Modne Miss Robinson: Sådan dyrker vi sex med sanserne

Klumme: Når vi vælger at smage på hinanden, er blindfold også ofte i brug. Smagssansen forstærkes enormt, når man ikke kan se, skriver Miss Robinson

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Modne Miss Robinson, 46 år, mor til tre og gift med Mr. Handy, fortæller om sine erfaringer med sansesex, som de elsker meget. Med dette indlæg guides der lidt om sanserne og hvad de kan bruges til i forbindelse med sexlege.

En af de ting, Mr. Handy og jeg er blevet bedre til med alderen, er at nyde vores sexliv, på et helt anderledes plan. Vi har ikke altid travlt med at blive færdige, og når vi er i gang på lagnerne, giver vi os tid til at gøre det godt for hinanden.

Det handler ikke altid om at prøve nye ting hele tiden, men om at nyde det, vi kaster os ud i. Give os tid til hinanden og udførelsen af det, vi er i gang med. Ingen stress og jag, bare lækker sex med sanserne.

Læs også Miss Robinson: Når jeg er alene og liderlig

Sex med sanserne eller forspil med sanserne er noget af det mest hotte og intense, og vi ELSKER det.

Vi elsker det så meget, at vi i dette indlæg, vil fortælle lidt om, hvordan en aften med sansesex kan foregå hos Mr. Handy og Miss Robinson. Det dufter lidt af BDSM, og det er det egentlig også, men den verden har mange nuancer, vi leger meget af sansedelen.

Fire gode sanser du kan bruge under sex

1. Høresansen
Her handler det om at lukke for alt kommunikation. Ørepropper der blokerer alt lyd eller høretelefoner med sexet musik i ørerne. Vi har en speciel playliste med fræk og sensuel musik. Musikken sætter hurtigt en stemning. Når hørelsen blokeres, kan ens partner ikke følge med i, hvad der foregår i rummet. Selvfølgelig er det også vigtigt, at høresansen bruges, specielt elsker jeg at høre, når Mr. Handy modtager mine kærtegn og er tilfreds… og omvendt.

2. Synssansen
Blindfold er bestemt at foretrække. Vi bruger ofte blindfold i vores sexleg. Når vi ikke kan se, hvad der skal ske, eller hvad der foregår i rummet, forstærker det også sanserne helt vildt.

Blokering af synet kan for mit vedkommende skabe stor sexlyst. Hr. Handy kan også tage blindfold på og føle sig frem på min krop, det er bestemt et meget intenst forspil, da berøringen bliver helt anderledes, end når han kan se.

Men at bruge synssansen er også et turn on. Mr. Handy elsker at se mig i frækt undertøj, men også at se os i spejlet, når vi knalder. Jeg sætter også stor pris på at nyde ham og hans sexede røv, øjne og overarme.

Sådan bruger du et blindfold – find vores guide lige her

3. Følesansen
Stimulering af følesansen er bestemt også meget sensuelt og intimt. Specielt når vi bruger sexlegetøj. Fornemmelsen i og på kroppen, når man bliver kildet med en fjer, en pensel, et stykke pels eller huden pirres af fx. en flogger eller et pinweel, skaber hurtigt fugt i fundamentet eller rejst flagstang. Isterninger, massageolie og flydende chokolade er også fortrukne sexværktøjer i vores soveværelse. En varm og blød tunge kan sætte mange følelser i gang i nervetrådene.

4. Lugte- og smagssansen
Med stor glæde for os begge er disse to sanser ofte i brug. Vi elsker begge duften af forførende parfume. Det er vist de færreste, der kan sige, at de ikke tænder på en lækker duftende kvinde eller mand. Med den rigtige duft kan lugtesansen i min verden sende besked til de nedre regioner på et splitsekund.

Jeg kan virkelig forføres af en fræk mandlig aroma. Men hvis Mr. Handy kommer hjem efter en lang arbejdsdag, og dufter som en svedig og maskulin håndværker, tænder han mig bestemt også.

Når vi vælger at smage på hinanden, er blindfold også ofte i brug. Smagssansen forstærkes enormt, når man ikke kan se. Vi ved, hvordan hinanden smager, når det foregår i fissen, pikken eller røven. Men når andre kropsdele udforskes, fx tæer, fingre, mave, lår, hals og resten af kroppen, så er smagen helt anderledes.

Vi krydrer den gerne med lidt glidecreme med smag, chokolade eller flødeskum, men den neutrale kropssmag er også at foretrække.

Læs også: Sådan kommer I i gang med BDSM Light, vi guider

Vi giver os god tid og tager en sans af gangen
Sidste gang vi legede med sanser, var det Mr. Handy, der lagde krop til.

Mine sanser kom også i brug, men det var primært ham, der blev forkælet. Iført blindfold (synssans) og musik i ørerne (høresans), med armene hold fast af bondagemanchetter til sengen, gik jeg på opdagelse. Med flydende chokolade udvalgte steder fik jeg tilfredsstillet min smagssans, og han sin følesans. Når høresansen er blokeret, kan man ikke kontrollere styrken af sine lyde, så der bliver ofte sukket og stønnet højere end der ellers plejes.

Du kender det, når du hører musik og skal tale samtidig, stemmen bliver lidt højere. Mr. Handys følesans var i hvert fald forstærket, det kunne jeg se på hans reaktioner, når jeg ellers kastede mig ud i voldsomt full body tungearbejde. Han kunne hverken høre eller se, hvad jeg kastede mig ud i af hyggerier.

Efter en tur med analvibrator og rimming var han klar til at bestiges i en cowgirl og gøre arbejdet færdigt… stadig med blindfold og høretelefoner i.

Vi har prøvet at aftale 'ingen samleje,' når vi leger sansesexleg, men det er umuligt, det ender altid med en tur. Det går 9 ud af 10 gange forholdsvis hurtigt, da den seksuelle spænding i os begge er på sit højeste, så forløsning ligger lige om hjørnet. Efter sådan en aften er vi begge to ofte godt udmattede. Kroppen bruger enormt meget energi efter sådan en omgang stimulering af sanserne.

Det er en rigtig god sovepille.

Så kære læsere, prøv, mærk, lugt, smag, se og lyt til hinanden, det er fantastisk!

YOLO og lumre knus fra

Miss Robinson

Moden sex- & erotikblogger hos Missgrey.dk

Se også: Modne Miss Robinson: Sådan blev pisk og dominans en del af mit sexliv

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen