Mændenes kampdag: Dette skal vi kæmpe for

To mandeterapueter og en mandebogsforfatter giver deres bud på, hvad manden burde kæmpe for

Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock

I dag 19. november er Mændenes Internationale Kampdag (og i et sært sammentræf også International Toiletdag - men er der noget at kæmpe og i så fald hvad?

Vi bad de to mandeterapeuter Tomas Friis og Jakob Kærgaard, samt forfatter bag mandebogen Skvatmand Gunnar Langemark, om at komme med nogle bud på det:

Tomas Friis drager paralleller til kvinderns internationale kampdag (8. marts):

- Der er en helt indlysende forskel på de to fænomener; Du har sandsynligvis slet ikke hørt om mændenes kampdag - mens det er svært at undgå at lægge mærke til kvindernes kampdag i medier og på gader og stræder.

- Den offentlige debat om køn, mænd og kvinder og ligestillingen mellem dem er rådden. Den handler mest om, at mænd er nogle idioter, at kvinder bliver undertrykt, forbigået, behandlet dårligt og gramset på. Af mænd, forstås. Om bestyrelseskvoter og glaslofter om, at man(d) skal sidde med samlede ben i bussen.

Se også: Mandeterapeut til den danske mand: Ta' dig nu sammen!

Foto: Jørgen Pedersen
Foto: Jørgen Pedersen
 

Statistik
Det seneste, jeg læste, var, at ALLE mænd hader kvinder, også selvom de ikke selv synes det. Det er den gode gamle drama-trekant med Martyren og Bødlen. Og det er dig, der er Bødlen, Mand ... med mindre du altså vil være sød og være frelseren på den hvide hest.

Man kan lynhurtigt samle 10-20-30 eller 100 punkter, hvor fakta ude fra den virkelige virkelighed viser, at mænd som køn betragtet er på røven eller rettere vi fører stærkt i statistikkerne om fx. selvmord, plads i fængslerne, arbejdsulykker, for tidlig død, ensomhed, ADHD og andre bogstavs-diagnoser, barnløshed, tab af børn ved skilsmisse, voldsofre og -udøvere, mangel på uddannelse, osv. Foruden de lidt blødere sider om at blive ignoreret i det offentlige system fx. som fædre, patienter og klienter.

Mængden af spaltemillimetre antyder, at det er kvinder, der som køn har alle problemerne og ulemperne - og grundlæggende står med håret i postkassen og hatten i hånden. Mænd der rømmer sig og siger ‘Undskyld, men er der ikke en anden side af medaljen’ bliver mejet ned med en blanding af whataboutery, ‘SÅ slemt er det nok heller ikke’ - og især hånet for at være skvat, skravl, tabere, tøsedrenge og vatpikke.

Der er så meget sludder, halve sandheder patriarkat-teorier og hate-speach derude, at det er til at blive træt af. Samtidig siges ofte noget i stil med ‘hvor bliver mændene af i køns- og ligestillingsdebatten.

Se også: Coach: Den danske mand er en blød vatpik, som kvinder ikke tænder på

Hvad gør du
Så hvad skal du gøre ved det, Mand?

Mit bud er godt og gammel-testamenteligt. Du skal simpelthen tage dig sammen. Mande dig op. Komme ind i kampen. Fixe lortet - og du skal starte med dig selv. Men du skal IKKE gøre det som ensom cowboy eller den usårlige helt. Du skal begynde at tale med andre mænd om, hvad der er i vejen, og om hvordan du kan forbedre det og dig selv.

Du skal gå i skuret, garagen, på havnen eller i omklædningsrummet. Og du skal gøre det sammen med andre mænd - ikke med kvinder. Du skal begynde at rette op på de ting ved dig selv, du godt ved ikke virker. Ikke det, hun siger, ikke virker - det, du selv ved, ikke virker. Og du skal bruge andre mænd til at spejle dig i, støtte dig opad, lære af. Du skal bruge andre mænd til at udfordre dig og hjælpe dig, ligesom det vil være rigtigt fint, hvis du begynder at lytte lidt mere på andre mænd og deres bøvl, i stedet for bare at sige ‘det går nok skipper, skåååååål!’

På Mændenes internationale kampdag siger vi højt, at det er det, vi gør. De 364 andre dage i året gør vi det bare. Uden at klynke, uden at brokke os over sure kællinger, omklamrende mødre og en stat, der leger MorKorea på første klasse. Samtidig med at du bygger motorveje, kører skraldebiler og ambulancer. Eller fælder træer, fylder pallevis af varer i supermarkederne og renser kloakkerne. Samtidig med at du læsser kufferter ind i charterflyet og får vand, varme, strøm og internet til at flyde ud gennem stikket - som om det var a piece of cake at få hele menageriet til at hænge sammen.

Du skal ikke spørge om lov - du skal bare gøre det! fordi du kan og fordi du ved at det er det rigtige. Fordi du bliver stolt af dig selv over at gøre det. Og fordi du hverken hader kvinder eller undertrykker nogen eller har “hvide mænds CIS heteronormative privilegier” eller går op i om DSBs familie-kupeer har de politisk korrekte PIKtogrammer. Lad Kvinfo og de hellige om at snakke og diskutere og debattere - og gå ud i verden og fix de virkelige problemer.

