Mænds 6 største sexfejl

Årets mest læste - nr ni: Ja, du er ikke ufejlbarlig - læs og lær

Alle fejler - det vigtigste er, om man lærer af sine fejl... (Foto: colourbox.com)
Alle fejler - det vigtigste er, om man lærer af sine fejl... (Foto: colourbox.com)

(Artiklen blev første gang publiceret 4. juli 2011, men den har efterfølgende fået nyt liv via de sociale medier).

Du har haft sex op til flere gange. Du har fået få eller ingen klager. Du er praktisk talt supermand i sengen.

Men.

Det er ikke sikkert, at kvinder synes det samme. Deres signaler kan være tvetydige, og hvem foretrækker den nøgne og brutale sandhed lige i ansigtet efter sex..?

Så hvordan finder du så ud af, om du laver nogle fjollede eller uhensigtsmæssige moves i sengen?

Det gør man ved at læse disse linjer, hvor sexolog og parterapeuten Rikke Thuesen fortæller om mænds største sexfejl - og hvad man skal gøre i stedet.

Læs: Sådan imponerer du pigerne

1. Fugttjekker
Nogle mænd virker, som om de kun bruger tid på forspil for at få hende gjort klar til, at de kan penetrere. Det bliver til en gang ’nus-nus-tjek’ - altså de kæler lidt for kvindens krop - og tjekker så om hun er blevet våd. I værste fald kan det ende med, at de lige spytter på fingrene og sørger for, at der er smørelse hos kvinden.

Det virker overfladisk, og som om han ikke rigtig er interesseret i kvindens lyst.

Dette skal du gøre i stedet: Fokuser på hele hendes krop, og i de første 15 minutter holder du dig helt væk fra hendes vagina. Rør, kys, slik og kærtegn hende alle andre steder, og du vil opleve, at det virkelig tænder hende.

Læs: Fyr op under forspillet

2. Når først den er inde, skal den ikke ud igen
Der sker altså ikke noget ved, at den kommer lidt ud igen, efter den har været inde i varmen. Det er, som om at mænd er bange for, at de mister muligheden for den lune hule, hvis de laver afveksling og bruger tid på petting eller oralsex ind imellem penetrerende stillinger.

Leg lidt med den seksuelle buffet og lav afveksling, og falder erektionen evt undervejs, er det ok - den skal nok komme ind i kampen igen.

Læs: Mænd 6 værste datingfejl

3. Glemmer den store følsomhed i vaginas åbning
I skedeåbningen sidder der tusinder af nerveender, som betyder, at kvindens nydelse og følsomhed er meget, meget stor netop der.

Det tror jeg ikke, der er mange mænd, der er klar over, for de vil ofte trænge ind i kvinden med enten fingre eller penis. og så er det meget frem og tilbage bevægelsen, de bruger, og det er en skam for det giver ikke kvinden den fulde nydelse.

Gør i stedet det, at du bruger hele området; bliv længe i åbningen, og kærtegn hende der. Og når du er inde med enten fingre eller penis, så brug både til-siden og op og ned og roterende-bevægelser - på den måde stimulerer du hele hendes køn.

Læs: Kvindens otte sexfejl

4. Kommer for tidligt
Jo, det kan da godt være dejligt at føle, at man som kvinde er så lækker, at han slet ikke kan lade være med at komme - men for det meste er man bare uforløst og smiler lidt anstrengt, at det var da ok.

Lær at have kontrol over din udløsning, så du kan give din kvinde mulighed for at komme først - og så kan du virkelig give slip og nyde din egen orgasme fuldt ud.

Læs hvor du gør det her: Hold længere i sengen

5. Stopper når han er kommet
Du har jo både hænder fingre og mund og tunge - så hvis du kommer, før hun gør, så brug da i det mindste tid og energi på at få hende til at komme bagefter.

Her har du virkeligheden for at give hende flere orgasmer i træk og bruge meget tid på hendes nydelse - hvis du ikke falder i søvn…

Læs: Efterspil skal forhindre utroskab

6. Spørger om det var godt
Efter en endt samleje kigger han dovent på hende og siger: Var det godt, skat? Kom du ?

Hvad er det for en situation at stille hende i - hvad vælger hun her? Skal hun sige sandheden og gøre ham ked af det - eller lyve og risikere han gør det sammen næste gang og dermed ikke udvikler sig seksuelt?

Mand: er du i tvivl, så er det sandsynligt, at hun ikke kom, og ser hun ikke ud, som om det var godt, så var det nok ikke særligt godt.

Spørg hende evt hellere om, hvad du kan gøre næste gang, I elsker - som kan få hende helt op i himmelen.

Læs: Tre tricks der gør kvinder vilde

Kvinde: Hvilken fejl laver mænd oftest?

Se resultat

Kvinde: Hvilken fejl laver mænd oftest?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen