I snart fem år har Susie Castenlund siddet for bordenden på det uartige datingsite scor.dk, som i 2018 kan fejre 20 års jubilæum. Mød kvinden, der har lagt rammerne for et utal af frække sexaftaler. Læs også Susie Castenlunds gode scoreråd til singlemanden, der sexdater på nettet.
- Siden lanceringen af Scor tilbage i 1998 er der sket en helt fantastisk udvikling, ikke mindst rent teknisk. Samtidig er danskernes forventninger til en moderne og uptodate datingplatform blevet kraftigt forøget, I dag skal det hele bare spille, ellers finder man lynhurtigt andre steder at opsøge og score sine sexdates via nettet.
- Desuden har holdningen til det at mødes via nettet for at date eller sexdate ændret sig rigtig meget. Der er slet ikke det samme tabu omkring sexdating som for blot få år tilbage, forklarer Susie Castenlund, indehaver af Scor.dk, der for ganske nylig lancerede tiltaget Scor Dark.
Netop inspireret og foranlediget af sidens egne brugere, der efterlyste et mere hardcore og ”sort” forum flettet ind på sitet, hvor blandt andet fetich- og s/m-folket mv. har mulighed for at boltre sig blandt ligesindede. Et sigende billede på, hvordan samspillet imellem sexdatingsiden og dens brugere langt hen ad vejen fungerer.
Har droppet dating: Nu har Per sex med sine dukker
Klassens frække pige
I snart 20 år har Scor.dk her i Danmark indtaget rollen som klassens frække pige - og den pornorøde sexdatingside var sammen med mere mainstream Dating.dk de første spillere på marked indenfor netdating-genren i Danmark.
I den første tid talte kun de færreste sexsøgende danskere højt om, at de havde profil på Scor. Endnu flere turde af mange forskellige årsager slet ikke tage springet. For hvad var nu det for noget snavs? Og så endda placeret i noget så eksotisk og flyvsk og ”usikkert” som cyberspace.
- Og selv om fotos som bekendt siger og sælger mere end 1000 ord, så var de fleste Scor-profiler i gamle dage enten helt uden fotos eller med grynede og uskarpe billeder af kønsdele. Ansigtsfotos, som for alvor sælger, også på sexdatingsider, skulle man for snart 20 år siden lede længe efter på sitet.
Siden da har det halve af Danmark eller mere på et eller flere tidspunkter haft profil på Scor, hvor de kvindelige profiler med årene er blevet mindst lige så frække og ligefremme i deres måde at angribe score-sex-mulighederne på, som mændene fra dag et har været.
- Ja, frække tunger påstår endda, at ikke så få kvindelige sexdating-brugere er tanden længere seksuelt fremme i skoene end fyrene i dag er. Ønsker man som sexhungrende kvinde fx hurtig kontakt med en eller flere mænd, hvis pik er over 20 centimeter lang, så skal det nok også blive anført, klart og tydeligt. Og dukker man(d) så op med to centimeter kortere end lovet, så er det højest sandsynligt pænt farvel igen.
Så hvor kvinderne var noget mere afventende og tilbageholdende sexdatingbrugere for 15-20 år siden, så har scoremulighederne, via smartphonen og foran pc-skærmen i trygge og hjemmelige omgivelser, uden tvivl gjort sit til, at de danske kvinder mere end nogensinde tør og vil udleve alle tænkelige former for seksuelle lyster og fantasier - på helt egne præmisser.
TV: Hjælp - min nye flirt er på Tinder
Vær dig selv, mand!
Men hvad så med de mange singlemænd, der kæmper en indædt kamp på ord og billeder om kvinderens gunst? Dem kommer Susie Castenlund til hjælp her.
- Mit råd til mænd, der sexdater, er, at man aldrig bør forsøge at fremstå som en person, man ikke er. Man skal være sig selv. Det kommer man helt klart længst med. Det er helt fint at skille sig ud, hvis man er anderledes - til gengæld er det dumt at påtage sig en rolle for at skille sig ud.
Vær i stedet dig selv, benyt et vellignende foto på din profil. Gerne et af ansigtet, det sælger oftest bedre end fotos af de nedre regioner.