Frels verden - én mand ad gangen - og start med dig selv. Og gør det sammen med andre mænd der gerne vil gøre en forskel.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 18. sep. 2017 - kl. 21:39 En rigtig mand siger fra - og til

Skvatmand
Cand. mag. Gunnar Langemark har udgivet bogen Skvatmand, der er udformet som en række breve til den 55-årige Gunnars yngre jeg om turde være en mand med alt hvad det indebærer af svagheder og styrker - et forsvar for den sammensatte og uperfekte mand:

Mænd skal først og fremmest lære at tænke på sig selv. Vi tænker altid på kvinder. Vi optræder for kvinder. Så snart der er kvinder i farvandet, skal vi posere som store og stærke, og som om der ikke er noget vi vejen - fordi ellers klynker vi. Vi angler efter at 'moar' skal klappe os på hovedet og sige, at vi vel nok er dygtige. Indtil vi lægger det bag os, vil det være kvinderne, som sætter dagsordenen.

Vi skal erkende det blankt, når vi er svage, og når der er noget, vi ikke kan klare; hvis vi bliver syge, stressede, deprimerede og så videre.

For vi mænd har det med at gå alt for længe med den slags problemer - og underspille hvor meget det præger os. Så længe det går godt, er det jo meget fint. Men når det ikke gør, så går det virkelig ad helvede til for mænd.

Og det er jo bekvemt for kvinder, at de kan få hele opmærksomheden på det punkt.

Kys & kærlighed - 25. maj. 2016 - kl. 20:32 Mandeblogger: Det her skal kvinder vide om mænd

Foto: Privat
Foto: Privat
 

Klynke
Og så skal vi som mænd lade være med at nedgøre andre mænd, som 'klynker'. Der er ikke noget glorværdigt ved at træde på andre mand for at se store og stærke ud i andres øjne.

Det er derfor, vi skal holde kvinderne ude af debatten, når vi taler om at være mænd. For ellers har vi for svært ved at være ærlige og åbne. Så lyver vi for os selv og for andre. Og så kommer vi ikke videre.

De tider er forbi, hvor den store stærke mand skulle klare ærterne ude i vildmarken. Og mænd har brug for at komme videre - og udvikle sig som mennesker og dyrke nogle nye dyder, som handler om større selvindsigt, større mental styrke og først og fremmest større ærlighed.

Og i mellemtiden skal kvinderne træde nogle skridt tilbage og lade mændene være i fred. For de forstyrrer. Det handler ikke om kvinderne. Det handler om hvad vi som mænd kan opnå, når vi får øje på os selv som mennesker.

Det er derfor, jeg har skrevet min bog Skvatmand. Den handler om mange ting. Den handler om hvordan man bliver et mere helt menneske, hvordan man undgår at blive alt for 'falsk' og hvordan det er at være mand - i det samfund vi lever i lige nu.

Kvinder
Selvom det er blevet bedre, er det stadig sådan, at kvinder sætter hele ligestillingsdagsordenen. De bestemmer, hvad der er ligestilling - og sjovt nok, så er alle mænds problemer enten ligegyldige eller 'bare' sociale problemer, som ikke har med ligestilling at gøre.

Kvinder, der interesserer sig for ligestilling, har generelt en tendens til at opføre sig overfor mænd på samme måde, som mandschauvinister gjorde overfor feminister for 100 år siden. De er arrogant nedladende og ødelægger ethvert initiativ til en sober og velgørende debat. Og de har mere end almindelig svært ved at tage mænd alvorligt. Sjov nok bakser mange af den med et meget traditionelt mandesyn, som passer dem glimrende - fordi de på den måde kan få mænd til at holde kæft, så de stadig kan se store og stærke og ufølsomme ud.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 4. aug. 2017 - kl. 18:55 Når hun siger: Så tag mig dog!

Mestre den indre verden
Mandecoach Jakob Kærgaard underviser blandt andet mænd i at holde kængere i sengen og er medarrangør på mandeseminaret Nordic Men’s Gathering, hvor manderollen er i fokus:

Foto: Julie Lindegaard Larsen
Foto: Julie Lindegaard Larsen
 

Om noget synes jeg mændene skal slås for at lære sig selv bedre at kende. Vi har altid kæmpet for at mestre den ydre verden, og det vil mænd nok blive ved med at gøre. Men der er også et stort behov for at mestre den indre.

Der er et stort behov for at mestre vores seksuelle energi og kanalisere den over i noget positivt og produktivt i stedet for blot at spilde den på porno og bevidstløs onani.

Der er et stort behov for at opbygge dybe, autentiske fællesskaber med andre mænd, hvor man forholder sig til de mere eksistentielle aspekter af livet sammen i stedet for bare at drikke øl og sparke dæk. Mandefællesskaber er ofte centreret omkring en hobby eller et arbejdsfællesskab.

Der er brug for nye mandefælleskaber, som er centreret omkring personlig udvikling og community. Hvor man nøgternt og ærligt kan udveksle erfaringer omkring at være far, ven, ægtemand, elsker, etc. Autentisk broderskab og fællesskab imellem mænd, hvor vi kan tale om ALLE emner, er en ting der stadig mangler imellem mænd.

Hvis vi kæmper for at opbygge dét, så bliver det et positivt bidrag - i stedet for at vi finder et eller andet, der er galt med kvinderne og kæmper imod det. Det har været nok mudderkastning og negativ polarisering i kønsdebatten. Jeg synes, det er på tide at se på, hvad vi positivt kan bidrage med hver især.

Jordan Peterson kommer til Danmark i november, hvor han blandt andet vil tale om sin nye bog 12 Rules of Life. Foto: Glen Skidmore/wikipedia Kys & kærlighed - 3. sep. 2018 - kl. 22:15 Filosofhelt gæster Danmark: Derfor hitter han også her

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen