Når Fanden går i kloster: Pamela Anderson raser mod porno

Porno ødelægger mandens sjæl, lyder det fra den tidligere nøgenmodel

Brystbomben raser over porno - under sit forhold til Tommy Lee var hun selv mere eller mindre med til at definere genren "sex-tapes". (Video: Splash)

Hun var et 80'erne og 90'ernes aller største sexsymboler, kendt fra badedragtwserien 'Baywatch,' nøgenoptræden i 'Playboy' og fra af en af de første kendispornofilm.

Og nu har 49-årige Pamela Anderson sammen med rabbineren Shmuley Boteach udfærdiget et indlæg imod pornografiens svøbe i Wall Street Journal:

I teksten, der er udgivet i anledning af den seneste sexting-skandale med den detroniserede politiker Anthony Weiner, står der blandt andet:

'Fra vores respektive positioner som rabbiner-terapeut og tidligere Playboy-model har vi ofte advaret mod pornografiens ødelæggende virkning på mandens sjæl og på hans evne til at fungere som ægtemand og følgelig også som far. Dette er en trussel mod den offentlige sundhed af hidtil uset alvor på grund af den frie og anonyme adgang til masser af porno.'

Det umage par mener, at det er på tide, 'at vi foretager en epokegørende forandring af vores private og offentlige liv: Kald det en seksuel revolution.'

'Vi må helt enkelt lære os selv og vores børn, at porno er for tabere - en kedelig og unødig blindgyde for mennesker, der for dovne til at værdsætte den store belønning, man får med en sund seksualitet.'

På sin hjemmeside opfordrer Pamela Anderson mænd til at love at lade være med at se porno.

Ikke alle er enige med Anderson, der prydede mange drengeværelser i forrige årtusinde. Selv Cindy Gallup, der arbejder for en mere kvindevenlig og mere bevidst brug af porno, mener, at Anderson, der også er veganer, har misforstået noget:

'Pamela Andersons opfordring til, at folk skal lade være med at se porno er så utroligt latterlig, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal begynde,' skriver Gallup i den britiske avis Independent.

'Det er et klassik eksempel på, at mange af de ting, man mener, er pornoens skyld, faktisk er samfundets. Problemet er ikke porno. Problemet er, at der er et totalt fravær af en åben og ærlig samtale om sex i den virkelige verden.'

Twitterfolket - og især dem fra pornobranchen - også ude med riven. De mener, hun er en smule dobbeltmoralsk

Asa Akira. Foto: twitter.com/AsaAkira. Sex & samliv Porno reddede mit liv

Kys & kærlighed Derfor skal du aldrig body shame en kvinde

Sex & samliv Porno får skyld for skilsmisser

25 kommentarer
Vis kommentarer