Skriv også en fornuftig profiltekst, hvor du giver udtryk for, hvad du søger, hvem du er, og giv gerne lidt af dig selv. Så personen i den anden ende af ledningen for alvor kan mærke, hvem du er. Det komme du uden tvivl længst med, også når du sexdater, fortsætter Susie Castenlund.
Der også har en række gode råd til, hvad man bør gøre og ikke gøre, når det handler om at indlede kontakt til en profil, man er interesseret i. Råd, der er henvendt alle, der sexdater.
- Det kan variere en del fra profil til profil, hvordan man skal indlede kontakten. Det er derfor altid en god ide at læse og sætte sig ind i profilteksten, og ikke mindst respektere den. Fx bør man som singlemand undlade at kontakte profiler, som netop frabeder sig kontakt fra singlemænd. Og gør man det alligevel, kan man mest af alt forvente et kontant afslag.
En rigtig god måde at møde en masse andre profiler på - og som jeg gerne vil opfodre til, er ved at deltage i de store og små arrangementer fra eventkalenderen, der afholdes ude i den fysiske verden. Rundt om i hele Danmark.
Udover Scor’s egne fester, så er der grupper af brugere som arrangerer diverse former for sammenkomster - fx Fredagsbaren i København. Der er en rigtig god og afslappet måde og mulighed for at få sat ansigt på de brugere, på neutral grund, man ellers kun mødes med online.
På spørgsmålet, om Scor-dronningen selv benytter sig af sitet til at sexdate og score på, svarer direktøren med et stort smil på læben en lille smule kryptisk:
- Ha-ha! Scor.dk er anonym og diskret dating, og af flere årsager, herunder private, så må jeg blive dig svar skyldig.
Brian fyrede 50.000 kroner af på knald
20 år i 2018
I efteråret 2018 kan Scor fejre 20 års jubilæum, og hvor det for danskerne i gamle dage var spørgsmålet, om man overhovedet kunne finde på at date via nettet eller ej, så er det i dag mere blevet til spørgsmålet om, hvilken eller hvilke datingplatforme man vælger at benytte sig af.
Men ingen roser uden torne - og da slet ikke, når man i det daglige beskæftiger sig med sex og erotik.
- Vi oplever fortsat udfordringer med potentielle samarbejdspartnere, der siger nej tak til at indgå samarbejde med Scor, da vi er et erotisk datingsite. Heldigvis er der kun flere og flere, der ikke lader et muligt samarbejde påvirke af dette. Og når vi lidt længere ude i fremtiden runder de 25 og 30 år, så er det forhåbentlig kun blevet endnu nemmere at samarbejde med både høj som lav indenfor andre brancher end lige vores egen, fortsætter Susie Castenlund, der i de seneste fire-fem år har stået alene i spidsen for sexdatingsiden, der har fast base på Køge Torv.
Den kvindelige direktør og indehaver af landets ældste sexdatingside, var med helt fra begyndelsen. Da spirende www-ide blev forvandlet til virkelighed, og i de første mange år kørte hun parløb med Lars Castenlund. I dag har Lars kastet sig over nye forretningseventyr, mens Susie alene tager sig af Scor.
- Det gælder om konstant at have fingeren på pulsen, og så løbende tilpasse sitet til hvad brugere ønsker og efterspørger. Men det kan man altså ikke gøre eller overkomme på egen hånd. Uden vores stærke team i ryggen, hvoraf størstedelen af mine nuværende medarbejdere har været hos Scor i 10 år eller mere, ville det ikke kunne lade sig gøre, smiler direktør Castenlund.
Som indimellem oplever, at en bruger beder supporten om at måtte tale med chefen, hvorpå vedkommende bliver en smule overrasket, når manden i spidsen for butikken viser sig at være en kvinde.
- OM jeg også er her om 20 år, ved jeg ikke. men så længe jeg har glæden og fornøjelsen ved at stå i spidsen for et spændende og altid udfordrende stykke arbejde, der bakkes op af en flok dedikerede og loyale medarbejdere, så kunne jeg aldrig finde på at forlade Scor, slutter kvinden, som formentlig er den person i Danmark, der med flere længder har gødet jorden for flest sexaftaler.
Dansk score-app tager kampen op mod tinder
Datingeksperiment: Mænd finder sig i hvad som helst
Tøser på Tinder er tossede med tissemænd