Næste skridt mod den totale sexfrihed

Ny sextech kan redde verden, ifølge opfinderen. Det kan også gøre os endnu mere ensomme, mener seksualitetsdebattør

Virtual Mater er et af de nyeste skud på stammen af sexet teknologi. Foto: Virtualmate.com
Virtual Mater er et af de nyeste skud på stammen af sexet teknologi. Foto: Virtualmate.com

Måske er den kombinerede VR og onanirør-gadget Virtual Mate næste skridt på vejen mod den totale sexfrihed, hvor vi kan få det præcis, som vi ønsker.

Måske gør den os ensomme og fremmedgjorte. Måske er den blot endnu en opblæst onanimaskine, der er forældet, før den kommer i brug.

I hvert fald er bagmanden bag Virtual Mate, Jeff Dillon, stor i slaget, når han fortæller, hvad hans opfindelse kan:

- Virtual Mate er real time interaktion med en virkelighedstro virtuel figur.

I øjeblikket er han og hans San Francisco-baserede start up i gang med at crowdfunde på indiegogo.com, hvor det fremgår, at Virtual Mate er i handlen allerede fra 1. december, lige i tid til julegaverne.

Foto: Virtualmate.com
Foto: Virtualmate.com

Se også: Gør sexdukker sexarbejdere arbejdsløse?

Porno
Og hvad er det så for en størrelse?

Dels et VR-sæt, hvor digitale versioner af kendte pornostjerner optræder, dels et bluetooth-opkoblet, selvopvarmende onani-rør, der bevæger sig i takt med, hvad der nu sker i VR-videoen.

Men ifølge Dillon er der endnu mere på spil:

- Systemets kunstige intelligens vil kende brugerens navn, vaner, likes og dislikes. Det vil være umuligt at skelne det virkelige fra det uægte.

Onani-røret, kaldet The Core, lærer ifølge Dillon med tiden brugerens foretrukne dybde, hastighed og rytme. I VR-brillen figurerer digitale versioner af klassiske stjerner som Tera Patrick og Jenna Jameson samt en masse nutidige modeller, for eksempel sexstjernen Lexi Luna:

Hakkende
Nå, tænker du så, det er jo bare en pornofilm, der sikkert hakkende kommunikerer med et onanirør, som du lige så godt selv kan bevæge. Altså lidt ølse for og ølse bag, men ikke noget, der for alvor rykker ved din onani eller dit sexliv.

Forkert. For ifølge Jeff Dillon er potentialet enormt:

- Traditionel intimitet er ikke for alle. Det er i stykker, og det bliver ikke bedre, men indtil nu har det været svært at erstatte den ægte vare, så folk med intimitetsudfordringer har været frustrerede og deprimerede. Dette system vil hjælpe nogle mennesker med deres intimitetsproblemer, så de kan blive trygge ved at interagere med en partner i en intim situation.

Hvilket altså betyder, at hvis man eksempelvis ikke tør knalde med et virkelig person,eller ikke kan få den op at stå, kan man øve sig med Virtual Mate.

Se også: Disse kvinder vil gøre fremtidens sextech bedre

Visioner
Dillon har de helt store visioner. VirtualMate vil være god for klimaet, mener han. Fordi folk hellere vil bruge hans opfindelse, vil færre folk dyrke sex med hinanden - det medfører færre babyer, hvilket s¨fører til mindre belastning af miljøet!

Her kan du se reklamen for Virtual Mate:

Værktøj
Vi tog fat i sekualitetsdebattør Lucy Vittrup, der netop arbejder i krydsfeltet mellem sextech, intimitet og cuddling og ensomhed.

- Sexteknologi har den fordel, at mennesker med fysiske eller svære psykologiske dysfunktioner får åbnet en hel ny verden af muligheder, som de ikke havde før. Måske kan noget sexarbejde også erstattes af denne form for sexværktøj, siger Vittrup.

- Men lad os øve os i at kalde det, hvad det er: Det er en ting, et device, et værktøj. IKKE en partner. En partner giver modstand, tvinger dig til at møde dig selv med alle dine dæmoner og giver dig muligheden for at GIVE kærlighed - hvilket er et grundbehov hos de fleste mennesker.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 11. maj. 2019 - kl. 23:13 Dovenskab er den ny sextrend

Bedrag
Vittrup mener, at konceptet ‘Intimitetspartner’ er meget misvisende:

- Men kunstig intimitet - ja, det giver mening. Og vi udøver kunstig intimitet på alle planer allesammen. Vi deler de mest intime billeder af vores vigtigste øjeblikke på insta og FB. Virtual Mate kan så tage den til et nyt niveau, fordi den virtuelle karakter er så livagtig - hvis den altså er det.

- Og det er jo ultimativt det, vi søger med intimitets-teknologien, det ultimative bedrag. Vi vil have en teknologi, der er så livagtig, at jeg snyder mig selv optimalt til at tro, at det virkelig er et menneske, siger Vittrup

Det handler ikke om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert.

- Det har bare nogle konsekvenser, for eksempel at vi blive dårligere og dårligere til at interagere med virkelige mennesker, efterhånden som vi polstrer os ind i teknologi, som fjerner enhver følelsesmæssig og fysisk modstand.

Se også: Lucy, 48: Jeg vil gerne have en sexrobotkæreste

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere