Nej, porno har ikke ødelagt din diller

Kendte sexforskere går i offensiven mod pornomyter

Relateret SEXPERT-TV CLASSIC fra arkivet: Mandeterapeut: Drop pornoen!

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Porno fucker med din hjerne --

Anti-vaccere skal vaccineres mod deres egne holdninger med hårde videnskabelige fakta, og således skal antipornografer også forstå sandheden om porno via hårde videnskabelige fakta.

Nogenlunde sådan kan man forstå, hvad hjemmesiden realyourbrainonporn.com går ud på. Den fungerer som et slags sobert og videnskabeligt svar på amerikansk antipornografisk diskurs, som eksemplificeret i yourbrainonporn.com, der betragter porno som et afhængighedsskabende narkotika, der smadrer hjerne, sexliv, potens og parforhold.

Også de påkalder sig forskning som belæg for pornohadet.

Dog står de førende internationale eksperter i feltet - såsom forfatter og terapeut Marty Klein, psykolog og forfatter David Ley, sociolog og forsker Samuel Perry, psykolog og forsker Taylor Kohut, psykolog og neuroforsker Erick Janssen samt neuroforsker Nicole Prause - alle bag realyourbrainonporn.com.

Alle har optrådt flere gange på disse sider med deres resultater. Og flere af dem oplever jævnligt at blive hetzet af antipornografister for at være i lommen på pornoindustrien og lave uredelig forskning.

Disse forskere mener så, at antipornografifolket er drevet af sexfrygt og penge, som de blandt andet får ind ved at ‘behandle’ det mildest talt kontroversielle begreb pornoafhængighed.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 3. dec. 2017 - kl. 23:25 Porno og parforhold: Sådan hænger det sammen

Onani
En af antipornoholdets mest vedholdende påstande er, at porno medfører impotens, hvilket Nicole Prause tager under behandling på dailybeast.com.

Først og fremmest skal man, som både lægmand og forsker, notere sig, at forskning, der ser fornuftig ud, kan være behæftet med fejl.

Man tror jo, det er løgn, når man opdager, at den megen forskning i, hvordan porno eventuelt påvirker brugernes sex- og samliv, slet ikke tager højde for et afgørende element: Onani.

Deltagerne i mange studier bliver typisk bare spurgt, hvor ofte de ser porno. Uagtet at porno endda også i sig selv kan være svært at definere entydigt, så er det alt andet lige ret vigtigt, om man onanerer, imens man ser slibrighederne.

For som enhver onanist ved, er man efter en gang 'porno + onani = udløsning' ret lad og ikke så interesseret i sex - eller kæresten for den sags skyld.

Og blandt andet derfor skal man tage forskningsresultater, der for eksempel peger på, at porno fører til utilfredshed med sex- og samliv eller endda impotens med kraftige forbehold, påpeger Prause, der er en berømt neurovidenskabsdame med eget orgasmeforskningsinstitut, liberoscenter.com.

Et eksempel på et studie, der retter lidt af den misere, er fra 2019. Som manden bag undersøgelsen, Samuel Perry, siger:

- Det har altid været åbenlyst for mig, at folk, som ser porno alene, ikke ser det for underholdningens skyld. Og da jeg kontrollerede for, hvor ofte man masturberede, forsvandt sammenhængen mellem pornobrug og tilfredshed med parforholdet fuldstændig,

Altså: Det var hyppig onani, som var den afgørende markør for, om man(d) var utilfreds med forholdet og ikke pornoen i sig selv.

Og den sammenhæng kan tolkes på flere måder:

Enten: Når man ikke kan få sex i relationen, som kan skyldes vrede og uenigheder, tyer man til onani.

Eller: Onanerer man meget, bliver man mindre interesseret i sex, fordi man jo lige er kommet.

Sex & samliv - 15. jun. 2017 - kl. 22:07 Nu tager vi den lige igen-igen: Porno er ikke skyld i impotens

Porno er IKKE sex
Et af problemerne med en del forskning i pornoen, og hvordan den virker, er, at man (især antipornografister) antager, at porno stimulerer de samme område i hjernen som sex.

