Nej - pornoen er ikke blevet mere voldelig

Ny forskning skyder antipornografisternes myter ned

Sexperterne fra arkivet: Lad ham nu se den porno.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Derfor ser mænd porno --

En udbredt antagelse blandt både bekymrede meningsdannere m/k og den almindelige befolkning er, at pornoen år for år bliver mere og mere ekstrem og voldelig.

At man med to-tre klik med musen let finde et pornoklip med noget, der ligger kvindenedværdigende adfærd, ligger muligvis bag den formodning. Men to canadiske sociologer skyder antagelsen ned i et nyt studie med titlen 'Harder and Harder? Is Mainstream Pornography Becoming Increasingly Violent and Do Viewers Prefer Violent Content?'

De to forskerne har blandt andet gennemgået 269 de mest populære (de mest sete og de bedste ratede) film på verdens største sexsite ponhub.com fra 2008 til 2016.

Se også: Porno er ikke sexistisk

Koder
Forskerne kodede filmene for 'voldeligt' indhold i forhold til to parametre: Det ene handlede om konkrete visuelle, tydelige handlinger: Bide, nive, sparke, rive i håret, slå i ansigtet, slå på kroppen, kvæle, tvungen gagging, smæk, s/m, hiven og skubben, magtfuld penetration med penis, hånd eller objekt med tydelig intention om at skabe smerte eller ubehag.

Det andet parameter handlede om tegn på mangel på samtykke (om det så typisk er iscenesat er ikke afgørende i denne analyse), som det kan komme til udtryk verbalt og adfærdsmæsssigt: Siger den ene klart nej og fx skubber den anden væk.

Forskerne analyserede også, hvor stor del de aggressive handlinger udgjorde af hele filmen, ligesom de så på, om filmens titlen antydede aggression.

Eksempler på dette: 'Gigantic Cock Rips Skinny Bitch' og 'Teeny Booper Kidnapped by Huge Black Cock.' Eksempler på neutrale titler: 'Stunning MILF Has the Most Spectacular Tits' and 'Office Asian Fuck.'

Også verbal aggression blev målt, samt tegn på, at kvinden i filmene nød, hvad der nu skete.

Sex & samliv - 9. aug. 2016 - kl. 22:09 Porno får skyld for impotens

Konklusion
Mange timers pornokiggeri og analyser senere konkluderer forskerne følgende:

I løbet af de seneste decennium er der ikke en øget forekomst af aggression i pornofilmene. De fandt endda, at der var markant kortere tid i filmene indeholdende aggression. Forskerne så også et generelt fald i antallet af videoer, der indeholder ikke-samtykkkende aggression samt titler, der peger aggression.

Forskerne kunne konstatere, at det var mindre sandsynligt, at videoer, som indeholdt aggression, især ikke-samykkende aggression, blev set mere end videoer uden aggression, ligesom det også var mindre sandsynligt, at de voldelige film blev ratet højt af brugerne.

Resultaterne ville kunne tolkes positivt af de feminister og antiprografister, der anser, at aggressiv porno er skadelig. Det kan om ikke andet se ud, som om mainstream-publikum gradvis søger væk fra fremvisninger af aggressiv og kvindenedværdigende adfærd. Det kan være tegn på, at efterspørgslen efter aggressiv porn er faldet.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 22. aug. 2017 - kl. 20:34 Porno skaber forventninger - det kan du gøre ved skuffelserne

Mange pornokritikere har hævdet, at porno som sådan fremmer fremmer aggression og kvindehad - samt at disse ting afspejler sig i det meste porno. Men selv om nogle mænd og kvinder finder videoer med aggressiv adfærd og nedværdigelser af kvinder ophidsende, er der intet i studiet, som peger på, at majoriteten af pornobrugerne foretrækker den slags.

Forskerne er meget obs på samtykke, men selv film med handlinger som ejakulation munden, analsex og smæk - som nogle mener i sig selv er nedværdigende for kvinder - fik ikke flere likes. Og handlinger, der var umiddelbart ser smertefulde ud, som tvungen gagging og hård analsex, blev ratet lavere.

Og helt helt i tråd med, hvad den danske pornoforsker Gert Martin Hald også har påpeget, mener forskerne, at deres studie indirekte viser, at den såkaldte glidebane-effekt ikke er udbredt: Brugerne vil ikke hade det hårdere og mere ekstremt hele tiden.

Nydelse
Studiet viste også noget andet positivt: Brugerne er vilde med porn,o der viser, at kvinden nyder det. Hvilket interview med mandlige pornobrugerene ogs har peget på. Flertallet af analyserede film viser kvinder, der entusiastisk og aktiv nyder løjerne:

'The fact that women display pleasure in the large majority of videos, and that the majority of these pleasure displays do not follow aggressive acts, sends a message that women’s sexual pleasure is important after all.'

Feminist
Tidligere har anden forskning vist, at pornobrugere er meget bedre end deres rygte. En undersøgelse baseret på data fra næsten 30.000 amerikanske mænd og kvinder, viser, at pornobrugere har et mere positivt syn på kvinder og ligestilling end ikke-brugere. Dette tilbageviser den ellers velkendte myte om, at porno skulle få mænd til udelukkende at se kvinder som sexobjekter og gøre dem mere aggressive i sengen, og at kvinder skulle affinde sig med deres rolle som ofre.

Undersøgelsen påpeger også, at der findes mange teorier og undersøgelser om, hvordan porno skulle have en negativ indvirkning på forbrugeren, men at der mangler flere, som forsker i pornoens positive effekter.

Hvor andre teorier har arbejdet med, at man skulle få et urealistisk billede af sex af at se porno, er der nu andre forskere, som mener, at porno er med til at informere om sex og reducerer skam i forbindelse med sex.

Den nye undersøgelse viser, at kun 23 procent af dem der havde set porno inden for det sidste år, ikke havde en større tilbøjelighed til at identificere sig som feminister. Hvorimod de resterende 77 procent havde langt større sympati med kampen for ligestilling mellem kønnene. Dermed ville fans af porno højst sandsynligt være gode allierede for kvinderne i deres opgør imod ulighed på arbejdspladserne og i offentligheden.

Forskerne erkender, at de ikke har påvist en kausalitet mellem pornobrug og ligestillingsvenlige holdninger. Så det er således ikke nødvendigvis pornoens skyld, at de er feminister... Faktisk er forskerne tilbøjelige til at mene, at det er personer, som i forvejen er positive overfor ligestilling, der ser porno.

Desuden kan den (vage) korrelation mellem pornobrug og feminisme i sig selv underminere påstanden om, at man bliver et mandschauvinistisk svin af at se porno.

6 kommentarer
Vis kommentarer