Mandeonani: Hård onanitræning gør dig til superelsker

Mandeterapeut mener, at du bør træne hårdt i maj måned

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hold længere i sengen.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Bliv langtidsholdbar --

Onani er jo noget af det sjoveste og sundeste, man kan foretage sig på egen hånd.

Men fordi de fleste mænd er gode til det, glemmer de nok at udvikle på deres onaniteknikker. Og da det nu er International mastubationsmåned, er der al mulig grund til at se nærmere på sine onanivaner og blive endnu bedre til det - og til det der sex.

Jakob Kærgaard, der er mandeterapeut på vitalunit.dk, mener, at manden kan drage fordel af at udvikle sine onanivaner.

- Prøv at onanere uden at komme. Jeg ved godt, det lyder kontra-intuitivt, men prøv engang at finde nydelse i andet end lige dér, hvor du fyrer kanonen af. Mandlig seksualitet bliver tit så hængt op på udløsningen, og i virkeligheden er den meget mere end det.

- Når du lærer at finde mere nydelse med dig selv undervejs i onani-akten, bliver du også bedre til at nyde sex undervejs i akten - og ikke bare som et løb frem imod udløsningen. Det vil gøre dig mere tilstede i din krop, og din partner vil dermed også opleve dig langt mere opmærksom.

Mandeterapeuten Jakob Kærgaard har masser af tips og tricks til bedre onani. PR-foto
Mandeterapeuten Jakob Kærgaard har masser af tips og tricks til bedre onani. PR-foto
 

Denne øgede opmærksomhed og tilstedeværelse undervejs i akten løser også rigtig mange problemer med præstationsangst, mener Jakob Kærgaard.

- For målet bliver mindre vigtigt. Du bliver bedre til at være tilstede i den nydelse og de sanseindtryk, der er nu, i stedet for noget dit hoved tror, du skal præstere. Det betyder, at du slapper mere af, og det betyder, at dit parasympatiske nervesystem bliver aktiveret frem for det sympatiske.

- Det er godt, fordi det er det parasympatiske nervesystem, der er ansvarligt for at tænde dig og for at holde en rejsning i længere tid, imens det sympatiske nervesystem får dig til at komme hurtigt.

Når sex ikke bare er sex, men personlig udvikling  

Stamina
Kærgaard mener, at hvis du onanerer uden at komme, bygger du også mere seksual stamina op over tid:

- Dette er det mest naturlige værktøj til at øge potensen, og det er blevet praktiseret i Østen i tusinder af år. I starten kan du føle dig lidt frustreret, men når du har gjort det i nogle uger, lærer kroppen at bruge den overskydende energi andre steder. Det påvirker også kemien i din hjerne positivt, og resultatet er, at de fleste oplever mere energi og overskud i deres liv generelt.

Adskil orgasme og udløsning
Næste skridt i din bevidste onani-praksis er, ifølge Jakob Kærgaard, at adskille udløsning og orgasme.

- Udløsning og orgasme er to forskellige funktioner i din krop. Du kan godt få nydelsen fra orgasmen uden at få den fysiske sædudløsning. Hvad mere er, jo mere du lærer at skille dem ad, jo mere vil din orgasme sprede sig som nydelsesfulde bølger ud i resten af din krop, i stedet for blot at være centreret omkring pikken.

- En orgasme uden udløsning dræner dig heller ikke for energi, på samme måde som selve udløsningen gør. Det vil sige, at du kan få en orgasme, bevarer din rejsning og fortsætte med at onanere - eller have sex.

- Når du bliver god til det, kan du derfor fortsætte og bygge op til en ny orgasme uden udløsning - og en ny og en ny. Du lærer med andre ord at 'surfe' på orgasmerne. Det giver sig selv, at dette gør sex til en noget anden, meget mere nydelsesfuld og længere oplevelse - både for dig og din partner.

Længere
Som bonus af denne træning i at adskille udløsning og orgasme, bliver du også i stand til at holde længere i sengen.

- Det er fordi orgasmen og udløsning sker næsten samtidig. Så for at adskille dem, skal du lære at kontrollere energien lige på det mest intense punkt. Det kan selvfølgelig tage lidt tid, men når først du lærer at kontrollere den dér, vil du få meget bedre kontrol under sex i det hele taget.

Ifølge Kærgaard skal du starte med at onanere langsomt og bevæge dig gradvis tættere og tættere på orgasmen.

- Når du føler, du er så tæt på, som du kan komme uden at miste kontrollen, forsøger du at holde dig selv dér i nogle minutter. Du lærer dermed din krop og dit nervesystem at slappe af på dette punkt. Når du med tiden lærer at slappe af dér uden at miste kontrollen, kan du begynde at tage dig selv lidt tættere på kanten - og lidt mere og lidt mere.

Maj er masturbationsmåned: 7 måder at onanere

Bækkenbund
Et rigtig vigtigt værktøj til at styrke din onani, og din kontrol og rejsning under sex, er din bækkenbund, forklarer mandeterapeuten.

- Der sidder nogle muskler i din bækkenbund, som hjælper dig til at holde på urin og afføring, og som også styrker din rejsning, hvis du bruger dem korrekt. Disse muskler er også afgørende i forhold til at adskille udløsning og orgasme og kunne få multiple orgasmer som mand.

- Start med at træne bækkenbunden udenfor onanien og den seksuelle akt. Du kan gøre det i bilen, i toget eller under et kedeligt møde. Mærk at du kan spænde op og slappe af i bækkenbunden, styrk musklerne og øg gradvis din bevidsthed i området.

Under onani kan du nu prøve at spænde i musklerne, når du nærmer dig udløsningen.

- Eksperimentér med, hvordan du kan bruge musklerne til at kontrollere udløsningen og øge nydelsen. Du kan også undersøge, hvilke funktioner de forreste og bagerste muskler har, da de virker lidt forskelligt. Styrkelsen af disse muskler er også med til at styrke rejsning i tilfælde, hvor denne svigter engang imellem, siger Jakob Kærgaard fra vitalunit.dk.

Mandeterapeuet til Ekstra Bladets Sexpert: Flyt fokus fra din diller