Det gør de ikke ifølge Prause og den franske hjerneforsker Guillaume Sescousse. De anfører, at forskellen mellem, hvad du vil have (primær belønning, for eksempel chokolade), og hvad der hjælper dig til at få det (sekundær belønning, for eksempel penge, der giver dig råd til at købe chokolade), er afgørende. Erstat penge med porno og chokolade med sex for at se billedet.

Således er det også forskellige områder i hjernen, der processerer henholdsvis billeder af sex og faktisk oplevet sex.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 13. aug. 2018 - kl. 22:01 Sådan virker porno på hjernen

Berøring
Ligeledes er det helt anderledes at røre eller blive berørt end at se folk kærtegne hinanden. Som svenske forskere har vist, har huden nogle særlige nervefibre, kaldet 'C-tactile afferents', som sender signaler til social-emotionelle områder i hjernen, der også fremmer seksuelle reaktioner.

Altså giver det neuroforskningsmæssigt ifølge Prause ingen mening at hævde, at porno skaber impotens med en partner. For sex og porno er ikke det samme, så langt fra.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 16. feb. 2018 - kl. 23:13 Derfor kommer dit pornoforbrug ud af kontrol

Præstationsangst
Præstationsangst-relateret impotens er endnu en af de ting, som porno får skyld for. Heller ikke den påstand holder helt, ifølge Prause.

Hun citerer OL-sølvmedalje-vinder i fægtning Jason Rogers, som har lidt af netop præstationsangst i sengen. Han mener ikke, at porno har haft nogen indflydelse herpå. Men det har hans meget målorienterede tilgang til sex derimod:

- Jeg er sikker på, at det, at jeg er atlet, spillede en rolle i min måde at tilgå sex i kraft af mit målorienterede mindset. Det skabte den reaktion, at jeg så prøvede endnu hårdere, når det var svært. Præstationsangst tager rigtigt fat, når man gør den harmløse konstatering af, at ting ikke gik som planlagt, til en generel forestilling om, at det vil ske igen, siger Rogers.

- De fleste mænd tror, at de skal kunne få erektion bare ved at knipse med fingrene og så præstere som en mester. Men sex er en kompliceret fysiologisk og psykologisk proces, og svigtende potens har alle mænd til alle tider kæmpet med på et tidspunkt.

- Så vær ikke så hård ved dig selv, lyder fra Rogers, som sammen med Prause mener, at det er uhensigtsmæssigt at bilde mænd ind, at deres præstationsangst skyldes pornoen, og at alt bliver godt, hvis man bare dropper den.

For der er masser af grunde til, at erektionen ikke lige indfinder på et ønsket tidspunkt. Alkohol, medicin, træthed, stress, angst, bekymringer og perfektionsfokus. Her kan forstående partnere afhjælpe en del ved at IKKE give ham skylden og ved at IKKE projicere egen usikkerhed over på ham: Det er yderst sjældent, at hans manglende rejsning skyldes, at hun ikke er lækker nok.

Omvendt er det en fordel, hvis hun giver udtryk for, at ikke-peneterende sex også er dejligt. Ærlige samtaler om sex med partner og terapeut samt mindfulness er også gode redskabet mod præstationsangst.

Prause hævder, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for påstanden 'hvis jeg holder op med at se porno, så virker den igen.’

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 11. jun. 2019 - kl. 22:44 Smid perfektionisten ud af sengen

Porno og ADHD

Ny forskning peger på, at markant sammenhæng mellem hyperseksualitet og ADHD.

Cirka 14000 mænd og kvinder udfyldte spørgeskemaer, der afslørede om folk føler, de har uønsket, uhensigtmæssigt stort forbrug af porno, som påvirker deres hverdag negativ, samt symptomer på ADHD. ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet.

Det viste sig, at der blandt især mænd var en klar sammenhæng mellem ‘pornomisbrug’ og ADHD. Og forskerne mener, de ADHD-ramte bruger porno som en måde lindre stress og negative følelser, som ADHD fører med sig. Det er ikke næppe pornoen, der giver ADHD.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere