at den har uoverskuelige konsekvenser for os, hvis vi med den af-lærer basale menneskelige kompetencer. Afholder det mig fra at få en robotkæreste, når jeg kan? Nej. Så må du jo interviewe mig om nogle år - og se, hvordan det gik.

Så vil manderobotten til kvinden kunne erstatte mænd?

- Det er et forsimplet spørgsmål. Spørgsmålet er nok mere, om robotter vil gøre mennesker overflødig: Hver gang vi taler teknologi og sextech især, så taler vi om orgasmeindustri. Vil robotter kunne give bedre sex? Med tiden måske. Vil de være federe at bo sammen med? Med tiden måske - mere hjælpsomme og mindre konflikt. Men vil de erstatte menneskeligt behov for fællesskab, samhørighed, intimitet, kreativitet, inspiration? Det har jeg virkelig svært ved at forestille mig.

- Vi skal være vågne og bevidste om at dyrke det menneskelige og forstå, hvad det menneskelige er: nærvær, opmærksomhed, empati. Og det kommer vi nok til at skulle have på skoleskemaet ret hurtigt. For vi er allerede blevet socialt handikappede bare med smartphonen, siger Lucy Vittrup.

Forbyd sexrobotter

Allerede for et par år siden var en britisk robotforsker i medierne med en advarsel. Kathleen Richardson, fra De Montfort University i Leicester, England:

- Jeg mener, at det have et prostitutionslignende forhold til en maskine hverken er etisk korrekt eller sikkert. Alt andet lige viser udviklingen af sexrobotter, at det vil forstærke magtrelationer, der ikke anerkender begge parter som mennesker, siger Richardson ifølge washingtonpost.com.

Richardson mener vist, at hvis vi bliver ved med at knalde robotter, vil vi miste evnen til at skelne mellem maskine og menneske, og derved miste evnen til at føle empati med andre.

- Sexrobotter vil medføre yderlige seksuel udnyttelse, og producenterne vil givetvis også lave børnerobotter, lyder det fra forskeren, der mener, vi skal stoppe branchen i dens vorden.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen