Alle mennesker burde prøve at blive bundet mindst en gang, mener Martin, der er 29 år, jurist og fra Østjylland.
Man kan sagtens være både modtagende og givende i et bondageforhold, også selv om man finder størst nydelse i at blive bundet.
Det fremgår af Martin historie:
- Jeg begyndte allerede ret tidligt at lege med bondage og dominans. Jeg er vokset op i et kollektiv, hvor folk tit gik nøgne rundt, og der ikke var et bollerum, men hvor folk bare lukkede døren og bollede, når de ville.
- Så alle os børn vidste ret hurtigt, hvad sex var for noget og begyndte at lege bollelege. Ikke at vi gjorde noget rigtigt seksuelt, men jeg lærte nok som 12-årig, at det var frækt at blive bundet.
- Da jeg blev voksen, dyrkede jeg japansk bondage og bare almindelig bondage i en mere intens grad. Jeg har altid været ærlig overfor mine kærester og omgivelser om, hvad jeg er til, så der ikke er nogen skyld eller skam eller hemmeligheder.
- Så jeg oplever, at jeg har det meget bedre med mig selv end mange af de andre i miljøet. Særligt mænd, tror jeg, har det lidt svært med, at verden skal vide, at de leger med passivitetsroller. Jeg bliver da drillet af og til, men når folk ved, at det ikke er noget, jeg skammer mig over, så virker det jo ikke.
50 Shades pisker stemningen op i landets sexklubber
Frihed i rebene
Men der er stadig masser af tabuer i vores tolerante samfund. Som Martin siger, så er tolerancen meget defineret.
- Homoseksualitet er f.eks. blevet politisk korrekt, og nu er polyamorøsitet også ved at blive det. Men de fleste mennesker vil gerne se den slags udefra og har nok svært ved at forholde sig til det, hvis det berører dem selv personligt.
- For mig er der en kæmpe frihed i rebene. Man lægger al ansvaret fra sig, og selv om det lyder mærkeligt, så er det en kæmpe følelse af frihed, når man hænger i rebene.
- Jeg er i et forhold med en kvinde og en anden fyr, og vi leger tit sammen alle tre, hvor vi skiftes til at lægge ansvaret fra sig og tage ansvaret på sig.
24-årige Sarah: Så frækt er det at være slavetøs
- Når noget er svært og plager mig, så får jeg det meget bedre efter en tur i rebene. Det er nok svært at forstå og forklare, hvis man ikke har prøvet det, men alle mennesker burde prøve mindst en gang at være bundet.
- Det skal være af nogen, man stoler 100 procent på, men så er der også bare virkeligt en intens oplevelse, og det betyder jo ikke, at man er masochist. Jeg tænder slet ikke på smerte eller at blive talt grimt til. Jeg tænder på at blive bundet og leget med lige så forsigtigt. Der ligger min mest intense oplevelse.
Læs mere om mænd, der kan lide at blive domineret i sengen:
Chefen Preben: Min kone bestemmer i sengen