Mænds frække fantasier: Realistiske eller kedelige?

Nogle er dem vil overraske dig

SEXPERT-TV CLASSIC: Prøv en trekant.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Så fræk er trekanten --

I fantasien har vi adgang til alverdens kvinder og mænd og aliens og dyr og hvad har vi, som vi kan dyrke sex med på alle tænkelige og vilde måder.

Alligevel fantaserer mere end halvdelen af alle mænd om… kæresten. Og ofte bliver det i fantasien ikke meget vildere end bagfra, et blowjob og så en trekant med hendes veninde. Eller kæresten sammen med en anden mand.

Det kan man konstatere ved at læse sexforsker Justin Lehmillers bog ‘Tell Me What You Want,’ der handler om 4000 amerikanske mænd og kvinders sexfantasier.

Vi har før skrevet om Lehmillers bog og kvindens sexfantasier her.

Realisme
Mænds fantasier ser altså ud til at tage udgangspunkt i den nære virkelighed, hvilket til dels kan forklare, hvorfor amatørporno til stadighed er populært, ligesom en MILF og naboens søde, men uartige datter også kan henregnes under ‘realisme’: Det kunne være en kvinde i mandens hverdag, som han forestiller sig, at han i teorien kan score/blive scoret af.

Kæresten eller en tidligere kæreste står højt på mange mænds fantasi-sexliste. Det kan både være om sex, som han har haft med hende og om mulige scenarier. Hvilket altså igen viser, at hans fantasi tager udgangspunkt i en relatérbar virkelighed.

Og således er det ikke ansigtsløse kroppe med tilhørende huller, han drømmer om, men kvinder med ansigter, som dyrker sex med ham på en måde, som rent faktisk også har en følelsesmæssig betydning - for eksempel at han føler sig begæret eller bekræftet.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 24. aug. 2018 - kl. 22:13 Disse sexfantasier gør dit forhold bedre

Trekanter
Når han så fantaserer om trekanter, er det sandsynligvis kæresten og hendes veninde snarere end to fantasikvinder. Ikke desto mindre får begge givetvis store orgasmiske glæder af hans betragtelige evner som elsker.

Oral
At kvinderne i fantasien slikker hans penis er næsten givet - og det er ikke først og fremmest, fordi han får fysisk nydelse af det, næ, det er skam, fordi fantasikvinden simpelthen er så betaget af hans manddom, at hun ikke kan lade være, ja, hun får nærmest orgasme at at tage ham i munden.

Det er muligvis ikke så realistisk.

Sex & samliv - 4. okt. 2016 - kl. 21:34 Her er læsernes hemmelige sexfantasier

Cuckolding
En anden udbredt, men lidt mere tabuiseret, mandefantasi er kæresten, som er sammen med en anden mand, den såkaldte cuckolding-fantasi. Igen en fantasi, som tager udgangspunkt i det nære.

Til forskel fra en del af de andre fantasier er manden i højere grad en tilskuer til konens excesser, og der er flere mulige forklaringer på denne fantasi, som ikke nødvendigvis udelukker hinanden:

Det kan være en måde at tackle jalousi - manden så at sige erotiserer jaloiusien. Han gør det, han frygter - kvindens utroskab - til noget frækt, så han kan være med i det.

Se også: Derfor giver mænd oralsex

Det kan også være mere evolutionært betinget, nemlig et udtryk for den såkaldte sædkonkurrence: Manden bliver erotisk opstemt ved skulle konkurrere om kvindens gunst.

Flere studier viser, at mænd, der oplever konkurrence fra andre mænd om en kvinde, gør sig mere umage seksuelt og penetrerer hurtige og dybere - blandt andet for, ganske ubevidst, at presse sæden fra rivalerne væk, så hans egen kan overtage. Han strenger sig også an for at vise kvinden, at det er ham, hun skal vælge.

Og så er der den mere psykologisk nære forklaring: Manden føler, han får status, når hans kvinde er eftertragtet af andre mænd.

Også fantasien om at blive forført af den flotte, modne kvinde, en cougar eller en MILF hitter blandt mænd. Hun kan også ses i det realistiske lys. I fantasiens verden er hun ofte kraftigt inspireret af kvinder fra mandens hverdag, Det betyder ikke, at det, der sker i fantasien, nødvendigvis er særligt realistisk, men fundamentet er.

Se også: Her er mænds frækkeste fantasier

Den perfekte kvinde

De 2000 mænd i Justin Lemillers bog afslører, hvordan den perfekte kvinde ser ud. Det følgende bygger på et tenderet gennemsnit af mændenes drømmekvinde.

Hun er brunette, 25 procent foretrækker en blondine, mens 50 procent vælger en brunette. Hun er 165 cm høj, har smal talje og brede hofter og større bryster end gennemsnittet og vejer 59 kilo. Desuden har hun ingen hår på kroppen og heller ikke på kønnet, dog kan en lille landingsbane går an.

Selv om det lyder lidt a la Kardashian, er den foretrukne kendis Scarlett Johansson, efterfulgt af Jennifer Aniston og Jennifer Lawrence.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere