-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sexologens onanitips --
JoanB onanerer som regel hver eneste dag, men er øjensynlig lidt af et særsyn blandt kvinder i den henseende, afslører verdens største sexundersøgelse, det danske projekt Sexus.
Studiet med 60000 danske mænd og kvinder viser, at hele 17 procent af de danske kvinder ikke har onaneret i løbet af det seneste år.
- Er Sexus-resultaterne 100 procent retvisende, er det virkelig ikke godt i min optik. For er der noget, der er sundt, godt og positivt for både krop og sjæl, sexlyst og sexliv, så er det da, at man med jævne mellemrum onanerer. Og også gerne gør det på forskellige måder, der hjælper en til at kende sig selv og sit køn meget bedre.
Det mener den danske sexblogger, der har arbejdet med sexlegetøj i 20 år. Ansporet af Sexus undersøgelse påtænker hun at starte det nye år med et helt nyt onani-projekt udelukkende for kvinder. Tidligere har hun lavet et lignende månedlangt onaniprojekt.
Igen ønsker hun at sætte fokus på, hvor vigtigt det er for ens fysiske og mentale helbred, at man med jævne mellemrum bruger tid og kræfter på lidt selvforkælelse.
Forskerchok: Kvinder kommer hurtigere under onani…
Tabu
Som det fremgår at statistik fra Sexus-studiet onanerer kvinder over en bred kam markant mindre end mænd.
JoanB, der er 44-årig mor til tre og blogger om sexlegetøj og erotik, har de seneste år også været stor fortaler for, at især kvinder bør bruge mere tid og flere kræfter på erotisk selvforkælelse, onani. JoanB tror, at onani-forskellene måske kan skyldes den skam, som nogle kvinder forbinder med onani.
- Jeg har flere gange i løbet af de senere år søsat egne undersøgelser og projekter med særligt kvinder og par, hvor hovedfokus har været på mere onani og/eller sex - og her har jeg hver eneste gang oplevet en meget stor åbenhed og interesse. Både blandt de medvirkende og fra alle dem, der har fulgt projekterne fra sidelinjen.
- Derfor er jeg ikke sikker på, at det står SÅ galt til med danske kvinders lyst og overskud til at onanere, siger JoanB, der tror på, at skam har fået nogle kvinder til at underrapportere onani.
- Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at vi kvinder her kan lære en masse af mændene, både med hensyn til at solohygge og samtidig at være mere åben og ærlig omkring det, siger Joanb, der tidligere har blogget om de ti bedste grunde til at onanere.
Derfor er onani bedre end sex for nogle kvinder
Orgasmeeksperten
Katrine Berling, der som sexlolog har undervist kvinder i kvindelig seksualitet i en årrække, er ikke overrasket over, at der er så stor forskel på mænds og kvinders onanivaner.
- Jeg møder ofte kvinder, der ikke onanerer. Nogle af disse kvinder kommer til mig, fordi de gerne vil i gang med at onanere, mens andre ikke har ønske om det og kommer af andre årsager.
Der kan være mange forskellige grunde til, at kvinder ikke onanerer, ifølge Berling. Det kan være fordi:
- de har skam omkring deres seksualitet, så de kan ikke røre ved sig selv.
- det tænder dem ikke, da det, der tænder dem, er at være sammen med en mand.
- de har prøvet et par gange og føler ikke, der sker noget, så hvorfor gøre det.
- de har andre prioriteter end det seksuelle.
- de har et hus fuld af mand og børn, så hvornår er der alenetid til det.
- de har nok i den sex, de har med deres partner.
- Hvis en kvinde har så meget skam omkring sin krop eller seksualitet, at hun ikke kan røre ved sig selv, vil det ofte også udspille sig i det seksuelle rum med hendes partner. Her ville jeg altid opsøge professionel hjælp. Men så er hjælpen ikke nødvendigvis onani, men snarere at blive gode venner med sin krop, at finde accept af sig selv og få talt om skammen, siger Berling.
Bevidst
Sexologen mener, at der kan være en kæmpe gave i at onanere, især hvis man bruger onani bevidst:
- Ved enten at lære noget om os selv eller om vores krop. Ved at give os selv noget dejligt så det får en form af egenomsorg. Ved at få kontakt til vores seksuelle energi og kreativiteten så det gør vores dag bedre.
- Men for at vi kan få glæde af onanien, skal der være en nysgerrighed eller villighed til den, for uden den kommer vi ingen vegne, siger Berling.
- Derfor giver det heller ikke mening at sige, at kvinder SKAL onanere mere, for det skal de selvfølgelig kun, hvis de har en lyst og interesse i det. Vi kan ikke tvinge eller presse nogen til at få mere lyst.
Sexeksperter giver deres tips til bedre onani
Skam
Katrine Berling frygter, at man kommer til at skamme de kvinder ud, som ikke onanerer:
- De bliver gjort forkerte og kaldt snerpede eller andet. Det hjælper slet ikke på noget. Det eneste, det gør, er, at kvinderne kan komme til at føle sig forkerte.
- Du kan godt være en kvinde, der har et dejlig sexliv med din partner uden at onanere, og du kan være en kvinde, der både har sex med din partner og onanerer. Det ene er bestemt ikke bedre end det andet, siger Berling.